REJSER – Dune de Pilat er Europas højeste sandklit og en af Frankrigs største turistattraktioner, hvor der trods menneskestrømmene er rigeligt med plads til at slå sig løs.
Tekst og foto: Jesper H. Andersen
Den rejser sig i al sin magt og vælde da vi træder ud af skoven. Her ved foden af Dune de Pilat er synet overvældende, selv om vi havde forventet, at vi skulle et stykke til vejrs. Stejlt fører en trappe op ad klittens østvendte side, og den er der mange af de besøgende, der tyer til, i stedet for at kæmpe sig op i sandet.
Vi befinder os 60 km sydvest for Bordeaux, ved indsejlingen til Arcachon-bassinet. Min lokalkendte ven fortæller, at det i hans barndom (her er vi en 40-50 år tilbage) bare var et sted, man kørte ud og løb lidt rundt, men i dag er det naturligvis turistificeret, med besøgscenter og store parkeringspladser, hvor der ikke desto mindre er kø for at komme ind og holde. Og ikke uden grund, for kæmpeklitten er en af Frankrigs allerstørste trækplastre for det kamera- og solhatbehængte rejsefolk. Omkring to millioner besøgende lægger årligt vejen forbi for at kæmpe sig opad i sandmasserne, til toppen mere end 100 meter over havets overflade. Til sammenligning har Råbjerg Mile en højde på omkring 40 meter over havets overflade, og ca. 20 meter over det sted, hvor den ligger nu. Nu vi er ved perspektiveringen, så har Dune de Pilat 55 millioner kubikmeter sand i sig, mod den hjemlige miles 3,5 millioner kubikmeter. Pilat er på alle måder en kæmpe.
Vel ankommet, havde jeg nær skrevet – nej, prustende, stønnende og svedende ankommet til toppen møder man et flot syn ud over Atlanterhavet, med den langstrakte Arguin-sandbanke i forgrunden. Ned langs kysten strækker klitten sig tæt på tre kilometer og mod øst kan man se skovområdet som futtede af i 2019, og hvor forkullede stammer stadig rager op i landskabet.
Det værste er overstået med den adgangsgivende stigning, for fra toppen af trappen er det bløde bakker, med mindre man beslutter sig for en tur ned til vandkanten og tilbage, via en mere langstrakt og mindre stejl skråning end den, man kom op af. Det må nogle i vores selskab naturligvis prøve.
De fleste besøgende dejser om i sandet tæt på toppen for at nyde udsigten, eller følger klitten på langs, hvor højdevariationen er mindre, uden at det på nogen måde er fladt landskab. Ligesom Råbjerg Mile er der tale om en vandreklit i konstant forandring, der langsomt er på vej indad i landet, og på gamle kort fra området kan man se, at klitten lå længere ud i vandet. Mellem en og fem meter skov fortæres hvert år. Interessant nok ligger tyske bunkers, der oprindelig blev opført på toppen af klitten som en del af forsvarsværket Atlantvolden, i dag nogle hundrede meter fra den.
Banc d’Arguin i vandet mellem klitten og Atlanterhavet spiller en større rolle end den syner af. Her vaskes sand fra havet op, og derfra blæses de op på Dune de Pilat af de kraftige vestenvinde. Sandbanken leverer simpelthen sandet til klitten.
Givet Pilat-klittens placering, er et besøg oplagt som dagsudflugt hvis man alligevel er i Bordeaux-området, eller ferierer omkring Arcachon-bassinet, hvor østers er en anden stor attraktion.
Info om Dune de Pilat
Der er ingen serveringssteder, toiletter eller skygge på selve klitten. Husk at medbringe vand og solbeskyttelse. Sandet kan blive meget varmt i høj sol, så sko er at foretrække fremfor sandaler.
Trappen er kun tilgængelig i sommersæsonen.
Der er serveringssteder og andre faciliteter ved indgangen til klitten, ca. fem minutters gang fra opstigningspunktet.
Besøg er gratis, men parkering koster penge, som går ubeskåret til naturbevarelse af klitten.
Læs mere på www.ladunedupilat.com
