Le Panier er en provençalsk landsby midt i storbyen Marseille. Den er kendt for sit kunstnermiljø med mange små listige kunsthåndværkbutikker og gadekunst en masse. Besøger man den tidligt på dagen, har den også noget så sjældent for en storby som fred og ro.
Tekst og foto: Jesper H. Andersen
Den gamle dame tager nogle få skridt ad gangen op ad trapperne, før hun må stoppe og have et lille hvil. Det er tidlig formiddag, og hun har et tungt indkøbsnet at transportere. Man mærker allerede, at det bliver en varm dag, skønt vi kun er i maj. De smalle gader her på toppen af Le Panier er næsten mennesketomme, og hun smiler prustende til mig, da jeg går forbi. Stilheden og roen er næsten magisk, og man kunne let forledes til at tro, at man var i en søvnig bjerglandsby et sted i Provence.
I Provence er vi – Provence-Alpes-Côte d’Azur, hvis man skal være krakilsk – men Le Panier-kvarteret ligger midt i Frankrigs anden- eller tredjestørste by (alt efter hvem man spørger), Marseille. En lille smuk oase placeret på en stejl bakke, hvor tiden synes at have stået stille, mens storbyen rundt om har udviklet sig og er vokset. Her bor dem, der har boet her altid, og en masse kunstnere, der, modsat de ældre morgenduelige beboere med indkøbsnet eller hund at lufte, virker til at sove længe. Man skal godt hen på formiddagen før skodderne for alvor slås op. Kvinden, jeg lejer mig ind hos under mit ophold, meddelte allerede ved ankomsten, at jeg ikke skulle forvente at se noget til hende om morgenen før kl. 11. Det ville råde ubodeligt skade på hendes omdømme i kvarteret at vise sig på gaden tidligere på dagen, forestiller jeg mig, selv om hun ikke er decideret kunstner.
Le Panier er en af Marseilles store attraktioner. Når turisterne vælter ind, er freden forbi. Og det gør de i en lind strøm – nogle af dem sågar i store grupper med guider, der strækker skilte i vejret for at holde styr på tropperne. Når et krydstogtskib lægger til i havnen lige nedenfor, mærker de handlende og serveringsstederne ekstra travlhed, men det tjener til deres ære, at de ikke lader sig koste rundt med. De kunne sikkert tjene mere ved at åbne tidligere, men så har man jo ikke forstået noget som helst, synes indstillingen at være.
Segway-uvæsenet for folk, der har vanskeligt ved at overskue at transportere sig på egne ben, og som definitivt reducerer omgivelserne til instagram-kulisser der må gennemtrevles i højest mulig hast, er man heller ikke fri for i Le Panier, men gudskelov kan de ikke forcere trapper, og må derfor holde sig til hovedstrøgene. Her kan man virkelig tale om at gå glip af selve kvarterets essens, for Le Panier bør man tage sig tid til at opleve, indhalere og fordøje.
Det er vanskeligt at afgøre, hvad det mest appellerende ved Le Panier er. Muligheden for at gøre et kunsthåndværksfund hos en af de mange skæve små butikker, hvoraf en del fremstiller deres produkter på stedet. Pladser og stræder, hvor man kan sumpe hen over en kop kaffe, en drink, eller en bid brød, følge med i verdens gang og lade timerne gå. Centre de la Vieille Charité-museet med kunstgenstande fra afrikanske, oceaniske og indfødte amerikanske kulturer. Eller er det selve kvarteret med dets mange flotte gamle huse, der overalt er prydet med gadekunst; dets kringelkroge og hverdagsliv? Jeg når ingen konklusion.
Le Panier ligger på stedet, hvor Marseille er grundlagt. Det var frem til 2013 et nedslidt og beskidt kvarter, men så blev Marseille europæisk kulturhovedstad, og man besluttede sig for at renovere kvarteret, med med respekt for historien. Det tiltrak både turister og kunstnere, og gadekunsten begyndte at sprede sig.
”Nogle gange var det de handlende eller restauranterne, der bestilte udsmykning af deres rullejalousier, men meget af gadekunsten males også illegalt,” fortæller Elodie Parison, der bl.a. lever af at vise turister rundt i kvarteret.
”Det er kunstnere fra kvarteret og fra Marseille, men fordi kvarteret er blevet kendt for sin gadekunst, tiltrækker det også kunstnere andre steder fra,” siger hun. F.eks. ses den parisiske gadekunster Space Invaders små rumvæsen-værker rundt omkring.
Et tema, som man ofte ser i kunsten, er livet i havet.
”Man vil gerne gøre opmærksom på problemerne med forurening, og være med til at beskytte havet,” fortæller Elodie Parison.
”I begyndelsen blev der malt fresker, men i dag er der mange ord, stencilkunst og fotografi.”
Da der hele tiden kommer nye værker til, er Le Panier aldrig helt den samme.
Hvor navnet ”Le Panier”, som betyder ”kurven”, egentlig stammer fra, fortaber sig i historiens tåger, men der er flere teorier. Den mest anerkendte lyder på et herberg med navnet ”Le Logis du Panier”, som gav navn til først gaden, hvor det lå – Rue du Panier – og siden til hele kvarteret. En anden teori handler om en statue af den hellige jomfru med en kurv, som stod i kvarteret, og hvor de lokale efterlod gaver. En nedsænket kurv var også hvad der blev brugt, når prostituerede i det 17. århundrede tog imod betaling fra deres kunder. Hvilken historie der er den sande vides som sagt ikke, men sikkert er det, at Le Panier er det ældste og mest autentiske kvarter i Marseille.
”Der er ikke lavet meget om. Kvarteret er forblevet i sin historie,” slår Elodie Parison fast.
Orientering i Le Panier
Le Panier er et trekantet kvarter, der mod syd har Marseille gamle havn, kun adskilt af et par gader med boligblokke. Mod nordvest grænser kvarteret op til havnefronten, og mod nordøst er det Rue de la République der tegner grænsen. Rue du Panier er stadig hovedgaden, selv om det er en gågade. Kvarteret er placeret på en bakke, hvor Place des Moulins er det højeste, man kan komme. Pladsen er omkranset af beboelseshuse, og har hverken cafeer eller udsigt.
Pladser med servering er bl.a. Place des Pistoles, Place des 13 Cantons, pladsen på Rue du Refuge og på Rue de Lorette, samt Place de Lanche, som tidligere var lukket, men nu er åben ned mod den gamle havn. Nævnes må også en utrolig hyggelig café (som faktisk er en Salon de the, men de laver også kaffe) der drives af et sødt par som ligger lige nedenfor Le Panier mod den gamle havn, i Rue Caisserie omtrent hvor Montée des Accoules går opad mod Le Panier. Den er ideel til en kop kaffe og en croissant til at starte dagen på.
