Danmarkshuset holder fanen højt for Danmark på toppen af den franske hovedstad. Vi stak hovedet indenfor.
Der er alt, hvad man kan tænke sig på Champs-Élysées. Omtrent sådan lyder frit oversat en af linjerne i en hyldestsang til den nok mest kendte boulevard i den franske hovedstad, som franskmændene selv kalder for verdens smukkeste. Og det er ganske vist: I nummer 142 – det er oppe i den dyre ende – vajer Dannebrog – og selvfølgelig for tiden det ukrainske flag. Her ligger Danmarkshuset, Maison du Danemark, på en placering, der næppe fås mere prominent
“Danmarkshuset er en vitrine for Danmark. Vi har i samarbejde med ambassaden til opgave at fremvise det bedste, vi formår, inden for kultur og erhverv,” fortæller direktør Torben Nielsen, der har budt La France indenfor på de syv etager til en rundvisning og en snak om huset og dets mission.
Han har stået i spidsen for huset siden 1999, hvor det blev gjort til en selvejende institution og har måttet klare sig uden tilskud fra den danske stat.
“Husets vedtægter stipulerer husets ideelle formål, som er todelt: Dels skal vi være et udstillingsvindue for dansk kultur og erhverv, dels skal vi sørge for, at huset løber rundt økonomisk. Begge dele er vigtige,” forklarer Torben Nielsen.
Derfor udlejes en stor del af huset til virksomheder – ikke kun danske – og til kultur- og erhvervsarrangementer. Det gælder husets øverste etage, et åbent receptionslokale som arkitekt Dorte Mandrup gentænkte i 2010, og udstillingssalen “Le Bicolore”, der blev åbnet i 2021 efter en renovering med COBE-arkitekternes mellemkomst.
Tre øvrige etager – 4., 5. og 6. – har hver 240 kvadratmeter dedikeret til kontorer, hvor man qua husets formål gerne ser danske virksomheder men også andre, der er villige til at betale kvadratmeterprisen på €7-800 i årlig leje, som er, hvad man giver for at bo flot. Det er bl.a. New York Times’ frankrigsredaktion og nogle franske virksomheder, mens den danske smykkesucces Pandora er flyttet ind i stueetagen.
“Champs-Élysées er noget af det mest eksklusive og eftertragtede i Paris. Med udsigt til OL i 2024 forventer vi kun, at det holder ved,” siger Torben Nielsen
NEDERST I HUSET ligger restauranten Flora Danica, der ikke, som man måske kunne tro, er danskdrevet. Den køres af en stor fransk restaurantkæde med den aftale, at der skal holdes et danskpræget spisekort, samtidig med at retterne selvfølgelig er nødt til at falde i franskmændenes smag. Der er både sild og laks samt æblekage, jordbær og Pavlova til dessert ved siden af mere internationale klassikere. Indretningen har et klart nordisk præg med lyst træ, rene linjer og PH-lamper en masse på bardisken.
Ovenover ligger endnu et spisested, Copenhague, der havde en stjerne i Michelin-guiden indtil coronaen tvang kokken Andreas Møller tilbage til Danmark. Nu arbejdes der på en ny model for restauranten, hvor bl.a. tanker om bæredygtighed er i spil – noget som også ligger Prinsesse Marie meget på sinde.
“Vi oplever generelt en stigende interesse for Danmark fra fransk side. Man ser meget på ældreforsorgen, og på hvordan arbejdsmarkedet er organiseret med bl.a. dagpengesystemer, der gør det meget fleksibelt. De bløde værdier inden for det sociale område interesserer ikke mindst præsident Macron,” fortæller direktøren og slår fast, at selv om danskere er meget velkomne, så er det først og fremmest franskmænd, der er målgruppen for husets aktiviteter.
“Den måde, hvorpå vi har indrettet livet i Danmark, er sydeuropæerne blevet mere opmærksomme på,” siger han.
To gange om ugen undervises der i dansk i husets lokaler, hvor man modtager primært yngre kursister, der måske har været i Danmark og læse og gerne vil lære dansk.
Hvad byder fremtiden på for Danmarks frontbastion i det franske?
“Vi vil gerne fremvise det bedste inden for dansk miljøteknologi for at vise, hvor langt vi er kommet i Danmark. Men de næste 2-3 år er det OL, som kommer til at være i fokus, hvor Danmarkshuset bliver centrum for OL-deltagelsen på arrangørsiden.”
Maison du Danemark
Husets historie går tilbage til 1935, hvor ideen om et dansk hus i udlandet fødes i forbindelse med verdensudstillingen i Bruxelles. I 1948 købes grunden, og det daværende Hôtel Subiran nedrives. Fra 1952 til 1955 opføres den nuværende bygning af den danske stat med det formål at promovere dansk industri, landbrug og kultur, og i 1955 kan Kong Frederik IX indvi huset ledsaget af Dronning Ingrid og statsminister H.C. Hansen og fra fransk side præsident René Coty (der var præsident fra 1954-59) samt ministerrådsformand Edgar Faure. Så det er ingen overdrivelse at kalde begivenheden betydningsfuld for relationen mellem Danmark og Frankrig – begge lande var repræsenteret på højeste niveau.
I 1997 får flere danske politikere – med hvad man måske kunne kalde lidt snævrere udsyn – den idé at sælge Danmarkshuset. Det fører imidlertid til kraftige protester fra både danske og franske kulturpersonligheder, og efter en underskriftindsamling opgives planen. Huset gøres i 1998 til en selvejende institution, der skal drives uafhængigt på markedsvilkår, og er siden blevet renoveret for egne midler uden tilskud fra den danske stat.
