Den franske kunstmaler Paul Cézannes blev aldrig færdig med at male bjerget Sainte Victoire i Provence. Det blev både hans mest yndede motiv og årsagen til hans berømmelse. Han var foregangsmand for kubismen, som har inspireret de største kunstnere. At male naturen var for ham også en sanselig oplevelse. Født og død i sit elskede Provence har hans talrige skildringer af Sainte Victoire ført egnens renommé langt ud i verden.
Provence står som det forjættede land for naturalisterne, impressionisterne og avantgardisterne, som havde deres storhedstid i perioden 1875 til 1920. Det sydfranske lys og landskabernes mangfoldighed har inspireret flere lokale kunstnere som Paul Cézanne i Aix-en-Provence og Adolphe Monticelli i Marseille. De langvarige ophold i området af kendte malere, der kom udefra – som Van Gogh og Gauguin i Arles og Matisse i Saint-Tropez og Nice – vidner også om Provences tiltrækningskraft.
Ved siden af kunstnere, som er forblevet trofaste over for den figurative tradition, findes der en del malere, der har videreudviklet den, for at ombytte en verden af lys med en verden af farver. Det var impressionister, som senere blev kubister. Provence er et sted for intens kreativitet, og Vincent Van Gogh er utvivlsomt verdens mest kendte maler, som man forbinder med egnen. Men Sainte Victoire-bjerget er dog blevet et kendetegn for området, fordi Cézanne har levendegjort bjergkammen, der hæver sig over Aix-en-Provence-landskabet, som en ø over havet.
PAUL CÉZANNE (1839-1906) var født og opvokset i Aix-en-Provence, ti kilometer fra det bjerg, der så at sige skulle blive hans varemærke. Måske derfor virker hans mange gengivelser af bjerget på lærreder, akvareller og i tegninger som mere sanselige end de andre maleres, der forsøgte sig med det samme motiv. For også Picasso, Kandinski og Granet lod sig nemlig inspirere af Sainte Victoire. De har malet bjerget, men det var Cézanne, der følte de stejle klipper, som om han var deres egen ophavsmand, og det kan man fornemme. Han har så at sige fra fødslen kendt og mærket det lys, som tiltrak så mange af hans åndsfæller.
Aldrig har en kunstmaler fremstillet en så stor vifte af forskellige farvenuancer, penselstrøg og fortolkninger inden for det samme motiv som Cézanne. Han var dus med omgivelserne. Han var sammenspist med Sainte Victoire.
I sin levetid blev Cèzanne dog aldrig verdensberømt. Som så mange andre kunstmalere forblev han et ukendt geni, som først eftertiden anerkendte. Da han rejste til Paris for at blive uddannet som maler, nægtede det officielle kunstakademi, École des Beaux-Arts, at optage ham. Ligeledes blev han senere nægtet at udstille på Salon de Paris, Det Franske Akademis årlige kunstudstilling i Louvre. Han forsøgte sig ad flere omgange i den franske hovedstad, men i 1879 forlod han endeligt byen for i stedet at bosætte sig i og omkring Aix-en-Provence.
I DAGENS PROVENCE kan du selv følge i hans fodspor og måske genfinde de samme fornemmelser, som rev ham med. Noget karakteristisk for denne egn er de mange dufte, som man ikke oplever i Nordeuropa.
Fra ringvejen i Aix-en-Provence kører du ud på vejen D17, som er starten på “Rundturen Paul Cézanne”. Og kører du langsomt med nedrullede vinduer, vil du blive overvældet af cikadernes skrattende lyd og fuglenes mangeartede sang.
Ind i mellem bliver den tætte skov afbrudt af lavendelmarker eller vinstokke indhegnet af brombærkrat. For enden af markerne kommer en gammel gård eller en borg med typiske okkergule facader omgivet af ældgamle kastanietræer til syne.
Det var i disse omgivelser, Cézanne hver eneste dag gik rundt med sit staffeli. Han elskede at afbilde de provençalske gårde og borge med Sainte Victoire-bjerget i baggrunden.
Og går du i hans fodspor dybt ind i skoven, vil cikader og fuglestemmer svækkes og overtages af skovens egne svage lyde, der understreger den storslåede stilhed. Her dufter det af cypres, timian og basilikum, og hele egnen giver nærmest indtryk af et bibelsk landskab. Rygterne siger jo, at Maria Magdalena og hendes bror Lazarus udvandrede til Provence og, at Maria Magdalena døde i Aix-en-Provence og Lazarus i Marseille.
VEJ D17 FLETTER SIG videre gennem fyrretræsskove, lavendel- og vinmarker. Den passerer forbi “Château du Tholonet”, hvor Cézanne har tilbragt mange stunder sammen med sin ven gennem hele livet, Emile Zola. 100 meter længere oppe findes den lille kirke ved siden af møllen, som af Cézanne så mange gange er blevet gengivet på billeder. Ved møllen står en mindesten til ære for maleren.
To kilometer længere mod øst ved landsbyen Beaurecueil kan rummets helhed fanges. Det flade landskab, de jævne marker og bjerget, som Cézanne så godt kunne sammenfatte igennem sit valg af lyse og vibrerende farver. Udsigten er imponerende. Højdedraget af kalksten strækker sig tolv kilometer fra øst til vest, og ved solnedgang stryger solens skær sig let hen over de fremspringende klippestykker. Lyset er mageløst på dette sted.
Ved solnedgang forvandler bjerget sig på grund af skyggernes vandring til en mængde af grå nuancer, som Cézanne kunne føle og gengive på lærredet. Men det var altid mellem oktober og december, når lyset på egnen omkring Aix-en-Provence er bedst, han besluttede sig for at male Sainte Victoire og dets omgivelser.
Måske er efteråret med sine gyldne farver den smukkeste årstid at besøge Provence i.
Det visnede løv og duften af de faldne blade og bladsvampe bibringer større inspiration. Cézanne prøvede at gengive den tredje dimension ved hjælp af farverne. Han malede store strøg side om side for at udtrykke tæthed og dynamik.
SAINTE VICTOIRE, der stråler over hele Aixen-Provence-egnen, blev første gang malet i 1870. Det maleri hedder “La Tranchée”, men det var nok flere år senere, at Cèzanne opdagede dets mange facetter under forskellige lysforhold. Først omkring 1872-1873 blev hans palet lysere, og derpå blev Sainte Victoire hans “åbenbaring”.
Han var en tungsindig mand, hvilket også fremgår af hans første værker, hvor de mørke farver dominerer. Af sin samtid blev han opfattet som mærkelig og excentrisk, og i sin alderdom blev han kaldt eremitten fra Aix-en-Provence, fordi han stort set kun levede for sin malerkunst, mens familie og venner kom i anden række.
Ved vej D56 og ved landsbyen Peynier kan man tage vejen til højre og køre vestpå i retning af Gardanne og Aix-en-Provence. For at fuldende en tur i fodsporene på Cèzanne, bør man nemlig ikke overse landsbyen Gardanne, hvor maleren boede i femten måneder. Det er den eneste landsby malet af Cézanne – “Le Village de Gardanne”, 1885-1886 – med bjerget i baggrunden.
Netop det maleri sprænger rammerne for impressionismen og røber Cèzannes interesse for geometriske og meget lidt kontrastrige landskaber. Nogle påstår, at kubismen blev født i Gardanne, selv om den egentlige kubistiske kunstretning først blev udviklet af Pablo Picasso og Georges Braque et par år efter Cèzannes død.
Det var også i Gardanne, at Paul Cèzannes egentlige fascination af Sainte Victoire begyndte, og fra dette sted ville han skitsere, tegne og male bjergkammen utallige gange. Som den perfektionist han var, blev han ved med at male Sainte Victoire – måske uden nogen sinde selv at blive helt tilfreds med resultatet.
