Den seneste tid har franskmændene måtte lægge hovedet godt tilbage for at følge med i renoveringer af nationalklenodier. I Marseille er det Notre Dame-basilikaen der kigges op mod – den kaldes også Bonne Mère da den med sin placering 149 meter over byen anses som byens beskytter, og da den øverst har en over 11 meter høj statue af Jomfru Maria. Bonne Mere er også hendes tilnavn, og det er netop denne statue, der nu er blevet restaureret og har fået fornyet sin guldbelægning.
Renoveringen begyndte i februar med målet om at være færdig til dagen for den hellige jomfrus ubesmittede undfangelse d. 8. december. Kronen som hun bærer har været nedtaget for særlig behandling, da statuen har taget imod en del lynnedslag i tidens løb.
40.000 donatorer har været med til at gøre projektet muligt med doneringen af samlet over 3 mio. euro, fortæller tv-kanalen France 2.
Afslutningen af renoveringen blev festligholdt med messe og optog i Marseille.















