Nyt om Frankrig

Filmikonet Alain Delon er død

Alain Delon fotograferet i 2019 i Cannes (foto: Allstar Picture Library Ltd / Alamy Stock Photo)

Den internationalt berømte franske skuespiller Alain Delon gik bort søndag d. 18. august i en alder af 88 år.

Delon begyndte sin karriere som model, men blev hurtigt opdaget af filmindustrien, hvor hans intense karisma tiltrak sig opmærksomhed. Han brød igennem i 1960 med sin rolle som Tom Ripley i filmen Plein Soleil (på dansk ”I Solens Glød”). Andre Delon-klassikere tæller Le Samouraï fra 1967, L’Éclipse fra 1962 og den italienske Rocco e i suoi fratelli fra 1960.

Delon havde et image af gådefuld antihelt. Han mestrede både gangsterfilm, psykologiske dramaer og kunstfilm. I Frankrig blev han tillige et symbol på fransk elegance og maskulinitet.

Personligt havde han et komplekst forhold til berømmelsen, og tiltrak sig desuden medieopmærksomhed for hans markante udtalelser om politik og samfund, hvilket gav ham både tilhængere og kritikere.

Ubestrideligt er det, at Delon var med til at definere fransk filmkunst i flere årtier.

Læs om Delons parløb med Belmondo her.

ANNONCER