fbpx
Livsstil

En gammel Renault i ny dragt

Nyt liv til den gamle Renault 4
Designeren Mathieu Lehanneur har givet nyt liv til den gamle Renault 4. Om den sættes i produktion er nok tvivlsomt.
Renault 4. Åh, hvilken bil. I henved ti år var jeg selv den glade ejer af en af slagsen. Hurtig, simpel og nem. Talrige gange har jeg – helt uden forstand på mekanik – startet motoren med det tilhørende håndsving, når batteriet strejkede momentant. Men så blev den forbudt på grund af manglende sikkerhed. Gad vide om den er på vej til en renæssance.

Nu har den franske designer Mathieu Lehanneur forvandlet Renault 4L-bilen, bil-ikonet fra 1960’erne, til en luksusrejsebil med et loungeområde i det gennemsigtige bagagerum. I anledning af bilens 60 års jubilæum gav Renault den spændende franske designer til opgave at udvikle en konceptbil, der skulle vise hans vision af 4L.

Lehanneurs svar var Suite No.4, der er en ny idé om Renault 4L til rejser i minimalistisk luksus. Den afspejler ifølge designeren tidens trend til at flygte ud i naturen, og om at rejser handler mere om oplevelsen end om destinationen.

Bilen har de samme linjer og udvendige dimensioner som den klassiske 4L, men bagbeklædningen er erstattet af panoramavinduer, der dækker bilens sider og tag. Ifølge Lehanneur skal det ligne arkitektonisk glas men er fremstillet af gennemsigtig polycarbonat. Bilens sider er erstattet af panoramavinduer, der giver et enormt udsyn, og bagagerummet er blevet omdannet til et loungeområde.

Designeren Mathieu Lehanneur
Designeren Mathieu Lehanneur har givet nyt liv til den gamle Renault 4. Om den sættes i produktion er nok tvivlsomt.

“Jeg ønskede at skabe et rum med udsigt i det uendelige som det manglende led mellem mobilitet og immobilitet, mellem rejse og tilflugt,” siger Lehanneur selv. Der er udelukkende anvendt indenlandske materialer i interiøret, f.eks. i det lysegule fløjl på instrumentbrættet. Designeren betragter Suite No.4 mere som et arkitektonisk værk end som en bil, og at det er et værk, der legemliggør begrebet minimal luksus.

“Jeg ønskede at gøre oplevelsen lige så behagelig på vejen som på selve destinationen, så jeg skabte en hybrid mellem bilens og arkitekturens verden. Suite No.4 er ikke en bil, det er rejsearkitektur,” hævder Lehanneur.

Malingen på bilens karosseri skal have et lignende mineralsk udseende som beton. Lehanneur har ombygget sin 4L til at være 100 procent elektrisk, og den har også gennemsigtige solpaneler på taget, der hjælper med at oplade bilens batteri. Interiøret består af materialer fra husholdningsmiljøer snarere end fra bilmiljøer, og alle materialer er fremstillet i Frankrig.

Sainte-Hilaire
Det nye interiør i Sainte-Hilaire har naturligvis også skabt lokal debat – for og imod moderniseringen. Men imponerende ser det ud, når man træder ind i det nye rum.

MATHIEU LEHANNEUR ER også kendt fra andre utraditionelle arkitektoniske værker. Og som altid ligger der mange tanker og forestillinger bag. Blandt andet har han ombygget koret i kirken Sainte-Hilaire i Melle, Deux-Sèvres, Nouvelle-Aquitaine, ved at forsyne den romanske bygning med et meget mineralsk udseende, en bølge af hvidt marmor, som han forestiller sig det fra “før opførelsen af kirken”. 

“En mineralsk tilstedeværelse, der retfærdiggør, at kirken blev bygget der. Som et udtryk for den ekstreme omhu, der blev lagt i opførelsen af romanske kirker i forhold til stenens og jordens energi. Et kultsted bygget på dette specifikke område på grund af den mærkbare energi, der udgår fra det. Det hvide marmor skaber en homogen mineralblok, der er dannet af mange lag, som synes at minde om undergrundens sedimentære dannelse,” siger han.

Det nye interiør i Sainte-Hilaire har skabt lokal debat
Det nye interiør i Sainte-Hilaire har naturligvis også skabt lokal debat – for og imod moderniseringen. Men imponerende ser det ud, når man træder ind i det nye rum.

Alter og prædikestol er fremstillet af farvet alabast, der ligner marmor og ligger tæt op ad farven på kirkens oprindelige sten. Resultatet er en visuel effekt, som er en af Lehanneurs forretningshemmeligheder, idet han denne gang bruger det geologiske kaos’ renhed til at fremhæve den perfekte romanske geometri.

Sammenhængen mellem kirken og den mineralske masse fuldendes af døbefonten i samme materiale. Det vand, som den rummer, synes at stamme fra floden, der løber under kirken: den ultimative forbindelse mellem bygningen og dens omgivelser.

 

Artiklen er kun for betalende abonnenter. Du kan tegne et abonnement lige her, eller logge ind herunder.