fbpx
De fleste af husene i Strasbourgs gamle bydel stammer fra det 16. og 17. århundrede
De fleste af husene i Strasbourgs gamle bydel stammer fra det 16. og 17. århundrede, og tidens tand har sat sine spor med skæve vægge og tage, hvilket kun gør bydelen mere autentisk og interessant at besøge. Foto: OT Strasbourg
Rejser

Historisk centrum og ren idyl

Den smalle turbåd glider langsomt gennem en af Strasbourgs mange kanaler. Hele tiden passerer vi maleriske gamle middelalderhuse hvor mange har altaner, hvorfra pelargonier i flotte mest røde farver pryder de lidt skæve og gamle huse.

Vi er på kanaltur i Strasbourgs gamle by og passerer både den historiske bydel, Grande Ill, der betyder stor ø, samt den nyere del, hvor blandt andet Europa-Parlamentet ligger.

De meget charmerende kanaler har i mange hundrede år fungeret som vigtige færdselsårer i byen. Nogle af kanalbroerne er så lave, at vi må vi sætte os og dukke hovederne under passagen. Rederiet Batorama, der har mange både, har udgangspunkt for kanalrundfarter ved Place du Vieux Marché. Turenes længde varierer fra 20 minutter til godt en time.

Nogle af Notre Dames mange store glasmosaikker daterer sig tilbage til 12-1300 tallet
Nogle af Notre Dames mange store glasmosaikker daterer sig tilbage til 12-1300 tallet, og det avancerede astronomiske ur i renæssancestil forvandles til et stykke teater hver dag ved middagstid, når de 12 apostle kommer ud og danser en rundtur. Foto: Elenarts108, istockphoto

På kanalturen kommer vi også uden for den gamle bydel, bl.a. forbi glas- og betonbygningen, der huser Europa-Parlamentet, som holder møder her en gang om måneden i cirka en uge, hvorefter man flytter tilbage til Bruxelles. Et cirkus uden lige kalder mange denne øvelse, og det koster unødigt mange penge, men EU’s medlemslande kan ikke blive enige om at sløjfe det månedlige møde i Strasbourg.

EFTER KANALTUREN er jeg nu til fods taget på tur rundt på Grande Ill, byens middelalderkerne. Mit udgangspunkt er pladsen ved den store flotte domkirke Notre Dame, hvis majestætiske tårn med spir rager 142 meter op. I en lang årrække var kirken verdens højeste bygning. Den imponerende katedral blev bygget oven på ruinerne af et romersk tempel. Den er bygget i røde sandsten, der alle stammer fra bjergkæden Vogeserne vest for Strasbourg. Byggeriet påbegyndtes i år 1015 og varede over 400 år indtil domkirken stod færdig i 1439. Planen var, at der skulle bygges to tårne, men af en eller anden grund blev det ene tårn aldrig bygget, derfor ser den imponerende kirke en smule amputeret ud. Domkirken har romansk kor og tværskib fra første halvdel af 1200-tallet og gotisk skib fra cirka 1240-75. Den rigt udsmykkede højgotiske vestfacade tilskrives den tyske arkitekt Erwin von Steinback (1244 til 1318).

I 1773 studerede den tyske digter Johan Wolfgang von Goethe i byen, og om domkirken skrev han blandt andet: “Et indtryk af en enhed, helhed og storhed fyldte min sjæl – et indtryk jeg, fordi det bestod af tusind harmoniserende detaljer, kunne indtage og nyde, men på ingen måde forstå eller forklare. De siger, at det er sådan med himlens glæder, og hvor ofte vendte jeg tilbage for at nyde den himmelske-jordiske lyksalighed”.

Det avancerede astronomiske ur i renæssancestil
Nogle af Notre Dames mange store glasmosaikker daterer sig tilbage til 12-1300 tallet, og det avancerede astronomiske ur i renæssancestil forvandles til et stykke teater hver dag ved middagstid, når de 12 apostle kommer ud og danser en rundtur. Foto: Olrat, istockphoto

Inde i kirken findes et enormt glasmaleri fra 12-1300 tallet, ligesom der over koret for enden af den romanske østvæg er et glasmaleri af nyere dato. Europarådet donerede i 1956 det berømte vindue “Strasbourg Madonna” til kirken. Og i toppen af det store vindue ses EU’s symbol med 12 stjerner, det daværende antal medlemslande.

Under Anden Verdenskrig blev Strasbourg besat at tyskerne, og katedralens vinduer blev blandt andet fjernet af nazisterne. De amerikanske tropper fandt efter befrielsen i 1945 vinduerne i en saltmine i nærheden af byen, og de blev derefter indsat i domkirken igen.

ORGLET I KIRKEN er et kapitel for sig. Orglet, der findes på katedralens nordvæg, er udført som et stort træskærearbejde, der kan føres tilbage til 1365. Ikke så langt fra orglet i nordskibet ses fem store mosaikvinduer fra det 12. og 13. århundrede. De viser 19 kejsere fra det hellige tysk-romerske rige. I koret findes et andet spændende værk, nemlig et astronomisk ur bygget i renæssancestil i 1838 til 1843 af Jean Baptiste Schwilgué (1776-1856). Uret er meget avanceret, og ligesom det mekaniske ur i Prag forvandles det til et stykke teater hver dag kl. 12.30, hvor de 12 apostle kommer ud og danser en rundtur. Uret viser skudår, jævndøgn, måneder, ugedage, månens og planeternes placering. Ved siden af uret står i øvrigt en gotisk søjle med skulpturer i tre etager, der repræsenterer dommens dag. Derudover findes der rundt i kirken flere altre med fornemme udskæringer, vægtæpper, ligesom der er flere runde og farverige vinduesmosaikker, kaldet roser. De store mosaikvinduer illustrerer blandt andet Jesu liv og hele skabelseshistorien.

Barrage Vauban
Barrage Vauban, der er bro, sluse, dæmning og forsvarsværk, blev opført i det 17. århundrede ved floden Ill. Militæringeniøren Vaubans idé var, at forsvare byen ved at hæve vandstanden i floden. Barrage Vauban er 120 meter lang og består af 13 buer. Foto: ThreeforTwo, istockphoto

Inde fra kirken er der adgang til en udkigsplatform, der ligger 66 meter over kirkens gulv. Det kræver dog en god kondi at gå derop ad 328 trin, men så får du også en fantastisk udsigt over Strasbourg fra platformen. Om det høje kirketårn har forfatteren Victor Hugo blandt andet skrevet: “Så højt oppe, at landskabet ikke længere er et landskab. Det er et geografisk kort, men et levende kort”.

Du kan sagtens få en halv dag til at gå ved at studere denne domkirkes fantastiske indre udsmykning. Udvendigt findes der på kirkens facader mange skulpturer og udskæringer. De røde vægge ændrer farve i løbet af dagen afhængig af lysets indfaldsvinkel.

LIGE UDEN FOR domkirken ligger Rohan Paladset i byggestil barok og rokoko, et arkitekttonisk, historisk og kulturelt vartegn for Strasbourg. Bygningen stammer fra 1730’erne og var ærkebispepalads for Rohan adelsslægtens biskopper og kardinaler. Senere boede her også en lang række franske konger og dronninger blandt andet Louis XIV, Marie Antoinette og kejser Napoléon. I dag er her indrettet tre museer i paladset: Det arkæologiske Museum, Museet for kunsthåndværk samt Museet for finere kunst. Et andet spændende bygningsværk på domkirkepladsen er kirkens tidligere administrationsbygning hvoraf de ældste dele kan dateres tilbage til 1347. Bygningen huser Museet for Domkirken og indeholder en lang række samlinger af hele regionens kunst og håndværk og genstande fra kirker i hele Alsace. 

Efter besøget i domkirken og torvet bevæger jeg mig gennem de smalle gader mod bydelen La Petite France, der ligger i den vestligste del af Grande Ill. På en tur gennem La Petite France opleves virkelig middelalderens Strasbourg. Gamle bindingsværkshuse med flotte altankasser fyldt med en blomsterpragt i næsten alle regnbuens farver er i september et flot syn. En særlig yndig og charmerende gade er Rue de Bain aux Plantes.

Barrage Vauban
Barrage Vauban, der er bro, sluse, dæmning og forsvarsværk, blev opført i det 17. århundrede ved floden Ill. Militæringeniøren Vaubans idé var, at forsvare byen ved at hæve vandstanden i floden. Barrage Vauban er 120 meter lang og består af 13 buer. Foto: Elenarts108, istockphoto

La Petite France er kendt for Quartiers des Tanneurs, garvernes kvarter. Langs tre af kanalerne i bydelen var der i middelalderen vandmøller, som var med til at drive garverierne for de møllere og fiskere, som boede her. På nogle af de gamle middelalderhuse hængte garverne deres skind til tørre under tagkonstruktionerne, og i dag kan man fortsat se åbninger i taget, der har været brugt til tørringen af skindene.

De fleste af husene her stammer fra det 16. og 17. århundrede, og tidens tand har sat sine spor med skæve vægge og tage, hvilket kun gør bydelen mere autentisk og interessant at besøge. Flere steder ligger der lige ud til kanalerne hyggelige restauranter, hvor man kan sidde i solen og nyde dels maden, og dels trafikken på kanalerne.

La Petite France betyder “Det lille Frankrig”, men navnets oprindelse er ikke så romantisk, idet det faktisk refererer til sygdommen syfilis. Denne sygdom kaldte tyskerne den franske syge. I området lå der i 1500-tallet blandt andet et sygehus, hvor man behandlede syfilispatienter.

LIDT UDEN FOR den gamle by ikke langt fra La Petite France ligger et andet besøgsværdigt monument, Barrage Vauban. Det er både en bro, en dæmning og et forsvarsværk på samme tid. Barrage Vauban blev opført i det 17. århundrede ved floden Ill. Det blev opført som en slags dæmning med sluse over floden, og byggematerialet var ligesom mange andre bygninger i Strasbourg røde sandsten fra Vogeserne. 

Strasbourg er kendt for sin kulinariske mangfoldighed
Strasbourg er kendt for sin kulinariske mangfoldighed. I bydelen La Petite France findes et utal af hyggelige restauranter i de mange bindingsværkshuse. Foto: Olrat, istockphoto

Konstruktøren bag monumentet var en af datidens førende militæringeniører, Sé-bastian Le Prestre de Vauban (1633-1707). Han arbejdede under Louis XIV og var arkitekten bag en del forsvarsværker rundt om i Frankrig. Vaubans idé med dæmningen var, at hvis byen blev angrebet, kunne man ved at lukke for slusen hæve vandstanden i floden. Derved blev det muligt at oversvømme store landområder syd for byen og dermed afskære en eventuel fjende i at nå ind til Strasbourg. Forsvarsværket kom i brug over 150 år efter arkitektens død under den fransk-tyske krig i 1870.

I dag er Barrage Vauban, der er 120 meter lang og består af 13 buer, en stor turistattraktion i byen. I 1966 blev der bygget en tagterrasse på dæmningen, og herfra er en flot udsigt over området og ind mod La Petite France. Når du skal rundt på større afstande end gåture i middelalderbyen, kan du med fordel benytte det gode og velfungerende sporvognsnet som blev indviet i 1994 med i alt seks linjer. Sporvognsdrift i Strasbourg kan dateres helt tilbage til 1878.

 

Artiklen er kun for betalende abonnenter. Du kan tegne et abonnement lige her, eller logge ind herunder.

Tags