fbpx
Hos bouquinisterne ved Seine-bredden kan man gøre et bog- eller plakatkup.
Bøger Paris

Bogkulturen blomstrer i Paris

Den schweizisk fødte franske forfatter Blaise Cendrars skrev i 1948 om Paris, at det er den eneste by i verden, hvor der løber en flod mellem to rækker af bøger. Bogkulturen i den franske hovedstad rækker dog langt videre end bogkasserne langs Seinens bredder.

Tekst: Peter Christian Rude. Foto: Peter Christian Rude og Jesper H. Andersen

De grønne bogkasser langs Seinens bredder er et af Paris’ vartegn. Men når den franske hovedstad næste år er værtsby for De Olympiske Lege, vil de ikke desto mindre blive tvangsflyttet. Åbningsceremonien bliver afholdt på Seinen, og der skal være plads til tusindvis af tilskuere. Det kan vise sig at få store konsekvenser for forpagterne af bogkasserne, de såkaldte ”bouquinister”, der allerede er hårdt pressede.

Det er ellers et af byens ældste erhverv, der er tale om. Faktisk griber historien om antikvarboghandlerne på kajerne i Paris tilbage til 1500-tallet. Dengang bevægede omrejsende boghandlere sig fra by til by og opstillede boder langs floderne, hvorfra de kunne falbyde deres varer. Det var dog først i 1859, at de fik lov at slå sig permanent ned i Paris i et afgrænset område ved Seinen. Her havde det tidligere været strafbart med fængsel at sælge bøger for at beskytte det lokale handelsliv, der følte sig truet af de udefrakommende sælgere.

Udvalget hos en bouquinist ved Seine-breden

Siden hen er bogkasserne i stigende grad blevet en del af byens identitet. Omkring år 1900 blev det for eksempel vedtaget, at de skulle males i den samme dybe, mørkegrønne farve, der var blevet brugt til at udsmykke byens metro, Wallace-fontæner og reklamesøjler. I dag er der nærmest noget klichéagtigt over dem, og det er formentlig de færreste turister, der kan siges sig fri for at have poseret foran kasserne. Alligevel går det støt ned ad bakke med salget af bøger.

Det er i sig selv ikke så overraskende i en tid, hvor den samlede bogbranche slås med den skærpede konkurrence fra internethandelen og den dalende læselyst i befolkningen. Tvangsflytningen af de mere end 100 år gamle og yderst skrøbelige bogkasser kan dog nemt gøre ondt værre for antikvarboghandlerne, der er bange for, at de vil gå i stykker. Nogle har endda truet med at lænke sig fast til dem.

Flere meningsdannere har stillet sig på antikvarboghandlernes side og lægger pres på myndighederne for at omgøre beslutningen. Det er endnu for tidligt at sige, om det lykkes dem, men betragter man situationen en smule på afstand, kan man glæde sig over, at bogkulturen i Paris i sidste ende ikke står og falder med bogkasserne.

Der er nemlig mange andre steder, man kan gå hen for at få sit litterære fix i storbyen, hvor boghandlerne nok må indrette sig på nye tider, men alligevel står mere robuste end de fleste andre steder i verden.

Librairie Delamain i Rue Saint-Honoré er en af Paris’ ældste boghandlere. Den åbnede i 1700-tallet.

For eksempel kan man begynde sin rute i Librairie Delamain, der åbnede i 1700-tallet og er Paris’ ældste stadig eksisterende boghandel. Den ligger ved Comédie-Française og er gennem tiden blevet frekventeret af kulturelle skikkelser, fra Alexandre Dumas til Michel Foucault. Det var også her, at en ung François Truffaut i 1955 købte romanen ’Jules et Jim’ af Henri-Pierre Roché, som han nogle år senere selv skulle filmatisere.
Inden for er der højt til loftet, og der er propfyldt med bøger i flotte egetræsreoler. Der gøres med andre ord god brug af pladsen på de 90 kvadratmeter. Man fornemmer, at det er et sted, hvor litteraturen bliver taget seriøst, og året rundt bliver der arrangeret litterære saloner og forfattermøder.

Udvalget i butikken er bredt, og det er let at falde i svime over samlingen af antikvariske bøger. Her kan man pludselig stå med forskellige kuriositeter, som man ikke anede fandtes, mellem hænderne – som for eksempel en førsteudgave af den tale, som forfatteren François Mauriac gav, da han i 1933 blev medlem af Académie française.

Det kan nemt ende med at tage hele formiddagen, hvis man beslutter sig for at besøge bogmarkedet i Parc Georges Brassens. De mange forskellige stande kræver, at man går systematisk til værks.

Men de er ikke helt billige. De virkelige loppefund kan man til gengæld gøre sig i parc Georges Brassens, der ligger lidt afsides i det 15. arrondissement, og hvor der hver lørdag og søndag bliver afholdt bogmarkeder. I Michel Houellebecqs roman ’Underkastelse’ er det en fast del af fortællerens weekendrutine at gå på opdagelse mellem bogbunkerne. Stemningen er ganske hyggelig, og det er absolut muligt at tinge om priserne.

Et andet, rart sted med gamle bøger er Librairie Jousseaume, der har til huse i Galerie Vivienne, en elegant, overdækket passage i det 2. arrondissement. Her har den ligget siden 1832, hvor passagen slog dørene op for offentligheden, og det er lidt som at gå tilbage i tiden, når man træder ind i butikken.

Indenfor hos Librairie Jousseaume i Galerie Vivienne.

Når det kommer til det antikvariske, er der dog ét sted, der indtager pladsen over alle andre. Det gælder Édition originale, der i særlig grad lever i kraft af sin imponerende hjemmeside, der løbende bliver opdateret med nye fristelser i form af blandt meget andet signerede førsteudgaver, løsrevne manuskriptsider og virkeligt specialiserede bøger om enormt nørdede emner.

Det, der især gør indtryk, er de udførlige bogbeskrivelser, der ofte har karakter af artikler i et opslagsværk, og som forsyner den potentielle køber med al den nødvendige baggrundsviden. Der er dog også mulighed for selv at inspicere varerne i det lille butikslokale på rue Henri Barbusse i det 5. arrondissement, bare man aftaler det på forhånd.

Blandt de mere almindelige boghandlere kan nævnes flagskibet for la Procure-bogkæden på pladsen foran Saint-Sulpice-kirken, hvis berømmelse især skyldes dens store samling af religiøs litteratur, om end den er så velassorteret på alle øvrige områder, at man kan være sikker på, at der er noget for enhver smag. Den har den bredde og dybde, som man tidligere forbandt med Fnac-butikkerne.

L’Écume des pages er en anden stor boghandel, som man bør unde sig selv at besøge. Den blev denne sommer opkøbt af mediekonglomeratet Vivendi, men var førhen den sidste uafhængige boghandel i Saint-Germain-des-Près-kvarteret. En stor del af attraktionen beror på, at den fra mandag til lørdag holder åbent frem til midnat. Det betyder, at man kan runde sin aften af med at konsultere de mere end 40.000 bøger, der står fremme på hylderne, hvilket har sin helt egen charme.

Man må heller ikke glemme de store Gibert Joseph- og Gibert Jeune-boghandlere, der ligger på henholdsvis boulevard St. Michel og Quai Saint-Michel i Latinerkvarteret, og som har forsynet generationer af studerende med læsestof. Manden bag, Joseph Gibert, startede med at sælge bøger fra fire bogkasser ved Seinen, men åbnede i 1888 en boghandel på Quai Saint-Michel, der specialiserede sig i at sælge brugte skolebøger. Det blev hurtigt en succes. Få år forinden var skolegangen i Frankrig blevet gjort gratis og obligatorisk. I kølvandet på coronapandemien så det for en stund ud, som om den ene af de to bogkæder, Gibert Jeune, definitivt ville lukke, men den katastrofe blev heldigvis afværget.

Den imposante sal i Bibliothèque Richelieu, der har fri adgang.

Der er dog ikke nødvendigt at hive tegnebogen frem for at tage del i den parisiske bogkultur. En af de største bogoplevelser, som Paris kan byde på, er faktisk ganske gratis. Det drejer sig om Bibliothèque Richelieu, det historiske hovedsæde for Bibliothèque Nationale de France, der ligger ved Jardin du Palais-Royal. Det er uden tvivl er et af de smukkeste biblioteker i verden. Det skyldes først og fremmest den elegante, ovale sal i midten af komplekset, der blev indviet i 1936, og som figurerer på listen over særligt bevaringsværdige bygningsværker i Frankrig, de såkaldte ”monuments historiques”. Salen rummer flere end 20.000 bogbind og 160 læsepladser, og så er der 18 meter op til loftet, der prydes af et stort loftsvindue omkranset af forgyldte akantusblade.

Det kan man med tilbagelænet hoved meditativt beglo, efter man er faldet sammen i en af rummets bløde lænestole. Udmattet efter at have trasket byen igennem og fortvivlet over, hvordan i alverden man skal bringe alle sine bogindkøb med sig hjem.

 

Artiklen er kun for betalende abonnenter. Du kan tegne et abonnement lige her, eller logge ind herunder.