Vinslottene i Bordeaux-området har været mere kendt for deres store vine end for deres gæstfrihed. Men samtidig med at byen Bordeaux efter en omfattende renovering blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 2007, begyndte både små og store vinslotte at slå dørene op til de gamle familieejendomme.
Vinslottenes ejere er de første til at indrømme det. De har aldrig haft et naturligt anlæg for at tage imod turister og forbipasserende, der interesserede sig for deres vin.
I modsætning til andre vinområder som Bourgogne og Alsace, havde de færreste appellationer i Bordeaux indtil for få år siden gjort sig den ulejlighed at etablere en “Route des Vins”, en vinrute hvor producenterne er indforståede med at åbne døren for vinelskere på jagt efter et par gode flasker og især efter oplevelser bag kulisserne i vinens magiske univers. Familieejendommenes tykke mure lukkede sig næsten systematisk om både de prestigeomgærdede vine og de familier, som i generationer havde vænnet sig til at tilhøre Bordeaux’s og vinens diskrete aristokrati.
Men for omkring 15 år siden begyndte fornyelsens vinde så småt at blæse over Bordeaux’s vinslotte. Bl.a. omkring Libourne øst for Bordeaux med trækplastre som Saint Emilion og Pomerol, men også i Graves og Pessac-Leognan-appellationerne syd for Bordeaux, hvor både små vinbønder og store prestigeomgærdede slotte som Smith-Haut-Lafitte og Château Haut Brion lod sig omvende til “øno-turismen”.
EN AF FORKLARINGERNE på Bordeauxområdets relative lukkethed var paradoksalt nok appellationernes store prestige. De helt store cru classé-vine sælges som “primeurs”, det vil sige ved et forhåndssalg mens de ligger på fad og endnu ikke er fyldt på flaske. Og de øvrige er traditionelt blevet solgt gennem et effektivt grossistsystem.
Erhvervet som vingrossist er mere eller mindre født i Bordeaux, og slottene havde ikke brug for at sælge direkte til kunderne. Men med tiden blev det vanskeligere at sælge vinen, ikke mindst på grund af konkurrencen fra “den nye verden”, hovedsageligt Californien, Sydamerika, Sydafrika og Australien.
Især Napa Valley i Californien er en turistattraktion, som har været med til at inspirere vinproducenterne i Bordeaux. Og samtidig har man fået øjnene op for, at direkte salg til kunderne er et vigtigt alternativ til grossisterne. I Alsace sælges 30 procent af vinen direkte til kunderne, lige ud af huset.
MED SINE 120.000 hektar er Bordeaux Frankrigs største AOC-vindistrikt. Et kæmpemæssigt område, også når man sammenligner med “den nye verden”. Hele Australien tæller 160.000 hektar.
Bordeaux har 57 forskellige appellationer at vælge imellem, og mange opfatter Bordeauxvin som kostbar luksus. Det skyldes selvfølgelig, at 10% af vinene hø-rer til blandt de dyreste i verden, men de sidste 90% sælges til en meget overkommelig pris.
Médoc, Pomerol og Saint Emillion er nok de mest kendte vine. Det er også her, de mest prestigefyldte slotte ligger, men der er nok af muligheder for at smage vine fra de 54 andre appellationer, for Bordeaux er nemlig rigt repræsenteret både i butikker og på restauranter. Derfor kan det godt være lidt af en udfordring, når man skal vælge en flaske.
Den misundelsesværdige og ekstravagante rigdom, man oplever i Bordeaux, blev først en kendsgerning i det 21. århundredes glade tressere. Franskmænd, som var fordrevet fra Algeriet efter krigen i 1962, slog sig ned i området, og medbragte deres store viden om vinfremstilling og druedyrkning.
AF DET SAMLEDE vinareal i Bordeaux dækker eksempelvis Graves-vinene 5.400 hektar, fordelt næsten ligeligt mellem Pessac-Leognan og Vins de Graves, hvortil kommer Sauternes, den søde hvidvin, der ligger midt i appellationen.
Det er grusbankerne, graves på fransk, som har lagt navn til appellationen, der er Bordeaux-distriktets ældste vinmarker, anlagt flere hundrede år inden Médoc og i lang tid nærmest et synonym for Bordeaux-vine.
Grusbankerne blev aflejret på en undergrund af sand eller ler under sidste istid, samtidig med at Garonne-flodens leje forskubbede sig mod øst, og de er hovedelementet i de geologiske karakteristika, som kendetegner meget af bordeauxområ-dets særlige “terroir”.
Det er netop Bordeaux, som har været motoren i regionen Aquitaines internationale berømmelse. Aquitaine blev i Middelalderen et engelsk hertugdømme takket være engelske Henrik den Andens (1133-1189) giftermål med Eleonora af Aquitaine (1122-1204) i 1152, og allerede tidligt fik englænderne smag for Bordeauxs vine, som blev udskibet fra havnen ved Garonneflodens udmunding til Atlanterhavet.
I 1300-TALLET BEGYNDTE Aquitaines vinbønder at fremstille en mindre grumset vin, New French Claret, den nye, klare franske vin, og den fik stor succes i England. Det åbnede for en guldalder, hvor patricierfamilier fra Bordeaux begyndte at anlægge betydelige vinmarker. Det gælder bl.a. Pontac-familien i Haut-Brion, sammen med Margaux i Medoc – de første, som omkring 1730 begyndte at anvende betegnelsen “château”.
I dag er slotsbetegnelsen åben for alle og kan lige så vel dække over en beskeden vingård som et historisk slot. Det har skabt en social skillelinje, som i 1987 førte til, at 68 store slotte med Château Haut-Brion i spidsen, den dengang eneste cru classé uden for Médoc, brød ud af Graves-distriktet for at danne deres egen appellation, Pessac-Leognan.
DRUESORTERNE FRA Bordeauxområdet kan dyrkes rigtig mange steder i Sydeuropa og i diverse lande på den sydlige halvkugle, men der er ingen andre steder, hvor kombinationen af syre, garvesyre og frugt giver så fin en harmoni og elegance som i netop Bordeaux.
Klimaet i området er svært at have med at gøre, for Atlanterhavet er det lunefulde element, der både blæser tørre, varme vinde ind på druerne og giver regn, kulde og fugt. For at øge chancerne for succes har områdets vinbønder specialiseret sig i blandingsvine.
Vinstokkene gror groft sagt på en blanding af sten, grus, sand, ler og kalk. De fleste steder er jorden så mager og næringsfattig, at vin er noget af det eneste, der virkelig trives. Vinområdets terroirs er hovedsagelig dannet af sedimenter, som stammer fra dengang området var dækket af et tropisk hav for 50 millioner år siden. Herefter fulgte flere istider i de geologiske perioder, der kaldes kvartær og tertiær tid, og Bordeauxområdet blev dækket af store, hårde, kolde gletsjere. En del af den stenede jord er dannet af ismassernes fremdrift, mens isafsmeltningen mellem de kolde perioder er årsag til de mere grusede elementer i markerne.
Bordeauxvinenes unikke karakter er dannet af tre forskellige elementer: Et klima som er en udfordring for vinbonden, fordi det kræver stort talent at få druerne til at modne optimalt, en nænsom og præcis blanding af druesorter og så i mange tilfælde en lang lagring på barriques, små egetræsfade af 225 liter.
Fadlagringen sørger for, at vinen modnes og får nøjagtig den iltning, der skal til, for at gøre garvesyren i de røde vine blød og runde de hvide vine af. Denne disciplin kræver årelang erfaring og intuition, for pludselig kan frugten forsvinde, og det eneste, der vil være tilbage er en bitter, tør smag af træ.
