Alsaces julemarkeder tiltrækker hvert år horder af besøgende fra nær og fjern. Et besøg i Colmar og Strasbourg afslører en klar favorit.
Tekst og foto: Jesper H. Andersen
Alsace har været igennem historien været tysk og fransk frem og tilbage mange gange. Her på egnen er man med andre ord ikke uvant med invasioner, men de mange seneste af slagsen har man selv inviteret til – måske ud af kedsomhed over, at der ikke længere er nogen fjender, der lige står og banker på døren. Hvert år når julen nærmer sig bevæger sande folkevandringer sig mod regionens mange julemarkeder, og i år var det simpelthen tid til, at La FRANCE fik syn for sagn.
Skyerne har veget for en blå himmel da vi lander i Basel lufthavn, som kuriøst ikke ligger i Schweiz men i det sydlige Alsace. En kølig og frisk vind blæser ned fra Alperne, og det er lige før, det allerede dufter lidt af jul. Vi har besluttet at angribe fra syd, den flanke, der hvad transport angår virker til at stå mest åben for invaderende vikinger med frankofile tendenser. Fra stationen nær lufthavnen er der en halv times tid med lokaltoget til Colmar, som er den første af de destinationer vi har udset os til dette lynbesøg. Ankomst midt på eftermiddagen en torsdag først i december – det er en væsentlig oplysning hvad julemarkeder i Alsace angår. Mere om det senere.
Ilddåben i Alsacisk julehygge stod således i Colmars små gader, hvor der fra første skridt er fuld valuta for alle pengene. Julemarkederne breder sig over det meste af den gamle bydel – officielt er der vist fem forskellige, men det ene afløser mere eller mindre det andet, som man bevæger sig rundt. Den gamle bymidte i Colmar er afsindig hyggelig med gamle flotte, farvede bindingsværkshuse, kanaler med broer og brostensbelagte pladser. Tilføj julepynt, julelys, julemarkeder og et pariserhjul, og næppe et øje kan forblive tørt.
Eller en mave tom. Der dufter lifligt fra de mange madboder, der langer vin chaud og lokale specialiteter over disken. Choucroute med grillpølse, tartes flambées i forskellige varianter, varme sandwich og bretzels med eller uden smeltet ost og bacon. Byens caféer er propfulde, men også effektive, så det er ikke umuligt at tiltuske sig en kop kaffe eller varm kakao. Til aftensmaden spiste vi tidligt for at være sikre på at få bord – det fik vi også direkte fra gaden på en travl, central winstub.
Og så tilbage til det med tidspunktet: Vi besøgte Colmar torsdag eftermiddag/aften og fredag formiddag. Det er ikke helt dumme tidspunkter at lægge sit besøg, for i weekenderne går det for alvor løs. Fredag formiddag var det oprindelig tanken at besøge et par af julemarkederne i de omkringliggende småbyer: Riquewihr, som skulle have et af de fineste, og Eguisheim. Det kom ikke til at ske. Julenavetterne, de særlige busser der er sat ind til at transportere de mange julegæster rundt mellem egnens julemarkeder, var udsolgt, men en juleinformationsmedarbejder på banegården forklarede os det smarte i, at julenavetterne tog sig af de store mængder besøgende, og derfor kunne vi regne med god plads på de almindelige busser. Om han for nylig havde stukket hovedet udenfor banegården er uklart, men linje 16, der blandt andet betjener Riquewihr, var propfuld, og en kødrand der var lige så lang som bussen ventede ved siden af. Med ikke engang en busafgang i timen var det et på forhånd dødsdømt projekt.
Så var der taxaer tilbage. Fra hotellets taxaforbindelser vidste vi allerede, at nogle af vognene sad fanget i tæt trafik et sted mellem Colmar og Riquewihr, og derfor kunne de ikke umiddelbart sende en vogn. De par vogne, der holdt foran banegården, havde allerede bestillinger og kunne ikke transportere os. Dermed var alle muligheder for et besøg i Riquewihr på denne fredag formiddag godt og grundigt udtømte. Selvfølgelig dels på grund af en lidt for kort planlægningshorisont, men lektionen er hermed givet videre.
Intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget, og nogle ekstra formiddagstimer i Colmar, hvor der allerede var ret tæt af julegæster, var ikke en dårlig erstatning. De vigtigste steder blev genbesøgt i dagslys og nye føjet til, og det bekræftede kun indtrykkene fra dagen før: Colmar er en virkelig hyggelig og yndig juledestination med et bredt udvalg af boder med kunsthåndværk og lokale specialiteter til ganen, meget af det af høj æstetisk og håndværksmæssig kvalitet. Jeg mindes ikke tidligere at have besøgt så hyggelig en by.
Udvalget på julemarkederne i Colmar er varieret og spændende. Kvinden i midten, Marian Giannelli, er den ene halvdel af en startup der har genopfundet marmelade ved at tilføje grøntsager under mærket ‘Poline’. De blev verdensmestre i marmelade i 2023. De små figurer nederst er de såkaldte ‘santons’, som vi tidligere har skrevet om.
Fra Colmar nås Strasbourg på en halv times tid med TER-toget – uden pladsbestilling, hvis man da gider stå op. Nu var det blevet sidst på eftermiddagen fredag, og det var ikke svært at forestille sig, hvad det betød: Mange, mange mennesker på vores næste destination.
Strasbourg er lidt at sammenligne med det sorte hul i filmen Interstellar. Hvis man er for tæt på de enorme tyngdekræfter, tærer det voldsomt på ens Jord-tid. I Strasbourg er det op mod jul vanskeligt at finde et nogenlunde centralt beliggende hotel til under 3.000 kr./nat, og 5-10.000 kr./nat er slet ikke uset, så også her er timerne dyre. Det handler om at komme ind og ud igen og stadig have penge til julegaverne.
Byen har siden 1992 markedsført sig som julens hovedstad. Der investeres hvert år store summer i juleudsmykning og byen byder på ikke mindre end otte julemarkeder, store som små. Det største ligger på Place Kléber, hvor også det vitterligt imponerende 30 meter høje juletræ har knejset hvert år siden årtusindskiftet. Fra ved 16-tiden har træet sit eget julelysshow med juledåsemusik, som fyres af en gang i timen, mens masserne løfter telefonerne for at dokumentere oplevelsen, som var det nogle af Herrens engle, der var i færd med at stige ned på jord. Dokumenteringstrangen fylder i det hele taget godt i bybilledet – der må findes hele serverparker fyldt med selfies taget foran kønne alsaciske huse, og man må hurtigt opgive at forsøge at undgå at stå i vejen for folk, som tager billeder af hinanden og af byen, for ellers kommer man simpelthen ingen vegne.
Med Colmars hyggelige små markeder frisk i erindring, var det lidt et antiklimaks at komme til Strasbourg. Place Kléber slår ikke rigtig ud på hyggeskalaen. Standene er monstrøse og mange af dem hårdt belyst, som vil man signalere kølig forretning. Hvor Colmar virkede til at satse på lokalt kunsthåndværk og kvalitet, skalerer Strasbourg mange steder efter at få langet nogle varer over disken, eller måske bare efter at kunne betjene de enorme menneskeskarer som besøger byen – faktisk næsten to millioner hvert år. Et svimlende antal, svarende i målestok til, at alle Københavns indbyggere lagde vejen forbi Odense tre gange i julemåneden. Nogle af standene på Place Kléber virkede til at have lidt sjæl bag, men mange er proppet med kønsløst, massefremstillet julepynt og andet julemarkedstingeltangel, man kan begave hinanden med på den højhellige aften eller sågar op til.
En gågade fører fra Place Kléber og ned til Notre Dame-katedralen, hvor et andet af julemarkederne befinder sig. Dette marked er hyggeligere, og dertil er den gotiske katedral med rødder tilbage til 1200-tallet et imponerende syn mod himlen, nat som dag. 142 meter strækker den sig i vejret (Rundetårn er til sammenligning 35 meter højt), og det var nok til at gøre den til verdens højeste bygning mellem 1647 og 1874. Den må bestemt være en af verdens smukkeste. Er man heldig at høre klokkernes vældige spil, kan man godt få en lille kuldegysning. Det skete også for både Victor Hugo og Goethe, der begge har besunget katedralens skønhed.
Fortsætter man fra katedralen videre ned mod floden, møder man et udvalg af byens winstub’er, de traditionelle alsaciske restauranter, der oprindelig blev sat i verden for at sørge for, at egnens mange vinproducenter kunne komme af med deres vin. Det er ikke nødvendigvis stor gastronomi, der serveres i de gamle lokaler, men de hyggelige winstub’er passer godt til julestemningen.
Chrìstkìndelsmärik er et andet af Strasbourgs julemarkeder – og et af Europas ældste. Det blev afholdt første gang i 1570 og er flyttet rundt i byen for til sidst at ende på den nuværende placering, Place Broglie. I enden op mod operaen – Opéra National du Rhin – er et kuriøst tårn med propeller i toppen opført oven på en af standene. Det er værd at lægge mærke til. Det drejer sig om en såkaldt julepyramide, skønt der ikke er meget pyramide over formen, og dette er med sine 17 meter en af de største i verden, opført af familien bag standen, det hviler på. Julepyramider er en gammel tysk tradition, som man også dyrker i Alsace, både i miniature og som her, højtragende. Propellen, der på de små modeller drives af varmen fra stearinlys, men som her er motordrevne, trækker nogle julefigurer rundt, og dette lille spectacle kan man så nyde synet af med et glas vin chaud i hånden, så skulle lykken være gjort.
Le Marché OFF på Place Grimmeissen er byens bæredygtige julemarked. Her holder de socialt ansvarlige og miljøbevidste stande til, og det er bemærkelsesværdigt nok et af de få steder i byen, hvor der ikke er stopfyldt med mennesker. Trods det 10-årige jubilæum, som markedet reklamerer med, er juletid og bæredygtighed tilsyneladende ikke rigtig to begreber, som man er lykkes med at forene i Strasbourg, men markedet ligger nu også lidt forskudt fra resten af løjerne, så måske var det aldrig meningen at nogle hippier skulle ødelægge hyggen. Det ligner mere et lunkent alibi.
Julen i Strasbourg foregår både på markederne og i gaderne. Kvarteret omkring Rue des Orfèvres, omtrent midt mellem katedralen og Place Kléber, er hyggeligt og hjemsted for et par af byens bedre Winstub’er: Le Clou og Chez Yvonne (S’Burjerstuewel). De er populære og fyldes hurtigt, men mange af winstub’erne tager ikke reservationer i julemåneden, så det er ikke umuligt at få bord.
Sandt at sige er man lykkelig, når turen rundt i Strasbourgs tætpakkede julemarkeder og gader er overstået. Weekenderne er ikke for folk med klaustrofobi, og man kan også have sine sikkerhedsmæssige bekymringer ved at være så mange mennesker så tæt samlet. Det centrale Strasbourg var i 2018 scene for et terroristangreb, hvor fem tilfældige mennesker blev skudt og døde, mens 11 blev såret, altsammen af en enkelt mand med en pistol og en kniv. I dag checkes bagage for alle besøgende som ønsker at bevæge sig ind i den gamle by, og svært bevæbnet politi og soldater patruljerer i gaderne, ikke bare i Strasbourg, men også i Colmar og på Frankrigs øvrige julemarkeder. Risikoen for terrorangreb anses for høj. Dét sagt er risikoen for den enkelte selvfølgelig statistisk negligerbar.
Derimod kan man være sikker på at få nok af at bevæge sig rundt i kø, hvis man besøger julemarkederne på de mest travle tidspunkter. Næste gang vi lægger vejen forbi Strasbourg ved juletid bliver det helt sikkert på en hverdag.
Hvor skal man bo?
Hotel i Colmar: Vi boede på Grand Hotel Bristol skråt over for banegården. Et fint hotel, traditionelt i indretningen og praktisk når man kommer ind med toget. På vejen rundt i byen lagde vi mærke til Hotel Le Marachal, der er ideelt beliggende og ser hyggeligt og meget julet ud, i en traditionel stil, samt det mere stilige 5-stjernede Hotel La Maison des Têtes i den anden ende af bymidten.
Hotel i Strasbourg: Vi boede på Boma easy living, et hotel i moderne snit, der ligger ca. 10 min. til fods fra banegården, og 5 min. fra Place Kléber. Med ca. 3.000 kr./nat var det i den billige ende for juleperioden, men i øvrigt absolut hæderligt.
