fbpx
Rundt om

Besøg franske museer virtuelt

Det er sommer og måske er du netop nu på farten rundt i det franske sommerlandskab. Men hvis nu turen går til Danmark eller andre steder, og der tilmeld skulle falde en lille regndråbe en af dagene, er det stadig muligt at gå på fransk museum fra hjemme bag skærmen. 16 franske museer tilbyder nemlig virtuel adgang.

Det er for eksempel muligt at lægge vejen forbi Napoleon Bonapartes hjem i Ajaccio på Korsika, besøge Picasso-museet i Vallauris uden for Cannes, Musée Ingres Bourdelle med disse to kunstnere, Pompidou-centret eller renaissance-museet Château d’Écouen. Og 11 andre. Med en guidet 3D-løsning er det muligt at bevæge sig rundt i museernes sale og klikke sig til information om de forskellige værker.

Det er ikke kun dem, der hellere bliver hjemme, der er målgruppen for online-museumsadgangene. Også handicappede eller folk, der af andre årsager ikke har mulighed for at besøge museerne, er i sigtekornet. Derudover kan de virtuelle besøg bevares også efter at en udstilling er overstået.

Find museerne med virtuel adgang lige her: visites-en-ligne-musees.culture.gouv.fr