Marine Le Pen er på anklagebænken for svindel i en retssag, der blev indledt mandag d. 30. september i Paris. Jordan Bardella er under mistanke om fusk. La France har forholdt Jordan Bardella anklagerne under hans nylige besøg i København.
Tekst og foto: Mads Christoffersen
Mandag den 30. september starter der en opsigtsvækkende retssag ved en domstol i Paris. På anklagebænken sidder Marine Le Pen og en række tidligere og nuværende medlemmer af Europa-Parlamentet. De er anklaget for at have misbrugt Parlamentets penge til at aflønne en række personer, som i realiteten arbejdede for partiet: Front National frem til 2018 hvorefter det skiftede navn til Rassemblement National – RN – (National Samling). Blandt de anklagede er også partistifteren Jean-Marie Le Pen, men en domstol har for nylig afgjort, at den 96-årige olding, nu er så svækket, at han ikke har kapacitet til at gennemgå et søgsmål og derfor går fri for at deltage i retssagen. Men det er ikke det samme som at han slipper for at tilbagebetale det beløb, han er sigtet for at have svindlet for.
EU-Parlamentet har opgjort sit krav til mellem 5 og 7,7 millioner euro. Det forholder sig nemlig således, at hver folkevalgt europaparlamentariker har et månedligt budget på 23.392 euro til at indkøbe assistance – altså godt 180.000, hvilket i løbet af et år bliver til mere end 2,1 mio. kroner. En anseelig sum i betragtning af, at partiet på den yderste højrefløj havde forgældet sig markant i løbet af 00’erne og 10’erne, og ovenikøbet havde måttet gå til vennen Vladimir Putin, der havde skaffet dem lån i russiske banker til de dyre valgkampagner. Det lå derfor tilsyneladende ligefor at få parlamentet til at finansiere partiets udgifter til medarbejdere og lønnede aktivister.
Fiktive ansættelser
Hele affæren starter i 2014, da det europæiske agentur til bekæmpelse af svindel (OLAF) modtager et anonymt brev, som henleder opmærksomheden på en tvivlsom praksis i Front National. Det anføres her, at Marine Le Pens kabinetschef i partiet, som også er hendes svigerinde, sammen med hendes livvagt er på lønningslisten hos Europa-Parlamentet. Sagen undersøges nærmere, og det viser sig, at 20 af de 24 assistenter, der lønnes af parlamentet, optræder på parties organisationsdiagram og har deres daglige arbejde i hovedkontoret i Nanterre og ikke i Strasbourg. Parlamentet kræver, at Marine Le Pen skal tilbagebetale 300.000 euro, men hun nægter med henvisning til, at sagen er iværksat af hendes politiske modstandere og påberåber sig sin parlamentariske immunitet. Hendes far skal af med 320.000 euro for en tilsvarende praksis. Der rejses lignende krav imod en række andre parlamentsmedlemmer fra partiet.
Helt tilbage i 2016 åbnede anklagemyndigheden i Paris en foreløbig sag, som sigtede imod at rejse tiltale for ”misbrug af offentlige midler, tillidsbrud og organiseret svindel”. Der er mange mellemspil i sagen: to gange er partiets hovedkontor blevet ransaget, og der har været adskillige komplicerede, juridiske forløb, før det er lykkedes at ophæve Marine Le Pens parlamentariske immunitet.
Det er denne møjsommelige proces der nu, efter 10 års retslige trakasserier, endelig kan bringes for retten i Paris, hvor Marine Le Pen sidder på anklagebænken sammen med 26 andre fra RN. Og der er meget væsentlige ting på højkant. Straffen for de forhold, der er rejst tiltale for, er op til 10 års fængsel og bøder på op til 1 mio. euro. Hertil kommer, at de tiltalte kan fradømmes rettet til at stille op til politiske valg for en periode. Der er ingen tvivl om, at dette er katastrofe-scenariet for Rassemblement National. Rammer denne straf Marine Le Pen, vil hun være udelukket fra at stille op til præsidentvalget i 2027, når Emmanuel Macron forlader Elysee-palæet.
Når det ikke er helt utænkeligt, men næppe særlig sandsynligt, at dette kunne ske, skyldes det, at midterpartiet Modem ved en domsafsigelse i februar 2024 måtte se en række euro-parlamentarikere og ledere idømt bøder, fængsel og tab af valgbarhed – dog betinget i næsten alle tilfælde. Sagerne handlede netop om fiktive ansættelser i Europa-Parlamentet.
Partilederen François Bayrou slap dog for ydmygelsen, da retten ikke kunne bevise, at han havde været orienteret om svindelsagerne.
Bardellas fortid som assistent
Jordan Bardella er RNs kronprins. Han har efterfulgt Marine Le Pen som partiformand, mens hun stadig er partiets centrale figur og præsidentkandidat. Han er 29 år og har gjort en sensationel lynkarriere. Han var partiets spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget i maj 2024 og kandidat til premierministerposten ved de efterfølgende parlamentsvalg i juni og juli. Han er på rekordtid blevet meget populær, og det skydes ikke mindst hans optræden, at RN blev Frankrigs største parti med 32 pct. af stemmerne – næsten 9 mio. vælgere puttede en stemmeseddel med partiets navn i de gennemsigtige urner. En række taktiske manøvrer fra de øvrige partier forhindrede ham dog i at erobre magten i landet.
I forbindelse med retssagen om svindel med lønnen til assistenterne er det kommet frem, at Bardella også har en fortid som assistent for en EU-parlamentariker i perioden fra februar til juni 2015. Hans navn er dog ikke blandt de 13 tidligere assistenter, som er på anklagebænken, og han er ikke blevet afhørt af politiet eller undersøgelsesdommerne. Grunden kan være, at hans ansættelse var meget kortvarig, og hans samlede aflønning på 10.444 euro var relativt beskeden.
En journalist fra avisen Libération, Tristan Berteloot, har dog gravet i sagen og har trukket en række forhold frem, som har vagt opsigt i Frankrig. Det er hans påstand, at da Bardella bliver en hurtigt opstigende stjerne, bliver det nødvendig at fabrikere materiale, som kan dokumentere, at Bardella faktisk har arbejdet som assistent for parlamentarikeren Jean-François Jalkh, selvom om han i realiteten i organisationsdiagrammet figurerer som ”opgave-ansvarlig” for partiets nummer to, Florian Philippot i hovedkontoret.
En tidligere FN/RN-parlamentariker, som er raget uklar med partiet, udtaler sig ved en afhøring således: ”Bardella var en af dem, der tog sig af Philippots kommunikation, og han var ikke i nærheden af Jean-François Jalkh; han havde ikke noget med EU-parlamentet at gøre”.
Da nettet begynder at strammes omkring FN-parlamentarikernes brug af assistentlønningerne, iværksætter partiet i følge avisen en centraliseret operation for at fremstille materiale, som skal dokumentere, at der har været udført relevant arbejde for parlamentet og ikke partiet. Men en menig medarbejder kommer til at sende en Messenger-besked til sit netværk, hvor han omtaler et arbejde ”med at lave falske sagsmapper for assistenterne, som aldrig har arbejdet for parlamentet”.
For Bardellas vedkommende er der fremstillet en dokumentation, hvori der indgår Jalkhs mødekalender med billeder af jetjagere for 2015. Her har Bardella i hånden gjort summariske optegnelser om politikerens rejser, møder m.v.
Libérations sidste afsløring er imidlertid ganske interessant. Det er nemlig tilsyneladende lykkedes for avisen at fremskaffe en faktura for den pågældende kalender, der viser, at kalenderen med jetjager-billederne først er købt og sendt til partiers adresse i maj 2018. Avisens konklusion er derfor: Kalenderen er et falsum og notaterne er tilbagedateret til 2015. Bardella er rasende og benægter at have medvirket til at fremstille forfalsket dokumentation.
Han mener sig udsat for bagvaskelse og har annonceret et sagsanlæg imod avisen, som lakonisk konstaterer, at det har man endnu ikke modtaget.
Bardella i København
I dagene 28.-30. september 2024 aflagde Jordan Bardella et besøg i Danmark. Anledningen var, at han sammen med Dansk Folkeparti skulle lancere en kampagne, som vil dæmme op for antisemitismen og argumentere for stop af hjælp til de NGO’er, der opererer i Gaza.
Der blev under besøget afholdt et pressemøde på Christiansborg, og her havde La France en mulighed for at spørge Bardella, om hans reaktion på Libérations sidste afsløringer. Først kommenterede Bardella retssagen imod Marie Le Pen som han kaldte et drama, der helt uberettiget havde ramt RN.
”Det er hele systemet omkring EU-Parlamentet, der er problemet. Disse retssager skulle aldrig have været indledt. Alle politiske partier har benyttet sig af systemet, og hvis det viser sig, at Marine Le Pen bliver ofret, så vil jeg opfordre alle franskmænd til at rejse sig og protestere.
Med hensyn til anklagerne imod mig for at have bidraget til at forfalske dokumentationen for mit arbejde som assistent i parlamentet for 10 år siden, så må jeg anholde metoderne, avisen har anvendt. Udsagnene er ærekrænkende, og der angives igen præcise datoer for den påståede svindel. Jeg vil gerne understrege, at jeg på intet tidspunkt har været afhørt i sagen. Jeg har intet galt gjort, og man kan ikke bebrejde mig noget som helst”.
Bardella ser sig selvbevidst om i Folketingets Fællessal og rejser sig op for sammen med Morten Messerschmidt at gå op til en frokost med Folketingets formand.
…
Mads Christoffersen er bogaktuelt med “Det ukendte Sydfrankrig”, skrevet sammen med Eva-Marie Møller.
