fbpx
ALLE LYKKELIGE FAMILIER
Hervé Le Tellier: ALLE LYKKELIGE FAMILIER Forlaget Bobo
Bøger

Fransk litteratur på dansk

Hervé Le Tellier:
ALLE LYKKELIGE FAMILIER

Hervé Le Tellier er tidligere videnskabsjournalist og har udgivet godt 30 bøger. I 2020 modtog han den Frankrigs mest prestigefyldte franske litteraturpris, Goncourtprisen, for romanen Anomalien, der også er oversat til dansk.
I “Alle lykkelige familier” fortæller han om sin kærlighedsløse opvækst i Paris med lige dele indsigt og ironisk distance i stærkt bevægende erindringsroman. Dermed søger Le Tellier tilbage til et vanvittigt familieliv med en ustabil og følelseskold mor, en totalt fraværende far og en underkuet stedfar. Man får først den fulde glæde af Le Telliers forfatterskab, når man ser den røde tråd, der bliver spundet i Alle lykkelige familier.
• Forlaget Bobo • 208 sider
• Vejl. pris DKK 249,95


ÅRENE
Annie Ernaux: ÅRENE Gads Forlag

Annie Ernaux:
ÅRENE
“Årene” betragtes som et moderne mesterværk i fransk litteratur. Det er en roman om Frankrig og om en kvindes liv fra 1940’erne og frem. Fra Annie Ernaux’ opvækst i en arbejderklassefamilie i Normandiet til tiden som lærer foran nådesløse klasser med fyrre elever, forstadslivet med mand, to sønner, uendelige mængder indkøb og tilværelsen med en ung elsker efter skilsmissen – og gennem det hele livet som skrivende menneske. Den er fortalt fra et kollektivt ståsted og 

forsøger med afsæt i fotografier og erindringsbilleder at fange selve tidens sprog og gang. Vi sidder med til bords til familiefesterne og oplever de små skred og de store samfundsomvæltninger: efterkrigstiden, studenteroprøret i 1968, seksuel frigørelse, politiske kampe, familierelationer, globalisering og forbrugskultur.
Årene er blevet sammenlignet med Marcel Prousts “På sporet af den tabte tid”, men Annie Ernaux’ perspektiv er folkeligt, intimt og moderne.
• Gads Forlag • 252 sider
• Vejl. pris DKK 249,95


FORVANDLINGENS METODE
Édouard Louis: FORVANDLINGENS METODE Forlaget Gyldendal

Édouard Louis:
FORVANDLINGENS METODE

Den franske forfatter Édouard Louis’ autofiktive roman “Forvandlingens metode” er en fortælling om at bevæge sig fra samfundets absolutte bund til de øverste tinder. Om at flygte fra sin baggrund gennem succes, blive en del af Paris’ økonomiske og sociale elite, om de affærer med ældre rigmænd og adelige det involverer, og den først berusende, siden kvalmende omgang med eliten. Det er en roman om at forvandle alt ved sig selv for at nå sit mål, om sejrene undervejs, men også om de hjerteskærende brud, forvandlingen kræver. “Historien om mit liv er en lang række af brudte venskaber. På hver etape af mit liv, af dette kapløb med mig selv, har jeg væ-ret nødt til at forlade mennesker, jeg har elsket, for at kunne komme endnu længere. Det var ikke en bevidst beslutning fra min side, og heller ikke fra deres: Jeg kæmpede for at forvandle mig selv, og de havde ikke den samme besættelse.”
• Forlaget Gyldendal • 300 sider
• Vejl. pris 279,95


INGEN VIL BO I THIONVILLE
Mette Reinhardt Jakobsen: INGEN VIL BO I THIONVILLE Byens Forlag

Mette Reinhardt Jakobsen
INGEN VIL BO I THIONVILLE

Mette er et lykkeligt menneske. Hun skal giftes med Théo, der er smuk og generøs. Med i handlen kommer hans fornemme familie, der emmer af landadel med forstand på penge. Det giver lidt vanskeligheder for Mette der trods to årtier i Frankrig stadig er dansker uden autoritetstro eller forståelse for, hvorfor hun bør ønske sig en suppeterrin i bryllupsgave.
Men inden den store dag oprinder, opdager Mette en hemmelighed om sin kommende ægtefælle, og det er medvirkende årsag til, at hun flytter hun til Thionville, hvor hun har købt en lejlighed. I Thionville ligger også et atomkraftværk. Det generer hende en del, men hun får andet at tænke på, da hun møder Kevin, der er mere gul vest end landadel. Kevin passer ikke til hendes liv. 
“Ingen vil bo i Thionville” er både en kærlighedshistorie og en udviklingshistorie, en dannelsesrejse for den 45-årige Mette der midt i livet lander i et vakuum, som hun selv skal arbejde sig ud af. Tidligere handlede den type fortællinger oftest om unge i tyverne, men med nutidens høje levealdre virker det ikke sært, at folk på næsten 50 kaster sig ud i en dannelsesrejse. Mette, der er jeg-fortæller, beretter humoristisk og levende om en hel serie små kulturchok, der har meget lidt med forskellene på Frankrig og Danmark at gøre. 
Bogen er en selvstændig fortsættelse til romanen “No. 54”.
• Byens Forlag • 176 sider
• Vejl. pris DKK 229


 

Artiklen er kun for betalende abonnenter. Du kan tegne et abonnement lige her, eller logge ind herunder.