Storm P. og Jean Tinguely ville være faldet på halen over de vanvittige bevægelige værker, man kan lege med i Halle de la Machine – og ikke mindst de enormt store, smukke og skræmmende fantasimonstre, der tramper rundt og opfører “urbane operaer” midt i Toulouse. La France har fået La Machines grundlægger og kunstneriske leder, François Delarozière, til at fortælle om meningen bag galskaben.
Af journalist Karin Bech
Den 14 meter høje minotaur tårner sig op foran en delvis skrækslagen og delvis begejstret menneskemængde, brummer truende og tramper med sine store sorte klove, inden han med et ordentligt fnys spreder en sky af vand ud over flokken.
På et tag i nærheden danser en 20 meter bred edderkop rundt og sætter forsigtigt og graciøst sine otte ben på de gamle teglsten. Det hele er ledsaget af specialkomponeret musik, hvor en del af sangerne og musikerne er placeret i “kurve”, der er monteret på fabeldyrene.
Scenen er Toulouse, og François Delarozière og hans team er i gang med at opføre en “Opéra Urbain” med de to største af de mekaniske væsener, “La Machine” har i Toulouse. Det handler både om at underholde og at vise byen fra en anden side: “Jeg har altid været interesserede i det offentlige rum. Jeg synes, at en by, der bruges af mange mennesker, er som et teater, der er tilgængelig for alle og skaber følelser”, siger han og tilføjer:
“Kultur bliver tit betragtet som noget, der er adskilt og isoleret fra resten af vores liv, men jeg holder af ideen om, at vores forestillinger indtager det offentlige rum og udspiller sig midt i hjertet af vores daglige liv. Når edderkoppen L’Araignée kravler rundt på byens tage, tvinger det os til at åbne øjnene og betragte det offentlige rum på en ny måde.”
Også andre byer har glæde af La Machines gigantiske fabeldyr. I Nantes kan man f.eks. se Le Grand Éléphant og en række andre kreationer på en ø i Loire, og Calais er hjemsøgt af en kæmpe drage. Men det hele begyndte i Toulouse, hvor en gruppe kunstnere, designere, snedkere, teknikere og andre kreative sjæle i starten af 1990’erne gik i gang med at skabe store bevægelige figurer til det, man kan kalde gadeteater, der har læst videre. Det førte til, at François Delarozière i 1999 grundlagde sit eget selskab, “La Machine”.
“Toulouse er en fantastisk ramme for det, vi laver. En smuk by og en virkelig vidunderlig legeplads for os,” siger han. “Ud over det, så går bystyret i Toulouse fuldt og helt ind for vores projekter. Vi har f.eks. haft et tæt samarbejde om at åbne “Halle de la Machine”, hvor folk siden 2018 har kunnet komme og se og lege med vores kreationer. Det 2.700 m2 store udstillingsareal ligger ved de tidligere Aéropostale landingsbaner i forstaden Montaudran, som vi prøver at være med til at gøre til et interessant område igen.”
La Frances udsendte er inviteret til at besøge Halle de la Machine sammen med en lille flok andre rejsejournalister. Vi ankommer, netop som selveste Astérion le Minotaure skal ud på en af sine daglige udflugter, og der er heldigvis plads til os i den pavillon, han har på ryggen. Det er en vild oplevelse at være ombord, mens det gigantiske væsen vandrer rundt i området og gør sit bedste for at skræmme vores små artsfæller nede på jorden.
Efter vi er klatret ned, er det tid til at besøge udstillingen sammen med Roderique Drivet, der er en af stedets “maskinister”. Det første, vi møder, er en “Dîner des Petites Mécaniques”. 24 glade gæster er bænket omkring et veldækket bord, og over dem hænger en spinkel og adræt kvinde klædt som tjener på hovedet i et kran-agtigt apparatur, der bliver kørt rundt til gæsterne, så hun kan drysse peber på deres mad, mens hun sparker vildt med benene.
Vi når ikke at grine af, før Roderique trækker os videre til et overdrevent kompliceret apparat, hvor en af mine kollegaer sammen med en lokal gæst får til opgave at male et kunstværk. Det havde nok været nemmere for dem selv at gribe penslen og lave nogle klatter. Men de to klør på med stor entusiasme, og da det endelig lykkes at få den fjernbetjente pensel til at ramme papiret, er der ingen ende på publikums jubel.
De hundredevis af maskiner i den store hal er fremstillet af træ, metal, glas og genbrugsmaterialer, og de har alle deres helt egen indre Storm P.-logik. Nogle kan man selv sætte i gang, andre styres af maskinister. Det gælder f.eks. “Le Bras de Pitt”, hvor en maskinist gør et stort nummer ud af at kunne spille elektrisk guitar uden at bruge armene.
François Delacrozière og hans hold gør deres bedste for at overraske tilskuerne. Og ud over, at det skal være humoristisk og vanvittigt, skal æstetikken også være i orden. François’ far var møbelsnedker, han har selv studeret på École des Beaux Arts i fødebyen Marseille, og blandt inspirationskilderne er Leonardo da Vinci, Antonio Gaudi og den engelske illustrator William Heath Robinson. Præcis som sine forbilleder, gør François Delacrozière det til en dyd, at man skal kunne se, hvordan de indviklede værker er konstrueret.
Der er hele tiden nye projekter i støbeskeen. Ud over at udviklet nye maskiner til Halle de la Machine, er holdet lige nu i gang med at skabe en kæmpestor øgle, der skal slutte sig til Le Dragon de Calais. De to vil man kunne opleve lege sammen i en Opéra Urbain i den nordfranske havneby her i 2025.
Besøg også L’Envol des Pionniers
Halle de la Machine ligger i forstaden Montaudran ved de tidligere Aéropostale landingsbaner, hvorfra luftfartspionerer som Mermoz, Guillaumet og Saint-Exupéry fløj post til Casablanca og Dakar. Det kan man få mere at vide om i L’Envol des Pionniers, der er nabo til Halle de la Machine. Start besøget på www.lenvol-des-pioners.com
La France var inviteret til Toulouse af flyselskabet Norwegian, Frankrigs Turistråd og Agence d’attractivité de Toulouse Metropole. Læs mere på www.norwegian.com, www.france.fr/da, www.toulouse-tourism.com og www.halledelamachine.fr
