Ja til anti-depressionsopskrifter i denne uge – Oui aux recettes antidéprime cette semaine.
Tekst: Finn Rastén, journalist
Opskrifter: Sidsel R. Rydberg
Det var den overskrift, der fangede mit blik, da jeg googlede franske madopskrifter til denne udgave af La France. For kan og må man overhovedet sige sådan? Ganske vist går vi mørkere tider i møde, og med fortsatte udsigter til inflation, krig, energimangel og klimakrise kan vi selvfølgelig mangle noget at stå imod med. Men at maden ligefrem skulle kunne bruges antidepressivt, det er nok at tage for store ord i munden.
Alligevel studerede jeg opskrifterne lidt nærmere, for man kan jo aldrig vide, hvilke guldkorn, der kan gemme sig mellem linjerne. Ikke mindst fordi jeg ihukom den fransk-polske gastronom Henri Babinski’s ord: “Det er usømmeligt at leve for at spise, men da det er nødvendigt at spise for at leve, bør vi opfylde denne pligt – som alle andre – med glæde og på den fornøjeligste måde.”
Har du hørt citatet før, så er det fordi Babinski i 1907 udgav Ali Bab Gastronomisk Håndbog, der må siges siden da at have været den uforfalskede gastronomiske bibel og genoptrykt mange gange.
DET VAR SÅDAN SET meget godt ikke at lade mig snyde af den noget opreklamerede indgang til de franske opskrifter. For når det gælder energikrisen, så er det faktisk muligt at lave mad i mikrobølgeovnen, hvilket jeg egentlig ikke har forsøgt før.
Den er mest blevet brugt til opvarmning af småting, men indrømmet – det er langt billigere at lave mad i mikroovn end i den almindelige varmluftovn. Der er selvfølgelig grænser, jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at forsøge med juleanden til sin tid.
De følgende franske opskrifter har vi som vanligt rettet lidt til, så de passer det danske forbrugsmønster, idet ikke alle råvarer fås på samme måde og i samme tidsperiode herhjemme. Således er forretten inspireret lidt af den netop overståede halloween-sæson, men græskar er da stadig til at få fat i. Desserten er nu så fransk, som den kan blive, og oven i købet hører den med til vores egen ofte foretrukne måde at nyde den på. For efter en stor middag er det netop lidt sødt og en stærk kop kaffe, som trænger sig på.
OG MEGET APROPOS: Hvor det herhjemme er ret almindeligt at få sin kop kaffe serveret samtidig med desserten, så er det ret umuligt at få en fransk tjener til at forstå, at man ønsker samtidighed, når desserttidspunktet nærmer sig. Vi har forsøgt talrige gange – ikke mindst når nogen af os ikke ønskede dessert, men ville gå lige til kaffen. For det ender jo med, at den ene i selskabet spiser sin dessert, mens de andre i mellemtiden ikke laver andet end at vente på kaffe.
Men bestiller man en Café Gourmand, så får man en kop espresso og en nærmest overdådig dessert serveret samtidigt – og man får endda mulighed for at smage på flere lækkerbiskener – godt nok i miniformat – men netop nok til at imødekomme den søde tand. Og som et ekstra plus, så er de små desserter som regel en overraskelse.
Vi foreslår nogle opskrifter til den slags, men ret beset kan de tre ting bestå af alt fra et lækkert stykke chokolade til en macaron eller en færdigkøbt mini-kage af den type, som de franske bagere ofte har i montren. Sødt er jo godt – og ideen hermed givet videre.
Vi ønsker bon appétit.
