fbpx
Nyt om Frankrig

Køb en uleveret pakke til kilopris

Hos firmaet Flamingo-box kan man købe uleverede pakker til kilopris.

En meget speciel handle-mulighed er opstået i byen L’Aigle, små 140 km vest for Paris. Her har firmaet Flamingo-box, der drives af to venner, specialiserede sig i salg af pakker, der ikke har kunne leveres. Pakkerne sælges til kilopris, og køberne kan ikke få at vide, hvad der er i pakken før de køber – udover at føle og ryste. Det skriver mediet Le Réveil Normand.
Ideen opstod, da en af virksomhedens grundlæggere en dag kom i kontakt med en logistikmand, som viste ham 400 paller med uleverede pakker, der blot skulle destrueres – hvilket naturligt nok forekom ham vanvittigt, ikke mindst fra et miljømæssigt perspektiv. Derfor indgik han en aftale om at købe de mange paller med varer, som er bestilt på nettet, men som ikke er afhentet, eller hvor adressen har været forkert.
Prisen er €9 euro uden moms, og €10,80 med. Mange af køberne sælger indholdet af pakkerne videre og tjener dermed en god profit. Men det er et lotteri – man kan også være uheldig at købe en pakke, hvor værdien af indholdet er meget lav.