Nyt om Frankrig • Occitanie

De bedste steder at bo i Sydvestfrankrig

Bozouls ligger flot på kanten af en kløft. (foto: Sissoupitch/iStock)

Om det er sommerhus eller en permanent flytning til Frankrig man går med planer om, så er det store spørgsmål som regel først og fremmest dette: Hvor i alverden skal man slå sig ned? Det har avisen Le Figaro set på, og inddelt det sydøstlige Frankrigs kommuner i rangorden efter hvor det er mest hhv. mindst appellerende med en lille feriebolig. 11 faktorer analyseres og hver kommune får en placering i hver faktor, som sammenregnet giver det overordnede resultat. Faktorerne er fritidsmuligheder, turistmæssig interesse, attraktivitet, boligmarked, handelsliv, omgivelser, vejr, transportforhold, sundhed, beskatning og sikkerhed.

Og hvor er så himmel på jord i det sydvestfranske? Førstepladsen går til naturskønne Bozouls i Aveyron, et par timers kørsel nordøst for Toulouse, hvor kun 3.000 sjæle bor fast, men ikke mindre end 200.000 turister hvert år kommer forbi (hver må vurdere, om det er et plus…). Byen ligger spektakulært på en klippeafsats 100 meter over “le Trou de Bozouls”, som er en 400 meter bred kløft. Vejret er som regel dejligt, og indbyggerne gør meget ud af at bevare deres smukke gamle bygninger. Der er liv i gaden om sommeren, og gode spisemuligheder. Huspriserne ligger omkring de €2000/m2.

Som nummer to kårer avisen Lisle-sur-Tarn. Her er vi sølle 45 minutter fra Toulouse, i samme retning, så der er bedre muligheder for også at nyde bylivet, da byen er let at komme til med offentlig transport. Også denne by ligger, ikke overraskende, naturskønt i området som kaldes det occitanske Toscana, og her er huspriserne højere: i snit €2.250/m2, og med en stigning på 40 pct. årligt. Ikke mindst pensionister har en forkærlighed for Lisle-sur-Tarn.

Tredjepladsen går til Cajarc, omkring to timer fra Toulouse i nordlig retning, og så lidt til højre.

ANNONCER