Her i foråret har jeg engang imellem følt det, som befandt jeg mig på Titanic. Forstå mig ret, ikke som passagererne, men som orkesteret, der spillede og underholdt gæsterne på skibet indtil det sidste. Min fornemmelse var, at i lighed med orkesteret, der med deres musik holdt modet oppe hos de rejsende, mens skibet gik ned, holdt La France læserne oven vande ved at fortælle positive historier, mens verden lukkede sig og ingen kunne rejse til Frankrig.

Men netop i disse tider er det jo så, at La France kan give håbet tilbage om at gense Frankrig, når der bliver mulighed for det. Efter at anbefalinger om ikke at rejse ud i verden, og forbud om ikke at rejse ind i verden igen ligger bag os. For inderst inde ved jeg jo, at verden bliver sig selv - og alligevel måske lidt forandret.

I denne udgave af La France har vi forsøgt at undlade at sige et ord om corona. Men helt undgå det har vi ikke kunnet, selv om vi har søgt at holde optimismen i bero. Vi har set på de mange nye oplevelser, der venter os, når vi igen får mulighed for det. Fundet nye veje i Paris, skønne haver i Vaucluse og talt med mennesker, der ser fremad. I temaet kigger vi på, hvordan lyden af Frankrig er lige nu og bringer interviews med folk, der både elsker landet og ser problemer i måden at leve på. Og så fortæller vi om dengang sønderjyder i Første Verdenskrig måtte “spille danskerkortet” i Frankrig, og at franskmændene reddede 75 pct. af de franske jøder under Anden Verdenskrig.

Og i mellemtiden kan du jo sammen med os holde rejsedrømmene vedlige med La France. Du kan se mere om flere af artiklerne i denne udgave i menupunktet “Dette Nummer” og god fornøjelse og hav en dejlig sommer med La France nr. 3/2020.