Det banker på døren, beboeren åbner i god tro, og ind stormer hætteklædte kriminelle, som bagbinder og berøver beboeren. Den såkaldte ”home-jacking” har været et fænomen i Frankrig siden 2000-tallet, og i dag sker der i snit mindst én home-jacking om dagen i Paris-området. Ofte med traumatiserende konsekvenser for beboeren. Fænomenet stammer oprindelig fra USA, og omfatter ofte voldelige indbrud hvor beboerne er hjemme, hvilket f.eks. gør det muligt at få fat i PIN-koder til betalingskort eller koder til pengeskabe, foruden almindelige tyvekoster. Home-jackings foretages som regel af bander, og en tredjedel involverer våben.
I Royan ved vestkysten har man set en variation, hvor tyvene stikker af med bilen efter at have truet sig til bilnøglerne. Også andre steder i Frankrig ses home-jackings.
I 2017 lykkedes det politiet at fange en bande på 17 medlemmer, der havde stået bag 20 home-jackings. Politiet understreger, at man ikke skal tage nogen risiko og samarbejde med indbrudstyvene, hvis man bliver udsat for home-jacking.