fbpx
Michel Houellebecq
Michel Houellebecq oser af “enfant terrible”. Han er forfatter, men han er også en offentlig person. For nogle byder hans romaner på skarp samfundsanalyse og bidende vid, mens andre afskriver dem som formålsløse provokationer. Men alle taler om dem. Foto: Forlaget
Film

Houellebecq kan ikke stoppe sex-film

Retten i Amsterdam har ikke givet den franske forfatter Michel Houellebecq medhold i hans forsøg på at stoppe udgivelsen af en kunstfilm lavet af det hollandske kunstnerkollektiv KIRAC, hvori han slår sig løs på lagenet med et antal unge damer, der af nysgerrighed har indvilliget i at kopulere med forfatteren foran kameraet. Det skriver den britiske avis The Guardian. Ifølge retten vises der ikke på samme tidspunkt billeder af forfatterens hoved og ædlere dele, og dermed kan beskueren ikke vide, om de sexuelle akter udføres af forfatteren selv eller af en stand-in – hvilket er i overensstemmelse med betingelserne i kontrakten. Houellebecq havde desuden fremført, at han led af alvorlig depression og var beruset da aftalen blev indgået. Forfatteren er også utilfreds med filmens kunstneriske snit, og mener mere, at resultatet er endt som rendestensjournalistik. 

Læs Peter Christian Rudes portrætartikel om Michel Houellebecq fra 2019 her