Filmveteranerne Jean-Luc Godard og Paul Vecchiali døde i henholdsvis 2022 og 2023. De efterlod hver især deres sidste film, som siden udkom posthumt. Den 3. april 2025 vises filmene for første gang i Danmark.
Af Oscar Pedersen
To af de mest betydningsfulde skikkelser i fransk film, Jean-Luc Godard og Paul Vecchiali, gik bort i henholdsvis 2022 og 2023. På dødslejet nåede de hver især at indspille deres sidste film. I disse afskedsværker reflekterer de to veteraner over deres forestående død og tidens gang, men filmene er samtidig rundet af den uhildede ungdommelighed, som har karakteriseret deres respektive værker lige siden debutfilmene i 1960’erne. Godard og Vecchialis sidste film fik premiere posthumt på nogle af verdens førende filmfestivaler, og den 3. april 2025 kan de opleves for første gang i Danmark.
Godard og Vecchialis livsbaner løb på mange måder parallelt med hinanden. De blev begge født i 1930 og entrerede de parisiske filmkredse, da de var i tyverne. De agerede først kritikere for det i dag legendariske filmmagasin Cahiers du cinéma, for siden at blomstre som filmskabere i egen ret. De to filmskabere skabte hver især over 50 film og deres virke varede helt frem til deres sidste åndedrag, som indtraf med fire måneders mellemrum. Gennem hele karrieren støttede de hinanden i deres arbejde. Godard døde den 13. september 2022 i en alder af 91 år, Vecchiali den 18. januar 2023 som 92-årig.
Jean-Luc Godards filmkunst har altid været formet af referencer og citater. De tidligere nybølge-film fra 1960’erne trak på genretroper fra den amerikanske b-film og var befolket af Hollywood-koryfæer som Samuel Fuller og Fritz Lang. Fra slut-1960’erne og frem til midt 70’erne blev Godards film mere eksplicit politiske, idet han afsværgede sine tidligere værker til fordel for kollektivt-producerede film om tidens mest presserende kriser og sociale bevægelser. Fuller og Lang blev erstattet med citater af Marx og Mao. I anden halvdel af 1970’erne begyndte Godard bl.a. at eksperimentere med essayistiske kollagefilm, hvori hans egne optagelser blev stykket sammen med motiver fra kunst- og filmhistorien samt musikalske og litterære fragmenter. Kollagefilmen skulle vise sig at være enormt brugbar for Godard, som brugte de efterfølgende årtier på at eksperimentere med de måder, hvormed han kunne sammenvæve alskens billed-, lyd, og tekstmateriale.
Det er også kollagefilmen, som er afsættet for Godards sidste film. Da han døde den 13. september 2022 ved assisteret selvmord, havde han i to år arbejdet på det, der skulle have været hans sidste spillefilm, Scénario. Det var tænkt, at filmen skulle være inddelt i seks kapitler og bestå af både stillbilleder og levende billeder. Godard havde brugt utallige notesbøger til at nedskrive sine tanker og idéer. Men i dagene op til sin død vendte han filmen på hovedet og fortalte sine samarbejdspartnere, Fabrice Aragno og Jean-Paul Battagia, at den nu skulle bestå af to sekvenser. Dette blev til filmen Scénarios (18 min.).
De to sekvenser i Scénarios indledes med en række identiske scener bestående af billedcitater og referencer. Men den anden sekvens slår så ind på en anden vej og afsluttes med et selvportræt af Jean-Luc Godard – dette er de sidste billeder af Godard, og de sidste billeder skabt af Godard. Han sidder i sin seng i bar overkrop, i en position, der minder om Pigalles skulptur af den afklædte Voltaire. Godard skjuler intet af livets eller kroppens slid.
Et år tidligere, i oktober 2021, havde Godard præsenteret sine tanker om spillefilmen Scénario til Aragno og Battagia. Selvom spillefilm aldrig blev til noget, blev denne præsentation af idéen om en spillefilm optaget og omformet til sin egen film: Exposé du film annonce du film “Scénario” (36 min.)
Scénarios og Exposé du film annonce du film “Scénario” fik verdenspremiere på Cannes Filmfestival i 2024 og er et lysende eksempel på, hvordan Godard forblev en af filmkunstens store fornyere helt til det sidste.
Paul Vecchiali har aldrig nydt samme brede appel, som Godard, der allerede med debutfilmen, Åndeløs (1960), katapulterede til international berømmelse. Ikke desto mindre har Vecchiali spillet en afgørende rolle for fransk film. Han debuterede i 1960’erne, men brød først for alvor igennem i 1970’erne med en række mesterlige melodramaer om marginaliseringen af bl.a. sexarbejdere og queer-miljøer.
Udover at være en blændende filmskaber slog Vecchiali også sine folder som producent. Han stod bl.a. bag Chantal Akermans feministiske hovedværk Jeanne Dielman, 23, quai du Commerce, 1080 Bruxelles (1975), som i 2022 blev valgt som verdens bedste film af det anerkendte filmmagasin Sight & Sound. I 1976 stiftede Vecchiali produktionsselskabet Diagonale, som blev arnestedet for filmskabere som Jean-Claude Biette, Marie-Claude Treilhou og Jean-Claude Guiget. Sammen udlevede de en levende og eksperimenterende filmkunst hinsides den etablerede filmindustri.
Vecchialis sidste film, Bonjour la langue, er et improviseret melodrama indspillet på en enkelt dag i oktober 2022 – en måned efter Jean-Luc Godards død, til hvem filmen også er dedikeret. Titlen Bonjour la langue er en reference til Godards film Adieu au langage fra 2014, og en af filmens to hovedkarakterer hedder da også Jean-Luc. Denne spilles af Pascal Cervo, Vecchialis faste samarbejdspartner, mens Vecchiali selv indtager den anden hovedrolle. Efter seks års adskillelse konfronterer Jean-Luc sin far med fortidens spøgelser. De taler om Jean-Lucs mor og om de ting, de plejede at lave sammen, da Jean-Luc var barn. De taler om filmskaberen John Ford, om tærsklen mellem drøm og virkelighed, om alderdom og ungdom. Kort sagt, de taler om livet.
Vecchiali græder gennem hele filmen. Først græder han, da han genforenes med sønnen. Senere græder han, fordi han tænker på de venner, som er gået bort. Og hver gang er det svært at gennemskue, om det er karakteren, der græder, eller om det er Vecchiali selv. I sidste ende er det underordnet, om det er den ene eller anden. I alle sine film har Vecchiali ladet karakter og skuespiller træde ligeværdigt frem, side om side, uden hierarki. Det eneste, der betyder noget, er det, tårerne udtrykker. Vecchiali var en stolt romantiker – en folkelig og marginal filmskaber på én og samme tid.
Jean-Luc Godard og Paul Vecchiali. Venner, kollegaer og fornyere af fransk film – selv efter deres død.
Læs også vores artikel om Godard her.
Se filmene d. 3. april kl. 19 i København
Den 3. april kl. 19.00 præsenterer filmvisningsrækken Tusind sole og Den Danske Filmskole de sidste film af Jean-Luc Godard for første gang i Danmark.
Film:
Scénarios (Godard, 2024, 18’)
Exposé du film annonce du film “Scénario” (Godard, 2024, 36’)
Bonjour la langue (Vecchiali, 2023, 79’)
Fransk tale, engelske undertekster
Tid og sted:
03.04.25 19.00, Den Danske Filmskole (Theodor Christensens Pl. 1, 1437 København)
Billetpris: 50 kr.
Læs mere om visningen på https://tusindsole.dk/
