4. februar 2022 indgik Frankrig og Danmark den længe ventede nye overenskomst mellem de to lande til undgåelse af dobbeltbeskatning (DBO). Aftalen træder først i kraft, når begge landes parlamenter har ratificeret den. I skrivende stund er den ikke ratificeret, så det vides endnu ikke om den træder i kraft den 1. januar 2023 eller først i 2024.
Udgivet første gang i magasinet La FRANCE 5/2022 (november 2022).
Så længe den indgåede aftale ikke er ratificeret af de to landes parlamenter, kan man ikke være helt sikker på om aftaleteksten vedtages som den foreligger nu. Derfor vil de to landes skatteministerier heller ikke udtale sig om aftaletekstens indhold, anvendelse eller fortolkning.
Den nye DBO har været længe undervejs, for lige siden den tidligere aftale blev opsagt i 2008 med virkning pr. 1. januar 2009, som følge af Danmarks ensidige opsigelse af den hidtil gældende aftale, har der løbende været forhandlinger om en ny aftale. Mange både franske og danske institutioner og virksomheder har forsøgt at få politikerne i de to lande til at fremskynde processen gennem årene, men tilsyneladende var “Grand Départ” for Tour de France i Danmark en deadline for aftalens indgåelse.
Den tidligere DBO og dens opsigelse
Den 8. februar 1957 indgik Danmark og Frankrig en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning. I henhold til denne overenskomst art. 13 var “private pensioner og livrenter, der hidrører fra en af de kontraherende stater og udbetales til personer, der har deres skatteretlige domicil i den anden stat, […] fritaget for beskatning i den første stat”.
En enslydende bestemmelse fandtes i aftalen indgået med Spanien, og danske pensionister bosiddende i Frankrig eller Spanien kunne således modtage pensionsudbetalinger fra Danmark til mere fordelagtig beskatning. Derfor var der i mange år, i 1990’erne og i starten af 00’erne, en stor tilstrømning af danske pensionister til både Spanien og Frankrig, hvor man kunne nyde pensionstilværelsen under varmere himmelstrøg og samtidig blive beskattet mere lempeligt end i Danmark.
Denne situation havde de danske politikere i en længere årrække haft til hensigt at ændre, og derfor indgik man over flere år i forhandlinger med både Spanien og Frankrig om ændring af aftalen. Da det imidlertid ikke lykkedes at indgå nye aftaler, som man fra dansk side var tilfreds med, fremlagde skatteminister Kristian Jensen (V) den 28. november 2007 lovforslag i Folketinget om ensidig opsigelse af de DBO’er indgået med Frankrig og Spanien.
Som udgangspunkt var det meningen, at aftalen skulle opsiges straks med tilbagevirkende kraft fra samme dag forslaget om opsigelse først var fremlagt i Folketinget. Men takket være en række fransk-danske aktører, både virksomheder og privatpersoner, blev der skabt opmærksomhed hos de danske folketingspolitikere om den uheldige situation, som mange danskere ville blive bragt i som følge af aftalens pludselige opsigelse, der ikke gav folk mulighed for at foretage de nødvendige dispositioner i forhold til Frankrig.
Dette medførte blandt andet, at man fik indført en forlænget frist til 31. januar 2008 for udbetaling af efterløn og pensioner, som var gældende for de pensionister, som allerede var flyttet til Frankrig inden 28. 11. 2007, og hvis ægtefæller allerede fik udbetalt efterløn og/eller pensioner. Desværre var der dog nogle danskere, som ikke var bekendt med den nye skattesituation, da de flyttede til Frankrig i årene omkring opsigelsen, og de nåede således ikke at blive omfattet af de tidligere, mere gunstige regler.
Situationen i dag
Pensioner: Som bosiddende i Frankrig beskattes man i dag både i Danmark og Frankrig af sine pensionsudbetalinger fra Danmark, men der findes credit-regler i begge landes skattelovgivning, så der kun sker egentlig dobbeltbeskatning i begrænset omfang, og der er tale om en meget lille gruppe af personer, som er flyttet til Frankrig efter opsigelse af DBO’en og således er omfattet af de nye regler.
Opsigelse af DBO’en i foråret 2008 fik mange andre konsekvenser end ændring af beskatningsretten til pensioner, og man fik dengang det indtryk at de danske politikere ikke havde det fulde overblik over omfanget af den aftale, som de valgte at opsige uden at der var udsigt til, at den kunne erstattes af en ny. Det var tydeligt, at processen fokuserede på pensioner – men mange andre forhold blev påvirket.
Der opstod fx en alvorlig udfordring for SAS’ piloter og kabinepersonale, som var ansat hos SAS i Danmark, men var bosiddende i Frankrig. De fleste blev reelt dobbeltbeskattet og var ikke i stand til at betale deres løbende udgifter. I marts 2011 blev der vedtaget en dansk særlov, som fritog de berørte personer for dansk beskatning, idet man fremover kunne anse Sverige som udbetalingslandet, da SAS-konsortiets effektive ledelse er i Stockholm.
Også senere tilkomne franske pensionister i Danmark blev i et vist omfang dobbeltbeskattet, og personer ansat af den franske stat med arbejdsplads i Danmark, som modtog løn fra Frankrig, blev pludseligt ramt af dobbeltbeskatning. For den sidstnævnte gruppe blev der hurtigt fundet en løsning, så dobbeltbeskatning kunne undgås.
Virksomheder: Den største udfordring med den manglende DBO findes i dag i erhvervslivet, og det er formentlig den situation, som har været både de danske og de franske politikeres incitament til at indgå en ny aftale. Det forlyder bl.a., at især den store franske olie- og gasvirksomhed Total, som for nogle år siden købte Maersk Oil, har lagt pres på den franske regering for at indgå en aftale med Danmark. Fra dansk side har Dansk Erhverv og Dansk Industri gennem årene gjort, hvad de kunne, for at fremme processen og gøre opmærksom på de udfordringer, der var for erhvervslivet, som reelt begrænsede samhandlen mellem landene.
For danske virksomheder har den manglende DBO konkret betydet, at salg af serviceydelser til Frankrig i udgangspunktet blev pålagt fransk skat på 33% af fakturasummen, hvorved virksomhedens fortjeneste ved salg af ydelsen stort set forsvandt. Det gælder fx for revisorer, der yder grænseoverskridende skatterådgivning. I de fleste tilfælde lykkedes det at få krediteret skatten efterfølgende ved de lokale franske skattecentre under henvisning til de generelle EU-regler om skattelempelse og fri bevægelighed af tjenesteydelser, men mange mindre virksomheder opgav at tage kampen op med de franske myndigheder, og de fleste har på den baggrund fravalgt det franske marked.
De større danske virksomheder har typisk løst problemet én gang for alle ved at sælge deres ydelser til Frankrig via deres egne udenlandske afdelinger, enten i Frankrig eller fra lande med en DBO med Frankrig. Det danske og franske erhvervsliv er efter sigende tilfredse med den nye aftale, og det er nok også denne gruppe skatteydere og vælgere, som politikerne har haft i tankerne under forhandlingerne.
Dansk ejendomsværdiskat af fransk feriebolig
En anden dansk skatteretlig konsekvens af opsigelsen af DBO’en i 2008 er, at personer, som er bosiddende i Danmark og ejer en feriebolig i Frankrig, der er erhvervet efter 28. november 2007, skal betale dansk ejendomsværdiskat af den franske feriebolig. Den danske beskatning udgør 1% for ejendomsværdien op til 3.040.000 kr. og 3% af værdien derover. På grund af det danske skattestop skal ejendomsværdiskatten dog kun beregnes af boligens 2001-/2002-værdi, hvilket svarer til halvdelen købesummen, og der gives credit i den danske skat for de franske ejendomsskatter “Taxes foncières” og “Taxe d’habitation”, så for mange er den danske ejendomsværdiskat ikke et større problem, men for de dyrere ejendomme er skatten anseelig og har i visse tilfælde betydet at folk har erhvervet ejendom i andre lande end Frankrig.
Fransk formueskat og ejendomsavanceskat
Siden 1. januar 2009 har Frankrig haft ret til at opkræve formueskat, i dag kaldet “Impôt sur la Fortune Immobilière”, hos personer bosiddende i Danmark, som ejer fast ejendom i Frankrig – og det med tilbagevirkende kraft, så beskatning sker for alle ejendomme, hvis friværdi overstiger formueskattegrænsen, uanset hvornår de er erhvervet. I dag er formueskattegrænsen 1,3 mio. , og der gives nedslag i beskatningsgrundlaget for lån optaget til finansiering af købesummen og renoveringer.
Frankrig opkræver også nu som noget nyt siden 1. januar 2009 skat på avance ved salg af fast ejendom – “Taxe sur la plus-value immoblière” – hos personer bosiddende i Danmark, der sælger en feriebolig i Frankrig med fortjeneste, der beregnes efter de franske regler. Beskatning sker også her for alle salg, uanset hvornår boligen er erhvervet.
De franske regler på dette område er ændret flere gange siden 2009, og i dag beskattes fortjenesten indtil 30 år efter erhvervelsen, idet der gives ejertidsfradrag undervejs. For personer bosiddende i andre EU-lande end Frankrig, fx Danmark, beskattes den beregnede fortjeneste med 19% i indkomstskat og 7,5% i sociale afgifter, dvs. i alt 26,5%. Beskatningsgrundlaget for de sociale afgifter nedskrives til nul efter 30 års ejertid, mens indkomstskattegrundlaget nedskrives til nul efter 22 års ejertid.
Lejeindtægter
Lejeindtægter fra udlejning af en fransk feriebolig beskattes i dag i begge lande, hvis ejeren er bosiddende i Danmark. Der skal indgives selvangivelse og afregnes skat i begge lande, men der gives credit i den danske skat efter de almindelige danske regler herom for de betalte franske skatter, således at der ikke sker egentlig dobbeltbeskatning af lejeindtægten, men ejerne har ofte udgifter til revisor i begge lande.
Den nye DBO – ser ud som forventet
Det er vigtigt at påpege, at den nye DBO ikke har haft til formål at genetablere de rettigheder, som henholdsvis franskmænd og danskere havde efter den gamle aftale, der blev opsagt i 2008. De to lande har haft fokus på at løse de aktuelle problemer, som særligt erhvervslivet oplever, fordi der pt. ikke er en gældende DBO. Danmarks ret til at bevare beskatningsretten til pensionsudbetalinger fra Danmark til Frankrig lod til at have fokus i forhandlingerne i årene efter 2008, men af slutresultatet fremgår det, at det har haft mindre fokus end mange danske pensionister nok havde håbet.
Den nye dansk-franske DBO indeholder de sædvanlige bestemmelser for en bilateral aftale af denne art, dvs. bestemmelser om fordeling af beskatningsretten mellem de to lande til blandt andet løn, pensioner, udbytter, renteindtægter, royalty og indtægter fra fast ejendom.
Fra dansk side var det primære formål med opsigelse af den tidligere DBO at opnå beskatningsretten til pensionsudbetalinger fra Danmark til personer bosiddende i Frankrig, for så vidt angår de pensioner, der hidrører fra fradragsberettigede eller skattefrie pensionsindbetalinger efter danske regler.
I den nye aftale, som nu foreligger, er Danmarks beskatningsret imidlertid blevet reduceret med den skat, som Frankrig måtte opkræve af pensionen, dvs. Danmark modtager kun en brøkdel af den skat, som de ville have modtaget, hvis pensionen blev udbetalt til en person bosiddende i Danmark. Det er altså ikke lykkedes at få forhandlet en aftale på plads, hvor Danmark får hele beskatningsretten, som Frankrig havde i sin tid. Det må siges at være et skuffende resultat for Danmark, men selvfølgelig bedre end den tidligere situation med den gamle DBO.
Skatteministeriet offentliggjorde 4. februar 2022 en pressemeddelelse under overskriften “Danmark og Frankrig indgår skatteaftale til fordel for borgere og virksomheder”. Det er dog svært at få øje på de reelle fordele, som man har opnået for borgerne i Danmark med den nye DBO.
Danskere, som ikke har feriebolig i Frankrig, og ikke har planer om at flytte til Frankrig, vil nok mene at en “fordel” for dem ville være at Danmark opnåede fuld og ubegrænset beskatningsret til de pensionsudbetalinger, som pensionisterne på opsparingstidspunktet har fået skattefradrag for. Men det sker ikke. Og de danskere, som påtænker at flytte til Frankrig, når de bliver pensionister, opnår heller ingen egentlig fordel ved aftalen, hvis man sammenligner med den gamle aftale. I dag er det kun i meget begrænset omfang, der sker dobbeltbeskatning af pensionsudbetalinger fra Danmark til Frankrig, selv om der ikke pt. er en gældende DBO, da de almindelige credit-regler i fransk skattelovgivning finder anvendelse.
Men det kan selvfølgelig være at den nye, stabile situation, som man må forvente der opstår efter at den nye DBO træder i kraft, vil betyde, at flere danskere bosætter sig i Frankrig – det må tiden vise.
I realiteten må man nok konkludere, at når det gælder privatpersoners skattemæssige forhold, så har man nu blot sikret, at danske pensionister ikke opnår nogen skattemæssig fordel ved at flytte til Frankrig, og at de til gengæld heller ikke dobbeltbeskattes af udbetalingerne – men sidstnævnte kan man argumentere for at man som dansk statsborger burde være garanteret i alle tilfælde, idet Danmark er medlem af OECD, som forudsætter at der indgås aftaler mellem landene til undgåelse af dobbeltbeskatning.
Ikrafttrædelse og overgangsregler
Den nye DBO træder i kraft umiddelbart efter at begge lande har ratificeret aftalen ved lov, men den får først virkning fra den 1. januar i det efterfølgende år. Aftalen indeholder som forventet en særlig overgangsregel for de pensionister, som allerede nu er bosiddende i Frankrig, og som modtager pensioner eller andet lignende vederlag fra Danmark, der kun beskattes i Frankrig. Disse personer vil fortsat kun blive beskattet i Frankrig, så længe de forbliver hjemmehørende i Frankrig. Det samme gælder i den omvendte situation.
Det betyder at de pensionister, som i dag er omfattet af de gamle, gunstige regler, fortsat vil være det fremover, mens alle andre vil være omfattet af de nye regler fra det tidspunkt, hvor den nye DBO får virkning.
Fransk arveafgift og dansk boafgift samt gaveafgifter i de to lande reguleres ikke af aftalen, hvilket heller ikke var tilfældet for den gamle aftale, idet man traditionelt ikke regulerer sådanne afgifter i DBO’er. Derfor må man fortsat have både de franske og danske afgiftsregler på dette område for øje, når man foretager dispositioner, der kan udløse enten bo-/arveafgift eller gaveafgifter. Afgiftsreglerne er meget forskellige i de to lande, så det er vigtigt at man søger kyndig rådgivning herom, fx ved oprettelse af testamente eller hvis man overvejer et generationsskifte af fast ejendom i levende live.
