fbpx
Politik

Fra actionman til ærkebiskop

Kardinal Philippe Barbarin
Kardinal Philippe Barbarin holdt den 28. juni 2020 sin sidste messe i katedralen Saint-Jean-Baptiste efter 18 år som biskop i Lyon.

Efter en militærkarriere som elitefaldskærmsudspringer blev Olivier de Germay den katolske kirkes mand i Lyon. En alternativ profil sætter sig i chefstolen for et af Frankrigs vigtigste bispesæder, der er dybt berørt af kirkens pædofiliskandaler.

Jeg vil gå forsigtigt frem, fordi jeg ankommer til en menighed, der har været udsat for smerte. En såret menighed. Ydmygt er jeg optaget af at tage vare på menigheden, på ofrene for seksuelle krænkelser og de andre, for hvem pædofilisagerne også har været smertefulde,” sagde Olivier de Germay til den katolske tv-kanal KTO, lige efter at Pave Frans havde udnævnt ham til ærkebiskop af Lyon den 22. oktober 2020. 

Pædofiliskandalerne i den katolske kirke har de seneste par år været altoverskyggende i Lyon. Bispesædet stod da også i usædvanlig lang tid tomt, efter at forgængeren på posten, den franske kardinal Philippe Barbarin, trådte tilbage i marts 2020. 

Olivier de Germay
Olivier de Germay tjente som biskop af Ajaccio på Korsika, indtil han, til alles overraskelse – også hans egen – i oktober 2020 blev valgt af Pave Frans til at blive ærkebiskop af Lyon.

Barbarin blev først dømt, men senere frikendt, for at undlade at anmelde en præst for pædofile overgreb. Trods frikendelsen er Barbarin forblevet et symbol på den kirkelige ledelses inkompetence på området og måtte derfor gå af.

DET ER EN DEL af arven, som den 60-årige Olivier de Germay skal løfte. Men bispesædet i Lyon står også centralt, fordi det sammen med sædet i Paris er en af de mest prestigefyldte stillinger i den katolske kirke i Frankrig. 

Ærkebiskoppen af Lyon lyttes der til. Jobbet åbner døren for spændende karrieremuligheder og magt i den katolske kirke. For når man bliver ærkebiskop af Lyon, bliver man traditionelt også udnævnt til kardinal. Og når der er pavevalg, træder kardinalerne fra hele verden sammen i konklavet og vælger hvem af dem, der skal være den næste pave i Rom.

“Aldrig nogensinde har jeg et sekund forestillet mig, at jeg kunne blive ærkebiskop af Lyon. Som menneske mener jeg, at stillingen er langt over mine evner, men det er guds vilje og jeg må forvente at få styrken derfra.” 

Sådan lød det fra, den måske kommende pave, Olivier de Germay i et radiointerview til RCF Lyon (Radio Chretienne Francophone) den 17. december 2020, et par dage før hans indsættelsesgudstjeneste som ærkebiskop.

SOM UNG havde ærkebiskoppen ingen planer om at blive præst og arbejde i den katolske kirke. Nej, han ville have en stor familie. Fagligt kunne han godt lide action, tog en uddannelse på den prestigefyldte, franske militærskole l’École spéciale militaire de Saint-Cyr og blev elitefaldskærmsudspringer og officer. Flere gange har han været udsendt på farlige militærmissioner til blandt andet Tchad og Irak. 

Når Olivier de Germay fortæller om sit kald til at tjene gud, lyser glæden ved hans tro og opgave ud af ham. Det ses selv bag mundbindet, som han samtidig ofte sørger for sidder korrekt, når det falder ned fra næsen. 

“Som 30-årig gik det op for mig, at jeg ville være præst. Kaldet var nok allerede i mig, men før hørte jeg det ikke, eller måske ville jeg ikke høre det. Det var på en bestemt dag, Allehelgensdag i 1990, jeg havde en spirituel oplevelse. Jeg forstod, at Herren kaldte på mig til at blive præst. Jeg sagde ja og lod alle forsvarsmekanismerne falde. Netop dér gik det op for mig, at jeg ville blive lykkelig i det kald. Jeg oplevede en glæde, som aldrig før.” 

Den nyvalgte ærkebiskop Olivier de Germay havde en karriere bag sig inden for det franske militær
Den nyvalgte ærkebiskop Olivier de Germay havde en karriere bag sig inden for det franske militær, da han som 31-årig følte sig kaldet til kirken. Som ung var han tiltrukket af action-livet, og han udfoldede sig som faldskærmsudspringer, paraglider og konkurrerede i forhindrings- og udholdenhedsløb på motorcykler. Faktisk spændte hans militære karriere fra Tchad, Den Centralafrikanske Republik, Irak og ørkenen under den første Golfkrig.

Allehelgensdag i 1990 besluttede Olivier de Germay at forlade hæren og gå i gang med præstestudierne. Først i Frankrig og senere tæt på Vatikanet i Rom. Det første job som præst fik han i Toulouse i 1998. Han har også undervist ved det katolske universitet i byen og haft et særligt ansvar for forstæderne. I 2012 udnævnte Pave Benedikt XVI ham til biskop af Ajaccio på Korsika. 

Her tjente han, indtil han, til alles overraskelse – også hans egen – i oktober 2020 blev valgt af Pave Frans til at blive ærkebiskop af Lyon. Hans navn var nemlig ikke blandt dem, der havde cirkuleret op til udnævnelsen i de franske katolske kredse.

MEN IKKE ALLE er tilfredse med valget af Olivier de Germay. Den nye ærkebiskop deler vandene. 

“Det er en venlig traditionalist,” er en korsikansk præst anonymt citeret for at have sagt om Olivier de Germay i avisen Libération. Og udnævnelsen er “et iskoldt brusebad” ifølge en højtplaceret person i den franske katolske kirke, som også ønsker at være anonym. I Frankrigs progressive katolske miljø havde man nemlig håbet på, at en person fra deres rækker ville få stillingen. 

Cathédrale Saint-Jean-Baptiste de Lyon
Cathédrale Saint-Jean-Baptiste de Lyon er sæde for ærkebiskoppen. Kirken blev påbegyndt i 1110 på ruinerne af en kirke fra det sjette århundrede. Den er opført i romansk og gotisk stil og dominerer den gamle bydel Vieux Lyon ved Saôneflodens højre bred. I 1998 blev domkirken opført på UNESCOs liste over verdens kulturarv som en del af Lyons historiske bygninger og anlæg.

For Olivier de Germay kommer fra den konservative fløj i den katolske kirke. Han deltog blandt andet i demonstrationerne mod loven, der i 2013 lovliggjorde homoseksuelle ægteskaber i Frankrig. Loven har skabt splittelse i den franske katolske kirke. Og for en del år tilbage har Olivier de Germay sagt om homoseksuelle: 

“Hvis man er i et samfund, hvor homoseksualitet banaliseres, normaliseres, så er der et totalt tab af holdepunkter.” 

Adspurgt om homoseksuelles plads i kirken svarede han: “Der er en tendens til at tro, at alle praktiserende katolikker er perfekte. Selvfølgelig kan en homoseksuel være en del af vores fællesskab. Men den katolske kirke vil forvente, at personen lever i cølibat og forbereder sig på en konversion.”

KVINDENS PLADS i den katolske kirke er et andet emne, der har skabt overskrifter i de franske medier i forbindelse med ærkebiskopstillingen. Den kvindelige katolske teolog og debattør Anne Soupa valgte i foråret 2020 at udfordre århundredes mandlige dominans i den katolske kirke ved symbolsk at søge stillingen som ærkebiskop af Lyon.

“Hvis den katolske kirke ikke skal falde tilbage i pædofiliskandalerne, er det nødvendigt at udnævne kvinder til at varetage kirkens embeder og være med til at tage beslutningerne,” sagde hun i anledning af sin jobansøgning. 

“Vatikanet har valgt at fastholde en gejstlig og mandschauvinistisk styreform,” sagde Anne Soupa om udnævnelsen af Olivier de Germay. Den kvindelige teolog har aldrig fået nogen form for svar på sin egen ansøgning fra den katolske kirke. 

De konservative katolikker jubler derimod men erkender, at der venter Olivier de Germay en svær opgave i Lyon. Barbarin-retssagerne har splittet katolicismen og præsterne i Lyon, der har ry for at være svære at styre.

TILSLUTNINGEN TIL den katolske kirke i Frankrig er i tilbagegang. På grund af den særlige franske Laïcité, der betyder en klar adskillelse mellem stat og kirke samt alle andre religioner, må der ikke føres officiel statistik over folks religiøse tilhørsforhold. Heller ikke den katolske kirke tilvejebringer tal om antallet af katolikker i Frankrig. Derfor beror viden herom på meningsmålingers usikre skøn. 

Det skønnes, at omkring 70 procent af franskmændene er døbt, hovedsagelig i den katolske kirke. Men samtidig er Frankrig et af de mest irreligiøse lande i verden. 40 procent af franskmændene ser sig selv som ateister. Mellem 60-70 procent erklærer, at de ikke identificerer sig med nogen form for religion, i hvert fald ifølge wikipedias oplysninger om religion i Frankrig.

Anne Soupa udfordrede i foråret 2020 århundreders mandlige dominans i den katolske kirke ved symbolsk at søge stillingen som ærkebiskop af Lyon
Den kvindelige katolske teolog og debattør Anne Soupa udfordrede i foråret 2020 århundreders mandlige dominans i den katolske kirke ved symbolsk at søge stillingen som ærkebiskop af Lyon. Men hun fik aldrig svar på sin ansøgning.

Knap 38 millioner franskmænd skønnes at tilhøre den kristne tro (overvejende den katolske), lidt over 20 millioner er ikke-troende, knap 5,5 millioner tilhører Islam og derefter kommer jødedommen, buddhismen og andre mindretalsreligioner, fortæller en anden måling i 2020 fra den tyske statistikportal Statista. 

Den kristne kultur, der altovervejende er katolsk, er på retur i Frankrig, viser målinger foretaget af meningsmålingsinstituttet IFOP for avisen Le Monde i henholdsvis 1988 og 2020. Tilbagegangen ses tydeligst blandt de unge.

Færre personer kan de mest almindelige bønner som for eksempel Fader Vor. Kendskabet til de religiøse helligdage, som jul og påske, er stabilt. Men det er til gengæld mindre almindeligt i 2020 end i 1988 at have kristne genstande i sit hjem.

TILBAGEGANGEN FOR den katolske kirke hænger sammen med udviklingen af Laïcité i Frankrig. De første skridt hertil skete under den franske revolution i 1789, der indførte religionsfrihed og gjorde op med den katolske kirkes særstatus. Og i 1905 blev den klare adskillelse mellem kirke og stat endeligt indført med Laîcité-loven. 

Samfundet har bevæget sig væk fra den katolske kirke. Der undervises for eksempel meget lidt i religiøse kulturer, herunder den kristne, i den franske folkeskole. Og de konservative katolikkers modstand mod flere samfundsændrende love, som loven om homoseksuelle ægteskaber og loven om alle kvinders (herunder lesbiske og enliges) ret til kunstig befrugtning, har ikke tilført flere tilhængere.

“Disse troende har på fornemmelsen at tilhøre mindretallet. De er bevidste om, at love, der er imod deres overbevisning, på trods af deres modstand, alligevel vedtages,” siger Jérôme Fourquet fra IFOP til Le Monde.

TILBAGE I LYON. “Olivier de Germay har ændret sig meget. Han vil ikke længere komme med den slags udtalelser (om homoseksuelle, red.),” sagde en kilde fra bispesædet den 22. oktober 2020 til avisen Libération.

Den nye ærkebiskop er bevidst om, at mange sætter spørgsmålstegn ved den katolske kirke i Frankrig. Og det sker nogle gange på et rimeligt grundlag, når det handler om pædofilisagerne, forklarer han. Men der sættes også spørgsmålstegn ved kirken, fordi de kristne værdier ikke er i overensstemmelse med den dominerende tankegang i samfundet. Kirkens mission er dog virkelig vigtig for dagens samfund, mener han. 

“Vores samfund gennemgår flere kriser – miljø- og klimakrisen, den social krise, coronakrisen og den økonomisk-finansielle krise – man kan mærke, der er en forventning om at opleve noget andet. For eksempel klimakrisen. Flere og flere ser, at forbrugersamfundet er en ond cirkel uden ende, der ødelægger vores planet. Folk ønsker noget andet. Og det er ikke blot et spørgsmål om at respektere planeten. Nej de ønsker mening. Tiden er favorabel, fordi vi tror på, at Jesus kan svare på menneskets dybeste forventninger,” siger Oliver de Germay.

Tags