DEN FREMMEDE er mesterinstruktøren François Ozons bedste film i årevis. Og du kan være blandt de første til at opleve Ozons nyfortolkning af Albert Camus’ kæmpeklassiker, når Grand Teatret sammen med magasinet La France inviterer til forpremiere på filmen tirsdag d. 6. oktober kl. 19. Inden filmen vil fhv. chefredaktør ved La France, Finn Rastén, give en introduktion til filmen med særligt fokus på Camus og romanforlægget. Når filmen er slut, inviterer vi alle gæster på et glas god, fransk vin i foyeren.
Sommeren 1938. Meursault er en stille og beskeden kontorarbejder i begyndelsen af trediverne. Allerede dagen efter sin mors begravelse indleder han et forhold til kollegaen Marie, som han tilfældigt møder på det lokale søbad – hvorefter han hurtigt glider tilbage i hverdagens rutiner. Men hans tilværelse forstyrres af den ustyrlige Raymond, som trækker Meursault ind i en konflikt omkring en tidligere elskerinde. En ulideligt varm eftermiddag på stranden indtræffer en hændelse, der kommer til at ændre Meursaults skæbne for altid..
Køb billet med La FRANCE rabat lige her
(Tilvælg billettypen ’La FRANCE’ i stedet for den normale billettype for at købe billet til kun 75 kr.)
Traileren kan du se lige her:
Ses vi i Grand?
la FRANCE









