fbpx
Jordbærtiramisu
Jordbærtiramisu Foto: Finn Rastén
Mad

Jordbærtiramisu

Til 8 personer: 
500 g jordbær 
1/2 citron
4 pasteuriserede æggeblommer 
4 pasteuriserede æggehvider
250 g mascarpone 
140 g sukker
12 ladyfingers

Gem seks flotte, hele jordbær til pynt. Vask jordbærrene og skær dem i kvarte. Læg dem i en skål og drys med 30 g sukker og saften af en halv citron. Mos halvdelen af jordbærrene med en gaffel.

Fordel ladyfingers i seks serveringsglas eller i en skål. Fordel de moste jordbær sammen med deres saft henover. Stil glassene i køleskab og lad det trække i ca. 30 minutter.

Imens piskes æggeblommer og 120 g sukker til en hvid og luftig masse. Tilsæt mascarpone og rør godt rund. Pisk æggehviderne stive – pisk lidt efter lidt 30 g sukker i. Vend forsigtigt de stive æggehvider i mascarponecremen.

Fordel halvdelen af cremen i de seks glas. Læg de resterende kvarte jordbær i og dæk med resten af cremen. Stil glassene i køleskabet i nogle timer. Pynt med de hele jordbær inden servering.

Jordbærtiramisu er en af vores lækre opskrifter i temaet fransk skovtur i det grønne. Vi har ni forslag til retter, som er velegnede i madkurven.