FRA TOPPEN AF MIN FRANSKE LANDSBY
Velkommen tilbage til endnu en oplysning om fransk lovgivning – og denne gang med endnu en vigtig meddelelse til fortsættelsen af forrige udgaves vigtige meddelelse. Pr. 26. januar blev det som bekendt kundgjort for folket, at alle ejere af en fransk bolig senest den 30. juni 2023 overfor skattevæsenet skal oplyse, i hvilken form de benytter deres ejendom. Det er blevet pålagt alle boligejere – fra fastboende franskmænd til ikkefastboende udlændinge – at fortælle, hvor vidt deres bolig er résidence principale (helårsbolig), résidence secondaire (feriebolig), loué (udlejet) eller bien vacant (umøbleret og afmeldt). Derudover skal ejer eller lejers navn, fødselsdato og -sted angives.
Årsagen til indskrivning hos skattevæsenet skyldes, at Taxe d’Habitation, som er en slags boligskat – ikke at forveksle med ejendomsskatten Taxe Foncière – i år er blevet afskaffet for helårsboliger. Og nu vil skattevæsenet så finde ud af, hvad de i virkeligheden har lovgivet om, og hvordan det skal forenkle livet fremover. Ikke mindst er det vigtigt for udenlandske ejere af franske boliger, idet den omtalte Taxe d’Habitation som nævnt kun afskaffes for helårsboliger, ser det for tiden ud til.
Som jeg også skrev, håber jeg ikke, at det skulle afstedkomme bureaukratiske problemer at gå ind på sin brugerkonto på skattestyrelsens hjemmeside, som også findes i en engelsk version på www.impots.gouv.fr
Men efter selv at have forsøgt mig på fransk skats hjemmeside, så må jeg indrømme, at det er ganske umuligt at komme igennem, idet jeg ikke er indehaver af et fransk skattenummer – kun et fransk ejendomsskattenummer. Og det dur jo bestemt ikke, idet det jo er min ejendom, jeg skal oplyse om. Forvirrende? Jo, men det er SKAT vel altid.
Her ved deadline af denne udgave af La France er jeg så fra meget pålidelig kilde blevet orienteret om, at der faktisk er en meget nem måde at få ordnet den sag på. Som ikke-fastboende kan du ikke oprette en skattekundekonto, men du skal bruge en formular, som ligger på det franske skattevæsens hjemmeside: www.impots.gouv.fr/formulaire-de-creation-dacces-lespace-particulier-non-residents
Enkelt og simpelt, ikke sandt. Og det vil jeg nu selv afprøve, når jeg får et minuts tid efter denne udgave af La France er sendt i trykken. Og skulle du nu ikke være digital, så er der stadig mulighed for at ringe på fransk skattevæsens engelske telefon: +33 (0)1 7295 2042.
EGENTLIG VILLE JEG have påbegyndt denne klumme med et helt andet emne, der med dagens danske debatter ligger mig på sinde. Og det er naturligvis vores madvaner – eller rettere sagt indkøbsvaner. Vinterens debat herhjemme har jo i høj grad handlet om den famøse lukning af butikskæden Irma, der altid har holdt fanen højt ved at føre kvalitetsvarer, hævdes det. Men det er vel en sandhed med modifikationer, og her håber jeg ikke straks at blive overfaldet af Irma-folket. For jeg skal være den første til at indrømme, at såfremt nedlæggelsen af dette supermarked vil føre til endnu ringere vareudbud i de øvrige og resterende supermarkeder herhjemme, så vil det da være begyndelsen til om ikke en katastrofe, så en forringelse af den danske gastronomiske levestandard.
Og hånden på hjertet – i sammenligning med udbuddet i danske supermarkeder, så er det et nærmest paradisisk eldorado at bevæge sig rundt i et fransk supermarked, hvor du kan få helt friske og lokale varer. Supermarkeder med egen fiskehandler, slagter og i øvrigt helt lokale, superlækre grønsager og frugt. Og hånden på hjertet, hvornår har du sidst set den slags i din lokale Irma?
Men bevares, de nye tider er skam ved at indfinde sig i Frankrig, ikke mindst forårsaget af den stigende inflation, som også er med til at bringe det utilfredse folk ud på gaderne i store demonstrationer.
Derfor har vores eget lokale supermarked Auchan med i omegnen af et halvt hundrede betalingskasser også mange hyldemeter med billigvarer. Dermed har Auchan – og andre storkøbskæder med dem – længe været ved at indføre nettolignende tilstande midt inde i kvalitetssupermarkedet.
Nogle af billigvarerne er nu gode nok og afprøves jævnligt. Andre bærer tydeligt præg af at være af så ringe kvalitet, at prisen bestemt ikke retfærdiggør et køb.
Situationen er, at franskmændene – som alle andre – til stadighed oplever nye prisstigninger. Det er nok svært at dokumentere, at det fortsat skulle være euroens skyld, at priserne bliver ved med at stige, men alligevel kan jeg vel tillade mig at have en mening om dette emne. For også jeg – eller rettere fruen – mærker, hvordan prisniveauet er stigende. Jo, inflationen er sandelig over os.
PRISSTIGNINGER ELLER EJ: Generelt fornægter den gode kvalitet sig alligevel ikke hos franskmændene. De ved godt, hvad ordentlig kvalitet er – nogle er blot ikke længere villige – eller har økonomi – til at betale prisen. Ikke den nye pris i hvert fald.
Derfor ser det ud til, at det er noget af en succes for Auchan, når flere og flere af deres egne, billige mærkevarer sendes ud i kølediskene og op på hylderne. Samtidig har de længe haft meget sindrige rabatsystemer. Tidligere blev hver handel afsluttet med en lang stribe sammenhængende rabatkuponer – en enkelt meter kom man hurtigt op på. Nu har de indført et rabatsystem, hvor man kan gemme rabatten på udvalgte varer og altid på sin bon se, hvor meget man har til gode i forretningen. Og ved hvert køb bliver man som regel spurgt om, hvor vidt man vil benytte rabatten nu eller gemme den til en senere lejlighed. Her er der blot den hage ved sagen, at man i Frankrig af miljø og klimahensyn ikke længere pr. automatik udsteder kasseboner.
Men de moderne tider fortsætter skam også i Frankrig, ikke mindst de digitale, som jo som nævnt også skattevæsenet har taget i brug. I supermarkedets nye kasser kan man selv scanne sine varer, man kan oven i købet gøre det undervejs mens man fylder sin kurv, og så skal man blot huske ved slutafregningen at scanne sit medlemskort for at bruge den rabat, man har samlet sammen på kortet. Og så selvfølgelig stole på, at alle rabatvarer også er påført med den rigtige pris. Men bare rolig, der står flinke damer klar til at hjælpe med scanningen ved udslusningen fra supermarkedet.
OG FOR AT BLIVE i det digitale spor og slutte med et kuriosum, så viser Googles seneste liste over finurlige øjebliksbilleder af året der gik, at de mest googlede ting i Frankrig er de fem første Hvor-spørgsmål: Hvor kan jeg finde benzin? Hvor kan jeg stemme? Hvor ligger Ukraine? Hvor ligger Quatar? Hvor kan jeg finde sennep?
De mest populære opskrifter, franskmændene ledte efter i 2022, var Clafoutis, Taboulé, Salade César, Gombo og endelig ikke overraskende som nummer fem: Sennep. Her er det måske på sin plads at tilføje, at der var valg i Frankrig i 2022, at landet blev ramt af en omfattende benzinstrejke og at franskmændene oplevede en katastrofal sennepsmangel.
