Verdens smukkeste avenue, Paris’ vartegn, som byens borgere i dag forsømmer, skal være mere grøn, mindre forurenet og behagelig at spadsere på.
Den franske hovedstad udvikles, ligesom mange andre storbyer, i en mere grøn og klimavenlig retning. Nu er tiden også kommet til Avenue des Champs-Élysées, den verdenskendte gade, der er et af Paris’ vartegn.
“Vi vil ombygge Concorde-pladsen inden de Olympiske Lege i 2024 – og hele avenuen bagefter,” oplyste Paris’ borgmester Anne Hidalgo den 10. januar 2021. Byens grønne omstilling er en af Hidalgos mærkesager, og hun har netop godkendt det gigantiske anlægsprojekt til 250 millioner euro, som skal gøre den 1,9 kilometer lange avenue til et levende, grønt område. Hvis alt går efter planen, står projektet færdigt i 2030.
ANLÆGSPROJEKTET SKAL igen gøre avenuen til et fortryllende område. Fremover skal bilerne vige halvdelen af pladsen – fra 8 til 4 kørebaner – til fodgængere, cyklister og grønne arealer. Fortovene vil blive udvidet og rækker af træer skal forbedre luftkvaliteten. En gåtur nede fra Musée de Louvre, gennem Jardin des Tuileries, over Concorde-pladsen og op ad Champs-Élysées til Triumfbuen vil blive en helhedsoplevelse.
I dag kører der gennemsnitligt 3000 køretøjer i timen på det lille stykke avenue, hvilket gør området mere forurenet end ringvejen rundt om Paris, et andet meget tæt trafikeret sted i byen, siger arkitekten Philippe Chiambaretta, der er ansvarlig for projektet.
En gåtur på nutidens Champs-Élysées er uden tidligere tiders charme. Generelt undgår pariserne avenuen, ikke mindst fordi den i dag er mest kendt for de alt for dyre caféer, luksusbutikkerne, verdens dyreste erhvervslejemål, den traditionelle 14. juli parade – og når det går vildt for sig brand i gaden, som for eksempel under De Gule Vestes demonstrationer i slutningen af 2018 og begyndelsen af 2019.
DET VAR TILBAGE i 1616, at vejen så dagens lys på det sted, der i dag populært bliver kaldt for Les Champs. Før den tid var arealet et ubeboet sumpområde.
Louis XIV lod vejen udvide i 1667, men det var først i 1709, at den blev navngivet Les Champs-Élysées. Området havde dengang et dårligt ry, men blev populært under den franske revolution i 1789, hvor Champs-Élysées satte scenen for flere centrale begivenheder. 7.000 kvinder gik den 5. oktober 1789 på avenuen og ud til kongen i Versailles for at kræve brød til folket. Senere under Terror-regimet blev Concorde-pladsen scene for de makabre henrettelser med guillotinen.
Avenuen er derefter blevet forbundet med flere af Frankrigs historiske begivenheder. For eksempel den 26. august 1944 da General de Gaulle kørte ned ad avenuen, hyldet af 2 millioner tilskuere, for at fejre Paris’ befrielse.
Fra omkring 1828 blev Avenue des Champs-Élysées for alvor forskønnet med fortove og vejbelysning, og der kom restauranter, teatre og koncertsale til. En udvikling der fortsatte frem til Det Andet Imperium (1852-1870), der gjorde avenuen endnu mere elegant. Siden dengang har Les Champs-Élysées været epicenter for den parisiske luksus og elegance.
I dag forsømmes Champs-Élysées kvarteret af den franske hovedstads indbyggere. Konklusionerne af en gallupundersø-gelse i 2020 med knap 100.000 deltagere viser da også, at borgerne ønsker et mere grønt område med flere fortove og en bedre opdeling af det offentlige rum mellem fodgængere, cyklister, bilister osv.
De ønsker også at bevare de historiske kendetegn i området, men de internationale kæder på Les Champs må godt blive skiftet ud med forretninger, der sælger franske produkter, gastronomi og art de vivre.
Borgerundersøgelsen ser ud til at have givet resultater. Avenue des Champs-Élysées skal omlægges til en ekstraordinær have og kan måske igen få tilnavn som verdens smukkeste avenue.
