Nyt om Frankrig • Musik

Catherine Ringer er død

Cathrine Ringer optræder i Boulogne Billancourt i november 2017 (foto: Thierry Le Fouille/SOPA/ZUMA Wire/Alamy Live News)

Af Jørgen Jørgensen

NEKROLOG – Det er en af sine største sangerinder, Frankrig har mistet til kræften d. 14. september. Hun blev blot 68 år. Alligevel har hun igennem årtier givet sit publikum så meget. Først, siden 1979, som den ene halvdel af duoen Les Rita Mitsouko, og da hendes store kærlighed, Fred Chichin, den anden del af pop-rock-gruppen, døde af kræft i 2007, fortsatte hun som solist. Det er ikke så længe siden, vi kunne opleve hende for fuld udblæsning i det ikoniske franske tv-show Taratata’s udgave nr. 600 med hendes signatursang Marcia Baïla (”Marcia danser”) fra 1984. Og nu er hun her ikke mere. Det er ikke til at forstå.

Marcia Baïla er Les Rita Mitsouko i en nøddeskal. Musikken er medrivende og inciterende. Det officielle klip til sangen er fuld af dans, fest og farver. Indholdet i teksten er derimod sørgeligt. Den handler om den argentinske danserinde Marcia Moretto, der døde af en aggressiv brystkræft i 1981 i en alder af blot 32 år. Hun var Catherines veninde og danselærer, og sangen er en hyldest til hende og hendes unikke dansestil og samtidig en slags besværgelse af døden.

Noget lignende sker i sangen ”Le Petit Train” fra 1988. Sangen begynder legende og lystigt med en hurtig, dansende melodi og billeder af et lille tog, der kører gennem et idyllisk landskab med arbejdende bønder og smilende mennesker. Uden varsel ændrer tonen sig, og Catherine Ringer begynder at synge om “dødstoget”, børn og bedsteforældre, der føres mod flammerne i KZ-lejrenes krematorier.

Det var noget, Catherine Ringer kendte til. Hendes far var polsk-jødisk kunstmaler, og han har taget turen i ”det lille tog”. I sangen spørges der da også: ”Petit train (lille tog)/ Où t’en vas-tu? (hvor tager du hen? / Train de la mort (dødens tog) / Mais que fais-tu? (men hvad laver du) / Le referas-tu encore? (vil du gøre det igen?)”. Også her virker det tilhørende klip mest som en barneleg med hoppende mennesker.

På trods af at der er mange år mellem de to firser-hit og Catherine Ringers nylige optræden i Nagui’s Taratata, genkender man nemt hendes energi og karisma. Selvom hendes liv ikke har været nogen dans på roser, har hun utrætteligt fortsat sin karriere og med sin utrolige udstråling og stemme inspireret omgivelserne. Man får lyst til at bruge nogle af linjerne fra Marcia Baïla til også at karakterisere hende:

Mais c’est la mort
Qui t’a assassinée, Catherine
C’est la mort
Tu t’es consumée, Catherine
C’est le cancer
Que tu as pris sous ton bras
Maintenant tu es en cendres, en cendres
La mort c’est comme une chose impossible
Et même à toi qui est forte comme une fusée
Et même à toi qui est la vie même, Catherine
C’est la mort qui t’a emmenée

Men det er døden
Der har dræbt dig, Catherine
Det er døden, Catherine
Du har fortæret dig, Catherine
Det er kræften
Som du har taget under din arm
Nu er du i aske, i aske
Døden, det er som en umulig ting
Og selv dig, der er stærk som en raket
Og selv dig, der er selve livet, Catherine
Det er døden, der har taget dig med

Du var stærk, ja, som en raket, og du var dig selv. Det fik selv jeres præsident, Macron, at føle i et intermezzo fra 2024, der i disse dage bliver flittigt delt på de sociale medier. Du var blevet inviteret af ham til at synge Marseillaisen ved en ceremoni d. 8. marts på Place Vendôme i anledning af, at den nye lov om frivillig abort (l’IVG) var blevet skrevet ind i grundloven. Du sang flot nationalsangen ”a cappella”, men understøttet af den franske hærs kor. Dog havde du lavet et par småændringer. Bl.a. tilføjede du dine kønsfæller i ”Aux armes, citoyens, citoyennes”, og den sidste sætning i omkvædet havde du ændret til: ”marchons et chantons cette loi pure dans la Constitution”. Det vakte vældigt bifald hos dem, der var til stede, og det var så her, præsidenten også ville have sin del af kagen. Han nærmede sig smilende og gav dig galant et kys på hånden og lagde op til: ”On fait la bise?”. Her undslog du dig, idet du ikke syntes, det passede ind i den ellers højtidelige ceremoni. Det kan man gøre på et andet tidspunkt mellem kammerater. Du havde ret. Det billede af en præsident, du lige vifter fra dig, vil for altid stå på nethinden.

 

Artiklen er kun for abonnenter, men du får første måned for kr. 9,- uden binding! Du kan tegne et abonnement lige her, eller logge ind herunder.

ANNONCER