fbpx
Franske apoteker skal fremover kunne teste for bakterielle infektioner. Foto: istock/Flory
Nyt om Frankrig

Mangel på antibiotika forebygges

Frankrig er blandt storforbrugerne af antibiotika i sammenligning med andre europæiske lande. Men nu forbereder regeringen sig på en vinter, hvor der kan opstå mangel på nogle typer antibiotika, og derfor lægges der op til, at medicinen skal sælges stykvis – altså pille for pille, så man får det nøjagtige antal piller man har fået ordineret – hvis der er forsyningsproblemer. Hvilket ikke er det samme som en decideret rationering, understreges det samtidig. Dertil skal det gøres muligt for apotekerne at uddele medicin uden recept, hvis apoteket selv kan foretage en test, der viser behovet. Sidste vinter oplevede Frankrig mangel på amoxicillin, der bruges mod bestemte typer bakterielle infektioner.