Dorade i kokos (4 personer)
1 kg dorade-filet (eller anden hvid fisk, f.eks. torsk)
4 spsk kapers
2 dl piskefløde
Olivenolie
16 oliven uden sten
1 ds kokosmælk
4 fed hvidløg
2 dl mælk
2 citroner
Salt og peber
Pres citronerne. Pil og hak hvidløg. Læg fisken i et fad som tåler mikroovn. Krydr med salt, peber, hakket hvidløg, citronsaft og 2 spsk. olivenolie.
Bland mælk, kokosmælk og piskefløde. Hæld det over fisken. Drys med kapers og halve oliven. Dæk fadet med mikrobølgefilm og bag det i 7 minutter i mikroovnen ved højeste styrke. (Har du ikke mikroovn, så bag fisken i almindelig ovn i ca. 20 minutter ved 180 grader).
Server straks sammen med ris og broccolisalat.
Broccolisalat med valnødder (4 personer)
2 broccoli
3 spsk balsamicoeddike
Guerandesalt
6 skiver parmaskinke
3 spsk olivenolie
Friskkværnet peber
100 g valnødder
Del broccolien i små buketter. Vask dem og lad dem afdryppe. Hak valnødderne.
Skær parmaskinken i strimler. Opvarm olivenolien på en stor pande. Sauter broccolibuketterne i olien ved høj varme i ca. 10 minutter. Krydr med salt og peber.
Kom broccolien i en skål og tilsæt den strimlede parmaskinke.
Hæld balsamicoeddiken på panden, hvor broccolien blev stegt. Lad eddiken reducere nogle sekunder ved svag varme mens bunden skrabes med en spatel. Hæld denne sauce over broccolien og drys med valnødder. Server straks.
Dette er én af opskrifterne i temaet “Brug mindre energi på maden“.