Seks franske byer skal teste, om gult lys ved fodgængerovergange kan øge sikkerheden for fodgængere. I byområder sker 40% af dødsulykkerne i trafikken med fodgængere i netop fodgængerovergangene. Derfor ønsker myndighederne at sætte fokus på sikkerheden her.
Ligesom ved trafiklys for biler indføres rødt, gult og grønt ved udvalgt fodgængerovergange i de næste to år. I en del af perioden skal det gule lys lyse almindeligt, i en anden del af perioden skal det gule lys blinke. I alle tilfælde skal det gule lys markere, at der snart bliver grønt for biler – og at kun de fodgængere, der allerede er i fodgængerfeltet, må passere. Det er håbet, at det gule lys kan være med til at nedbringe antallet af ulykker.
De seks byer som deltager i forsøget er: Metz, Nancy, Nantes, Nice, Strasbourg og Toulouse. Byen Versailles var også udvalgt til at deltage, men har ikke ønsket det.
Der bliver tale om fodgængerovergange her:
- Metz: rue François Mitterrand og boulevard Solidarité
- Nancy: krydset mellem rue Raymond Poincaré og henholdsvis rue Saint-Léon og rue Mazagran
- Strasbourg: route de l’Hôpital, allée de la Robertsau og avenue du Rhin
- Nantes: krydset mellem rue de Strasbourg og rue du Général Leclerc de Hauteclocque samt i krydset mellem rue des Martyrs Nantais de la Résistance og boulevard Vincent Gâche
- Nice: krydset mellem rue Barla og rue Bavastro samt i krydset mellem boulevard Général Louis Delfino og rue Auguste Gal
- Toulouse: krydset mellem Allées du Président Franklin Roosevelt og boulevard de Strasbourg samt Place Esquirol og rue de Metz