Paul Éluards digt Frihed er ikke til at komme udenom denne gang. Det nævnes i La France-temaet og det nævnes også i artiklen om skolehæfterne. Du finder det her til højre i den franske originalversion – og i en dansk oversættelse, som jeg ydmygt har lavet, idet jeg ikke har kunnet finde, at det tidligere har været oversat og udgivet på dansk.
TEMA: Liberté – Frihed
Ordene kender vi alle. De hænger ubrydeligt sammen med tricoloren og marseillaisen og hører nærmest til franskmændenes DNA. Af de tre ord Liberté, Égalité, Fraternité er liberté nok det, der høres mest for tiden. Her i frihedens, lighedens og broderskabets land synes mange åbenbart, at den første del af det franske revolutionsslogan er lidt svært at leve op til. Forfattere har skrevet om det, digtere har berømmet det, politikere og journalister har diskuteret det – men for franskmændene er det blevet et ord af største væsentlighed. Men hvilken frihed handler det om? Det har vi forsøgt at kigge lidt nærmere på i dette lille tema. Ikke at vi har lavet en dybtgående analyse, men vi har givet nogle frankrigskyndige – eksperter skal man vel sige på nudansk – ordet for at fortælle om dagens Frankrig, hvor ordet frihed benyttes ustandseligt. Men ordet Frihed er et stort ord, der bruges og misbruges – se blot på verden omkring dig.
Andre artikler i temaet: Det er lørdag – der demonstreres
Den franske forfatter og digter Paul Éluard (1895-1952) deltog i kunstneriske kreative bevægelser som dadaisme og surrealisme med sine venner Breton, Dalí, Picasso og Man Ray. Under Anden Verdenskrig deltog han i modstandsbevægelsen mod nazisterne ved bl.a. at udgive undergrundslitteratur. Han fortsatte med at udgive indtil befrielsen i 1945. Hans digt “Liberté”, der var skrevet mod den nazistiske besættelse, blev i form af foldere sammen med ammunitionskasser med faldskærm sendt i tusindvis af eksemplarer ned over det besatte Frankrig af britiske fly. Dermed blev digtet et samlingsopråb for alle dem, der forblev loyale over for De Frie Franske.
I Frankrig var Liberté et af de mest elskede digte under krigen, da essensen af ordet frihed var begrænset, og dermed blev Paul Éluard frihedens stemme.
Foruden frihed inkluderer digtet intonationer af en hymne til kærlighed. Det er ikke så mærkeligt, fordi Paul Éluard egentlig havde skrevet digtet med titlen “En eneste tanke” til sin kone Nusch, men han erstattede derefter hendes navn med det, der betød mest for ham: Frihed.
Éluard sagde selv: “Jeg tænkte, at jeg først til slut ville afsløre navnet på den kvinde, jeg elskede, og som digtet var tiltænkt. Men jeg indså hurtigt, at det eneste ord, jeg hele tiden havde i tankerne, var Liberté. Så den kvinde, jeg elskede, legemliggjorde et ønske større end hende.” Allerede i 1944 satte komponisten Francis Poulenc (1899-1963) digtet til musik, og det synges stadig og jævnligt i Frankrig.
Det er et langt, melodisk og gentaget digt for at gøre indtryk. Det får ordet frihed til at vente og briste i slutningen, som en åbenbaring. Alle 21 strofer har samme komposition: tre linjer, der begynder med “sur” (på) og omkvædet “J’écris ton nom” (Jeg skriver dit navn). Den sidste strofe har en særlig kraft, idet den er totalt forskellig fra de andre, rytmen er brudt: den begynder med “et” (og) som et angreb, den markerer et brud. Ordet “Liberté” (frihed) understreges, fordi det står i slutningen, alene.
Digteren opregner de steder, virkelige eller imaginære, hvorpå han skriver ordet frihed. Der er en progression mellem stroferne: barndom (fra strofe 1 til 4), ungdom, voksenalder. Dette markerer frihedens allestedsnærværelse i hele digterens liv.
Éluard selv kendte kun alt for godt krigen. Som 20-årig blev han indkaldt som soldat i Første Verdenskrig, hvor hans deling blev angrebet med gas, hvilket på-virkede hans lunger. I mellemkrigsårene rejste han rundt i Europa og kæmpede mod fascismen med sine digte om fred, frihed og retfærdighed.
LIBERTÉ Paul Éluard Sur mes cahiers d’écolier Sur mon pupitre et les arbres Sur le sable sur la neige J’écris ton nom Sur toutes les pages lues Sur toutes les pages blanches Pierre sang papier ou cendre J’écris ton nom Sur les images dorées Sur les armes des guerriers Sur la couronne des rois J’écris ton nom Sur la jungle et le désert Sur les nids sur les genêts Sur l’écho de mon enfance J’écris ton nom Sur les merveilles des nuits Sur le pain blanc des journées Sur les saisons fiancées J’écris ton nom Sur tous mes chiffons d’azur Sur l’étang soleil moisi Sur le lac lune vivante J’écris ton nom Sur les champs sur l’horizon Sur les ailes des oiseaux Et sur le moulin des ombres J’écris ton nom Sur chaque bouffée d’aurore Sur la mer sur les bateaux Sur la montagne démente J’écris ton nom Sur la mousse des nuages Sur les sueurs de l’orage Sur la pluie épaisse et fade J’écris ton nom Sur les formes scintillantes Sur les cloches des couleurs Sur la vérité physique J’écris ton nom Sur les sentiers éveillés Sur les routes déployées Sur les places qui débordent J’écris ton nom Sur la lampe qui s’allume Sur la lampe qui s’éteint Sur mes maisons réunies J’écris ton nom Sur le fruit coupé en deux Du miroir et de ma chambre Sur mon lit coquille vide J’écris ton nom Sur mon chien gourmand et tendre Sur ses oreilles dressées Sur sa patte maladroite J’écris ton nom Sur le tremplin de ma porte Sur les objets familiers Sur le flot du feu béni J’écris ton nom Sur toute chair accordée Sur le front de mes amis Sur chaque main qui se tend J’écris ton nom Sur la vitre des surprises Sur les lèvres attentives Bien au-dessus du silence J’écris ton nom Sur mes refuges détruits Sur mes phares écroulés Sur les murs de mon ennui J’écris ton nom Sur l’absence sans désir Sur la solitude nue Sur les marches de la mort J’écris ton nom Sur la santé revenue Sur le risque disparu Sur l’espoir sans souvenir J’écris ton nom Et par le pouvoir d’un mot Je recommence ma vie Je suis né pour te connaître Pour te nommer LIBERTÉ
FRIHED Paul Éluard På mit skolehæfte På mit skrivebord og træerne På sandet og på sneen Skriver jeg dit navn På alle læste sider På alle tomme sider Sten Blod Papir eller Aske Skriver jeg dit navn På helgenbillederne På soldaternes våben På kongernes krone Skriver jeg dit navn På junglen og ørkenen På rederne i gyvelerne På min barndoms ekko Skriver jeg dit navn På nattens undere På hvedebrødsdagene På forlovelsestiden Skriver jeg dit navn På alle mine azurblå klude På dammen muggen sol På søen levende måne Skriver jeg dit navn På horisontens vidder På fuglenes vinger På skyggernes mølle Skriver jeg dit navn På hvert daggry På havet på skibene På de afsindige bjerge Skriver jeg dit navn På skyernes skum På stormenes sved På den kraftige triste regn Skriver jeg dit navn På de funklende former På de farverige klokker På den fysiske sandhed Skriver jeg dit navn På de livlige stier På de udfoldede gader veje På de overfyldte pladser Skriver jeg dit navn På lygterne der tændes På lygterne der slukkes På mine genforenede huse Skriver jeg dit navn På frugten skåret i halve Fra spejlet og fra mit værelse På min tomme seng Skriver jeg dit navn På min grådige og blide hund På dens spidse ører På dens kluntede pote Skriver jeg dit navn På trinnet til min dør På de velkendte genstande På strømmen af velsignet ild Skriver jeg dit navn På hvert skænket liv På mine venners pande På hver hånd der rækker ud Skriver jeg dit navn På overraskelsernes vindue På de ventende læber Højt over tavsheden Skriver jeg dit navn På mine nedbrudte asyler På mine styrtede fyrtårne På væggen af min bekymringer Skriver jeg dit navn På fraværet uden attrå På den nøgne ensomhed På dødens tærskel Skriver jeg dit navn På den tilbagevendte sundhed På den forsvundne fare På håbet uden erindring Skriver jeg dit navn Og ved et ords magt Begynder jeg igen at leve Jeg er født for at kende dig For at kalde dig FRIHED
