83-årige Jean-Luc Chapon er blevet genvalgt for ottende gang som borgmester i den sydfranske middelalderby Uzès. Det gør ham til Frankrigs længstsiddende borgmester. I et sjældent interview fortæller han om sit lange greb om magten, byens turistboom og et Frankrig, hvor yderfløjene rykker frem.
Af kultursociolog og forfatter Mads Christoffersen og journalist og forfatter Eva-Marie Møller
Vi havde via et bekendtskab fået en aftale på plads med at interviewe den længst siddende borgmester i Frankrig, Jean-Luc Chapon. Manden er en myte: han er 83 og netop genvalgt for ottende gang til at styre sin by, den smukke middelalderby, Uzès, igennem de næste seks år. Aftalen var onsdag kl. 19 på hans kontor på Hotel de Ville. Vi havde fået udpeget døren til hans kontor i buegangen lige over for det statelige hertug-château.
Det var ingen skilte, der indikerede, at der bag den massive dør var adgang til en mytisk figur i den fransk kommunalpolitik. Vi bankede og bankede i 15 minutter, men ingenting skete.
Nåh, sagde vi. Han er nok for gammel til at huske aftaler. Så ringede vi til vores mellemmand, som ville undersøge sagen. Han bimlede på mobiltelefonen kort tid efter og fortalte, at han havde givet forkert besked: aftalen var fastsat til kl. 16, og borgmesteren havde ventet på os. En ny aftale til den følgende tirsdag kom på plads.
Denne gang blev der straks åbnet, da vi bankede på ”borgporten”. Vi blev vist ind i borgmesterkontoret og sat omkring et stort konferencebord. Jean-Luc Chapon er en smilende mand, som så ungdommelig og energisk ud. Han virkede mild og imødekommende, men talte så afdæmpet, at vi skulle koncentrere os for at høre, hvad han sagde. Det er svært at forestille sig, af langt over halvdelen af byen borgere aldrig har haft en anden leder af byen.
Vi spurgte, om hvad der skal til for at blive genvalgt for ottende gang. Åhh, sagde han og antydede, at borgerne i byen ville vise deres taknemmelighed for det store arbejde, han havde lavet i 43 år. Han blev også genvalgt i første runde med 80 procent af stemmerne, så vælgernes tale var utvetydig. Vi noterede os også, at han i 2023 fik tildelt en ærefuld medalje af det franske Senat for sine 40 år som byens førstemand.
”Da jeg kom til, var middelalderbyen netop blevet restaureret og jeg var klar over, at fremtiden lå i turismen. Først ville jeg gøre Uzès til en kur-by. Vi havde alle planer klar: De varme kilder lå 15 km væk og der var planer for, hvordan vandet kunne ledes frem. Men ministeren ville ikke skrive under, så vi måtte skrinlægge planerne. Så kiggede vi på Luberon-området for at se, hvad de havde gjort, og det var inspirerende. Når man ser på byen i dag, så myldrer den med liv. Der er kun 9.000 borgere, men I højsæsonen er der alligevel omkring 35.000 arbejdspladser i vores virksomheder: restauranter. cafeer, butikker, banker, markeder m.v.”
Chapon er også meget opmærksom på, at succesen hænger sammen med hans måde at forvalte på: ”I Uzes er der ingen adskillelse eller parallelsamfund. Du kan gå ind på en hvilken som helst café eller restaurant og føle dig helt veltilpas. Der er ingen diskrimination, og vi har sørget for, at muslimerne har deres moske i byen. Der er et beboelseskvarter, hvor der bor en del nordafrikanere, men de integreret i hele byen. For nogen tid siden kom præfekten med følge for at besøge kvarteret. Det første de spurgte om var: Hvor er tags’ene og graffitien? Jeg svarede: jamen her er ingen tags eller graffiti”
Uzès var oprindelig befæstet med en ringmur omkring middelalderbyen, men den er væk og erstattet af en cirkulær boulevard kranset af høje platantræer. Markeder lørdag og onsdag (økologisk) tiltrækker handlende og turister i tusindvis fra et stort opland.
Jean-Luc Chapon fortæller også, at han er lykkedes med at indlemme flere medlemmer af socialistpartiet i sin liste; viceborgmesteren er f.eks. socialist. Han kigger skælmsk på os og siger, at hvad der ikke er lykkedes for Macron på nationalt plan, er lykkedes for ham i Uzès.
”Uzès er noget specielt. I skal tænke på, at den berømte, franske skuespiller Jean-Louis Trintignan, der boede i byen frem til død i 2022, mente, at Uzès var verdens smukkeste by, fordi der ingen trafiklys var. Det er der stadig ikke.”
I sit lange politiske liv har Chapon været lokal formand for flere partier på centrum-højrefløjen. ”Men nu laver jeg ikke politik længere, jeg forvalter byen som borgerne ønsker.”
Vi indskyder, at alt vel er politisk, og som svar trækker han sin mobiltelefon frem og viser et foto, han har modtaget samme morgen. Det viser en skraldespand, der flyder over til alle sider.
”Den slags henvendelser får jeg mange af. Og jeg skal handle samme dag. Borgerne står i kø for at få en samtale. Forleden kom der en, der spurgte: Jeg skal skilles. Du har jo selv prøvet det; hvad skal jeg stille op?”
På spørgsmålet om, hvordan han ser den politiske situation i dagens Frankrig, er hans holdning alligevel helt klar:
”Macrons politik med at udradere de politiske partier har betydet, at yderfløjene har fået vind i sejlene. Mélenchon til venstre og Marine Le Pens Rassemblement national (RN) til højre. Det har vist sig, at Mélenchon er ond, men RN taler om folks problemer i hverdagen. De 500.000 illegale indvandrere, som den spanske regering netop har givet opholdstilladelse, vil også i vid udstrækning komme til Frankrig, hvor de sociale ydelser er lettere at opnå. Hvad stiller vi op med det?”
Da vi påpeger, at der er en forskel på det traditionelle højre, som er meget centreret om værdier, og det RN, som vil lave strukturelle reformer og ændre forfatningen, svarer han: ”For få år siden talte man om nazisme og fascisme, når RN var emnet. Det gør man ikke mere. De har også ”kommet vand i deres vin” ved at udvande de mere ekstreme synspunkter. F.eks. er de ikke mere imod EU og euroen, men de ønsker reformer af EU.”
I Frankrig har der været en tradition for at indgå en ”republikansk barriere” for at holde RN ude fra politisk indflydelse. Dette betød, at folk på højrefløjen stemte på venstrefløjens kandidat, hvis han eller hun stod bedre i anden runde af valget for at undgå RN og omvendt, hvor det modsatte var tilfældet.
Vi spurgte om Jean-Luc Chapon troede, at denne taktik stadig kunne fungere? ”Nej, det tror jeg ikke. Se på hvad det var resulteret i i Nationalforsamlingen. Det er en skændsel. Kaos og intet flertal. Tidligere var det også kaos, når RN fik flertal i en by. Sådan er det eller længere. De sørger for, at der kommer en kompetent kommunaldirektør, og der er orden i tingene”.
Til sidst spørger vi borgmesteren, om han kan se Jordan Bardella som præsident i Frankrig?
”Jeg havde ikke set, at Macron kunne vinde, så jeg er lidt forsigtig med at spå. Men…”
