fbpx
Rejser

Lopper og muslinger i Lille

La Braderie i Lille. (foto: Beate Haliw/iStock)

Den første weekend i september finder et gigantisk loppemarked sted i hjertet af Lille. Omtrent 2,5 millioner besøgende fra hele verden kommer hvert år til Lille for at nyde to dage af krejlerier og festligheder på Europas største loppemarked.

Tekst: Maria Fortuna

Forberedelserne starter fredag eftermiddag. Gaderne spærres af for biler klokken 19, mens morgendagens boder bygges op med pavilloner og borde. Alt skal være klar til lørdag klokken 8. Først sent fredag aften på Boulevard de la Liberté begynder ”les brocanteurs” at gå til ro. Nogle har blomstrede drømmesenge slået ud inde kassevognen, andre lægger sig i énmandstelte på fortovet. En mand har sat sig til at sove i en campingstol mellem sine antikke maghonimøbler. Mens de inderste dele af centrum genlyder af fredagens dans og musik, sænker stilheden sig omkring yderkanterne af den nu færdigbyggede markedsplads, der strækker sig over 80 km boder.

Tidligt lørdag vækkes man af høje skrabende, rullende lyde fra sidegaderne til La Braderie. De allerivrigste, loppehungrende personer sover ikke længe. Morgenfriske, klar til dagens første kup, trækker de efter sig slidte kufferter, træk- og sækkevogne. Klokken 10 er gaderne fyldte. At træde ud fra et roligt ståsted ved en af de lange boulevarders træer må gøres varsomt og skridtene skal straks falde i takt med menneskemængdens tempo. Hvis ikke, risikerer man at blive trampet ned. Når først man er derinde, i den slentrende, snakkende masse, fyldes luften af røg, parfumer og sved. Taskerne holdes tæt på kroppene og rygsækkene stritter på maverne. Der findes øjeblikke af total stilstand, hvor man kan tage et skridt i minuttet. Dametasker skubber med småirriterede bevægelser, man gnider sig mod hinanden for at komme videre. Nogle er iskolde og maser sig igennem, messende ”pardon, pardon, pardon”.
Der findes dog åndehuller, hvor luften lettes og armene kan svinges igen. Tempoet skifter inde langs boderne med bøger, bronzegryder og kasser af afbrækne dukkeben, der hviler på knuste porcelænskinder og tomme øjenhuler. En rusten kanon ved siden af en høj blå vase er der ikke megen rift om, men hatteklædte mænd i lange frakker knæler gerne på asfalten for at se nærmere på gamle modeltog. Det klirrer fra kasserne med mønter, hvor samlere roder efter sjældenheder. Et bord er prydet med falmede udgaver af ”Paris Match” og magasinet ”Photo”. Et par drenge kigger benovet på de nøgne kvinder, som poserer på forsiderne. En mand er trådt ud af folkemængden og står nu med en enorm nyindkøbt træpropel i favnen. Uendeligheder af glas, hollandske kakler, porcelænsfade og fintmalede blomstertallerkner. Piber til 5 euro stykket er spredt ud ved siden af antikke lysekronestumper. Kinesiske og japanske skærme rumdeler udbuddet af lænestole og stumtjenere, paraplyer og stokke. Nazi-kasketter og hagekors er også ublut udstillet ved siden af ure, tasker og sølvstel.

Ambulancer og brandbiler med udrykning snegler sig fra tid til anden igennem folkemassen, som deler sig og klemmes op mod gamle udgaver af Tintin-tegneserier og propfyldte trailere med alverdens LP’er.
Her er plads til alt og alle, her er alt og alle.

Allerede i 1127 skulle den grevelige notar Galbert fra Brugge have omtalt et marked af denne art. Men det er først i det 15. århundrede, at ordet ”Braderie”, stammende fra det flamske ”braaden” – at stege, dukkede op: Et par karbaretejere anmodede i 1446 om tilladelse til at stege kød og servere det udenfor deres huse i forbindelse med et såkaldt frit marked, ”la franche foire”.Det er dog først senere, at salget af genbrugsvarer udviklede sig. I dag kan kun fastboende erhvervsdrivende i Lille sælge nye ting under La Braderie. Ellers er udvalget udelukkende antikt og genbrug.
Leder man længe nok skal der nok være en stump udefinerbar ledning, som man har ledt efter i årevis, eller hvad med et lilla trafikstoplys? Din næste garderobe findes her, hvor Lilles beboere er gået ned på gaderne med lange rækker af tøjstativer. Farverige kjoler og skjorter, lange frakker i elegante snit og læderstøvler.
Menneskemængdens monotone småsnakken afbrydes af og til af et højt ”Valentin!”, ”Fabienne!” eller andre franske navne. Alvorlige mødre løber mod deres børn, som vimser fremad mellem ben og skørter. De strækker sig mod plastikvandpistolerne og andet farvestrålende legetøj, som er lagt fint op på de velourdugsdækkede fortove. Børnene gribes om maven og spændes fast i klapvognen, for her kan man let blive væk.

Sulten og tørsten på La Braderie stimuleres af lokale øl og muslinger – ’a la crème’, ’marinière’ eller ’au Maroille’. På gaderne langs med den ustoppelige bevægelse af handlende og slentrende har restauranterne sat bænke og langborde ud. Allerede fra formiddagstid sidder folk med de første øl og moules frites. Ved frokost og hen på eftermiddagen bliver ethvert spisested besat. Tjenerne løber ind og ud med sorte kaseroller fyldt med muslinger.
Folk slubrer de dampende dyr i sig. Med en tom skal nipses den næste musling ud af sit lille åbne bo, hvori den putter sig i persille, fløde og hvidvin. Det er delikat og overdådigt. Duftende pommesfritter stænkes med salt og mayonnaise. Man skåler i øllerne med fedtede fingre. Når portionerne er spist op, samler tjenerne opmærksomt alle de sortblå skaller og smider dem ud i hastigt voksende bunker på fortovet. 500 ton muslinger og 30 ton pomfritter konsumeres i løbet af La Braderie.

Der konsumeres store mængder muslinger med fritter under La Braderie. (foto: Beate Haliw/iStock)

Hen mod aftenstide lørdag starter festerne og musikken spilles højt. For dem der ikke har gået benene trætte er der fællesdans og koncerter i centrum, en DJ underholder folkene med fransk funk ved Gare Saint Sauveur. Hele natten summer byen af fest.

Søndag morgen er gaderne mere rolige. Der sælges stadig, muslinger og øl indtages endnu i store mængder, men der er mere stille, mere luft. Om søndagen er det muligt at klemme sig ind til alle bodernes udstillinger uden den store ventetid, skubben eller masen. De mest værdifulde samlerkuriøsiteter er nok solgt, men man kan stadig gøre fine fund af yndige håndlavede vinglas, Beatles-plader og mørnede skitser af arkitektoniske seværdigheder i forskellige franske byer ombundet med mørkegrønne bånd.
Midt på fortovet eller inde mellem alle bordene og hylderne med tingeltangel begynder sælgerne at rette an til frokost. En ældre mand sidder under sin pavillon og koger kaffe på et lille primusapparat, henne ved standen med porcelænsnips har et ægtepar dækket fint op mellem deres stabler af kopper og tallerkner. De deler en flaske rødvin og spiser stegt kylling af et lyserødt stel. 34 timers uafbrudt loppemarked kræver sine pauser. Indimellem afbrydes ægteparrets frokost af de købende: en japaner vil forhøre sig om prisen på den der frøformede blomstervase, en kvinde rækker 20 euro ind over deres bord for et fad hun har fundet.
Markedet lukker klokken 18 søndag aften, men gaderne er stadig fyldt med mennesker. Fra lejlighederne i Lille kan man se folk, der trasker hjemad med deres fyldte trækvogne, en mand bærer en barstol på sit hoved. Restauranterne har endnu åbent til sent, så man kan nå en portion muslinger mere. Bunkerne af skaller har vokset sig store. Efter La Braderie vil de blive knust og forvandlet til fliser. I samarbejde med Ville de Lille har en lokal virksomhed specialiseret sig i denne forvandling. Fire tons blåmuslingeskaller blev i 2018 transformeret til  400 kvadratmeter fliser. Man kan således dekorere sit hjem med eksklusive sammenklistrede rester af festlighederne fra La Braderie, hvis man heller ikke søndag formåede at gøre et fund hos én af de 5.000 sælgere, der nu går og pakker sammen. De efterlader Lilles gader og brede boulevarder til dagligdagens almindelighed, som om et år atter vil blive omdannet til kilometervis af lopperier.

Gode råd om La Braderie og besøg i Lille

  • Hjemmesiden braderie.lille.fr har information om La Braderie
  • Det anbefales at booke hotel eller anden overnatningsmulighed god tid i forvejen, hvis man ønsker at besøge La Braderie
  • Husk at La Braderie ikke kan nås i bil. Hvis man kommer i bil, skal den parkeres udenfor centrum og man kan så tage metro eller bus ind til markedet. Parkér eventuelt ude ved Porte des Postes, Porte d’Arras, Saint-Philibert eller Cité Scientifique
  • Ankom eventuelt allerede torsdag. Så er der tid til at slentre rundt og følge med i alle forberedelserne.
  • Gå på opdagelse på Ville de Lilles hjemmeside: www.lille.fr/fr. Her findes både info om La Braderie og om Lille generelt.
  • Mange cafeer og barer afholder arrangementer som f.eks. små koncerter og dans i løbet af La Braderie. Gare Saint Sauveur vil med sikkerhed byde på noget spændende,
    Et godt råd er at holde øje med plakater på gademurene, når I går rundt. Her annonceres forskellige begivenheder. Eller kig indenfor, hvis en lille cafe ser charmerende ud. De har sikkert noget på programmet.
  • Hvis man kan lide forlystelsesparker, så tøv ikke med at besøge l’Esplanade du Champ de Mars. Her forvandles verden til neonlys, candyfloss og karruseller.
  • Hvis man er til fest, så bliv inde i centrum ved Grand Place eller tag til Rue Solferino, som er Lilles ultimative festgade.
  • Hvis man er meget interesseret i La Braderie, så kan man anskaffe sig bogen “La Braderie – Une histoire lilloise” af Elodie De Vreyer.
 

Artiklen er kun for betalende abonnenter. Du kan tegne et abonnement lige her, eller logge ind herunder.