fbpx
Samfund Politik

Digteren som alle skolebørn kender

Paul Éluard digt “Liberté” blev et samlingsopråb under Anden Verdenskrig
Digteren Paul Éluard digt “Liberté”, der var skrevet mod den nazistiske besættelse, blev i form af foldere sammen med ammunitionskasser med faldskærm sendt i tusindvis af eksemplarer ned over det besatte Frankrig af britiske fly
Paul Éluards digt Frihed er ikke til at komme udenom denne gang. Det nævnes i La France-temaet og det nævnes også i artiklen om skolehæfterne. Du finder det her til højre i den franske originalversion – og i en dansk oversættelse, som jeg ydmygt har lavet, idet jeg ikke har kunnet finde, at det tidligere har været oversat og udgivet på dansk.

TEMA: Liberté – Frihed

Ordene kender vi alle. De hænger ubrydeligt sammen med tricoloren og marseillaisen og hører nærmest til franskmændenes DNA. Af de tre ord Liberté, Égalité, Fraternité er liberté nok det, der høres mest for tiden. Her i frihedens, lighedens og broderskabets land synes mange åbenbart, at den første del af det franske revolutionsslogan er lidt svært at leve op til. Forfattere har skrevet om det, digtere har berømmet det, politikere og journalister har diskuteret det – men for franskmændene er det blevet et ord af største væsentlighed. Men hvilken frihed handler det om? Det har vi forsøgt at kigge lidt nærmere på i dette lille tema. Ikke at vi har lavet en dybtgående analyse, men vi har givet nogle frankrigskyndige – eksperter skal man vel sige på nudansk – ordet for at fortælle om dagens Frankrig, hvor ordet frihed benyttes ustandseligt. Men ordet Frihed er et stort ord, der bruges og misbruges – se blot på verden omkring dig.

Andre artikler i temaet: Det er lørdag – der demonstreres


Den franske forfatter og digter Paul Éluard (1895-1952) deltog i kunstneriske kreative bevægelser som dadaisme og surrealisme med sine venner Breton, Dalí, Picasso og Man Ray. Under Anden Verdenskrig deltog han i modstandsbevægelsen mod nazisterne ved bl.a. at udgive undergrundslitteratur. Han fortsatte med at udgive indtil befrielsen i 1945. Hans digt “Liberté”, der var skrevet mod den nazistiske besættelse, blev i form af foldere sammen med ammunitionskasser med faldskærm sendt i tusindvis af eksemplarer ned over det besatte Frankrig af britiske fly. Dermed blev digtet et samlingsopråb for alle dem, der forblev loyale over for De Frie Franske.

I Frankrig var Liberté et af de mest elskede digte under krigen, da essensen af ordet frihed var begrænset, og dermed blev Paul Éluard frihedens stemme.

Foruden frihed inkluderer digtet intonationer af en hymne til kærlighed. Det er ikke så mærkeligt, fordi Paul Éluard egentlig havde skrevet digtet med titlen “En eneste tanke” til sin kone Nusch, men han erstattede derefter hendes navn med det, der betød mest for ham: Frihed. 

Éluard sagde selv: “Jeg tænkte, at jeg først til slut ville afsløre navnet på den kvinde, jeg elskede, og som digtet var tiltænkt. Men jeg indså hurtigt, at det eneste ord, jeg hele tiden havde i tankerne, var Liberté. Så den kvinde, jeg elskede, legemliggjorde et ønske større end hende.” Allerede i 1944 satte komponisten Francis Poulenc (1899-1963) digtet til musik, og det synges stadig og jævnligt i Frankrig. 

Det er et langt, melodisk og gentaget digt for at gøre indtryk. Det får ordet frihed til at vente og briste i slutningen, som en åbenbaring. Alle 21 strofer har samme komposition: tre linjer, der begynder med “sur” (på) og omkvædet “J’écris ton nom” (Jeg skriver dit navn). Den sidste strofe har en særlig kraft, idet den er totalt forskellig fra de andre, rytmen er brudt: den begynder med “et” (og) som et angreb, den markerer et brud. Ordet “Liberté” (frihed) understreges, fordi det står i slutningen, alene. 

Digteren opregner de steder, virkelige eller imaginære, hvorpå han skriver ordet frihed. Der er en progression mellem stroferne: barndom (fra strofe 1 til 4), ungdom, voksenalder. Dette markerer frihedens allestedsnærværelse i hele digterens liv. 

Éluard selv kendte kun alt for godt krigen. Som 20-årig blev han indkaldt som soldat i Første Verdenskrig, hvor hans deling blev angrebet med gas, hvilket på-virkede hans lunger. I mellemkrigsårene rejste han rundt i Europa og kæmpede mod fascismen med sine digte om fred, frihed og retfærdighed.


LIBERTÉ
Paul Éluard

Sur mes cahiers d’écolier 
Sur mon pupitre et les arbres 
Sur le sable sur la neige 
J’écris ton nom

Sur toutes les pages lues 
Sur toutes les pages blanches 
Pierre sang papier ou cendre 
J’écris ton nom

Sur les images dorées 
Sur les armes des guerriers 
Sur la couronne des rois 
J’écris ton nom

Sur la jungle et le désert 
Sur les nids sur les genêts 
Sur l’écho de mon enfance 
J’écris ton nom

Sur les merveilles des nuits 
Sur le pain blanc des journées 
Sur les saisons fiancées 
J’écris ton nom

Sur tous mes chiffons d’azur 
Sur l’étang soleil moisi 
Sur le lac lune vivante 
J’écris ton nom

Sur les champs sur l’horizon 
Sur les ailes des oiseaux 
Et sur le moulin des ombres 
J’écris ton nom

Sur chaque bouffée d’aurore 
Sur la mer sur les bateaux 
Sur la montagne démente 
J’écris ton nom

Sur la mousse des nuages 
Sur les sueurs de l’orage 
Sur la pluie épaisse et fade 
J’écris ton nom

Sur les formes scintillantes 
Sur les cloches des couleurs 
Sur la vérité physique 
J’écris ton nom

Sur les sentiers éveillés 
Sur les routes déployées 
Sur les places qui débordent 
J’écris ton nom

Sur la lampe qui s’allume 
Sur la lampe qui s’éteint 
Sur mes maisons réunies 
J’écris ton nom

Sur le fruit coupé en deux 
Du miroir et de ma chambre 
Sur mon lit coquille vide 
J’écris ton nom

Sur mon chien gourmand et tendre 
Sur ses oreilles dressées 
Sur sa patte maladroite 
J’écris ton nom

Sur le tremplin de ma porte 
Sur les objets familiers 
Sur le flot du feu béni 
J’écris ton nom

Sur toute chair accordée 
Sur le front de mes amis 
Sur chaque main qui se tend 
J’écris ton nom

Sur la vitre des surprises 
Sur les lèvres attentives 
Bien au-dessus du silence 
J’écris ton nom

Sur mes refuges détruits 
Sur mes phares écroulés 
Sur les murs de mon ennui 
J’écris ton nom

Sur l’absence sans désir 
Sur la solitude nue 
Sur les marches de la mort 
J’écris ton nom

Sur la santé revenue 
Sur le risque disparu 
Sur l’espoir sans souvenir 
J’écris ton nom

Et par le pouvoir d’un mot 
Je recommence ma vie 
Je suis né pour te connaître 
Pour te nommer

LIBERTÉ
FRIHED
Paul Éluard

På mit skolehæfte 
På mit skrivebord og træerne 
På sandet og på sneen 
Skriver jeg dit navn

På alle læste sider 
På alle tomme sider 
Sten Blod Papir eller Aske 
Skriver jeg dit navn

På helgenbillederne 
På soldaternes våben 
På kongernes krone 
Skriver jeg dit navn

På junglen og ørkenen 
På rederne i gyvelerne 
På min barndoms ekko 
Skriver jeg dit navn

På nattens undere 
På hvedebrødsdagene 
På forlovelsestiden 
Skriver jeg dit navn

På alle mine azurblå klude 
På dammen muggen sol 
På søen levende måne 
Skriver jeg dit navn

På horisontens vidder 
På fuglenes vinger 
På skyggernes mølle 
Skriver jeg dit navn

På hvert daggry 
På havet på skibene 
På de afsindige bjerge 
Skriver jeg dit navn

På skyernes skum 
På stormenes sved 
På den kraftige triste regn 
Skriver jeg dit navn

På de funklende former 
På de farverige klokker 
På den fysiske sandhed 
Skriver jeg dit navn

På de livlige stier 
På de udfoldede gader veje 
På de overfyldte pladser 
Skriver jeg dit navn

På lygterne der tændes 
På lygterne der slukkes 
På mine genforenede huse 
Skriver jeg dit navn

På frugten skåret i halve 
Fra spejlet og fra mit værelse 
På min tomme seng 
Skriver jeg dit navn

På min grådige og blide hund 
På dens spidse ører 
På dens kluntede pote 
Skriver jeg dit navn

På trinnet til min dør 
På de velkendte genstande 
På strømmen af velsignet ild 
Skriver jeg dit navn

På hvert skænket liv 
På mine venners pande 
På hver hånd der rækker ud 
Skriver jeg dit navn

På overraskelsernes vindue 
På de ventende læber 
Højt over tavsheden 
Skriver jeg dit navn

På mine nedbrudte asyler 
På mine styrtede fyrtårne 
På væggen af min bekymringer 
Skriver jeg dit navn

På fraværet uden attrå 
På den nøgne ensomhed 
På dødens tærskel 
Skriver jeg dit navn

På den tilbagevendte sundhed 
På den forsvundne fare 
På håbet uden erindring 
Skriver jeg dit navn

Og ved et ords magt 
Begynder jeg igen at leve 
Jeg er født for at kende dig 
For at kalde dig

FRIHED