Triumfbuen er blevet sig selv igen efter et par uger i september som spektakulært kunstværk, pakket ind i 25.000 m2 stof.
Den bølgende mastodont var udtænkt af Christo, den bulgarsk-amerikanske kunstner, som dog ikke nåede at se resultatet, han døde i New York i maj 2020. Hans livsværk i samarbejde med sin kone Jeanne-Claude (som døde i 2009) omfatter blandt andet indpakninger af den emblematiske parisiske bro Pont Neuf i 1985, Rigsdagen i Berlin i 1995 samt diverse natur såsom træer, klinter og sågar hele koraløer. Projektet omkring Triumfbuen blev forsinket af ikke blot corona-epidemien men også af tårnfalkene, med hvem pariserne deler monumentet, så de kunne få stedet for sig selv i yngleperioden.
Da ægteparret Christo begyndte på deres land-art for godt 50 år siden, blev der ikke tænkt så meget på miljøet, men i dag ville det være ganske utænkeligt at lade tusindvis meter polypropolen-stof gå til spilde. Det vil derfor blive sendt tilbage til Tyskland og omdannet til små plastkugler, der kan bruges til isolering og sportsbaner. Den energiske direktør for herreundertøjfirmaet Le Slip Français fik dog små stjerner i øjnene, da han selv så kunstværket, men måtte erkende, at stoffet er for tykt til at sy boksershorts af. Til gengæld vil Guillaume Guibault sammen med andre ligesindede forsøge at få noget af stoffet overdraget til franske designere, så det kan få et nyt liv på fransk jord som f.eks. tasker, møbelstof eller sko. Ideerne mangler ikke, hvilket ganske sikkert ville have glædet Christo.
Christo og Jeanne-Claude sørgede altid for, at genstande og bygninger kunne genkendes trods overdækningen, for emballagen skulle stimulere beskuernes fantasi. De fortalte selv, at deres værkers eneste formål var at bringe skønhed og glæde. Og man kan vel roligt sige, at kunsten og vores opfattelse af den er blevet sat i et andet og tankevækkende lys.
