På en lille bjergtop ved Pyrenæerne ligger landsbyen Rennes-le-Château. Den er liden af størrelse, men i myternes verden enorm. Her blev en fattig præst for mange år siden pludselig uforklarligt rig, og siden har rygterne svirret om skjulte skatte, tempelriddere, den hellige gral og Jesu efterkommere. I dag tiltrækker stedet alt fra spirituelle pilgrimme til UFO-jægere. Men hvad er sandheden bag et af historiens mest sejlivede mysterier?
Af Mads Christoffersen, kultursociolog og forfatter og Eva-Marie Møller, journalist og forfatter
Vi stod som fortabte og stirrede ud i det fantastiske syn: Hele dalen var dækker af vat-hvide skyer; de gav os illusionen om at være på en ø i et hav, der løftede den diminutive ø op i himmelen. Fodbjergene til de høje Pyrenæer i horisonten reflekterede det første sollys, og i dalen hørte vi kun lyden af gøende hunde og brægende får. Det var magisk.
Vi var også fortumlede af to dages intenst besøg i en af Frankrigs esoteriske højborge: landsbyen Rennes-le-Château i departementet Aude i det sydlige Frankrig. Selvom byen er lillebitte med kun ca. 70 indbyggere, så det er sted, der er verdensberømt.
Historien går tilbage til 1890’erne, hvor den lokale præst, abbeden François-Bérenger Saunière (1852-1917), på mystisk vis bliver stenrig på kort tid. Og historien om præsten er det stof, som myter er gjort af. Det starter med, at han kaster sig ud i et omfattende bygge- og renoveringsprojekt i den lille landsby i 1880′ og 1890’erne. Først gennemfører han en omfattende udsmykning og restaurering af kirken, der er ved at bryde sammen – Sainte-Marie-Madeleine kirken. Få år senere bygger han et imponerende hus med bibliotek til sig selv. Byggeprojekterne løber op i svimlende beløb.
Hvordan kunne en ludfattig landsbypræst nogensinde skaffe sig så store summer? Svaret her er nærliggende: Han havde selvfølgelig fundet en kostbar skat! Rygterne svirrede og i tiden hæftede man sig ved, at han var raget uklar med den katolske kirke, der gentagne gange indkaldte ham til forhør, som han ikke mødte op til. Han fik anvist et andet sogn, men han ville ikke flytte fra landsbyen og blev afskediget. Måske havde han en viden om kirken og kristendommen, som den ikke brød sig om?
Ifølge historien ville han ikke fortælle, hvor rigdommen kom fra, men han testamenterede sin, efterhånden beskedne formue, til sin husholderske, Marie Dénarnaud, som lovede at løse gåden inden hun forlod denne verden. Desværre fik hun i 1953 en hjerneblødning, der gjorde hende lam og stum. Marie døde få dage efter og nåede ikke at tilfredsstille den glubende nysgerrighed i offentligheden.
Gåden om den mystiske skat får et ekstra skub i 1956, da restauratøren i landsbyen Nöel Corbu – efter at have etableret sig i Saumières gamle bolig – i interviews og småskrifter spreder rygter om, at Saumières skat stammede fra den franske dronning Blanche de Castille. Hun skulle under uroligheder i 1249 have skjult kongerigets penge for de opsætsige vasaller, der benyttede sig af, at kongen var på korstog til det hellige land.
En anden version er, at den franske konge Ludvig den VIII (1165-1226) under en krig i Egypten bliver taget til fange af lokale krigsherrer. De forlanger en uhyrlig løsesum på 23.000.000 ecu i guld. En sum som indsamles under så store besværligheder, at landet er ved at synke i knæ. Løsesummen må betales i rater, men desværre bliver en af pengetransporterne røvet, og pengene forsvinder sporløst. Teorien går ud på, at det er denne skat, der har været skjult i kirken, som præsten finder ved en tilfældighed. Der findes desuden en lang række andre teorier – den ene er mere fantasifuld og fantastisk end den anden.
De går for eksempel ud på, at der er tale om den hellige gral eller Tempelriddernes skat. En anden konspirationsteoretisk konstruktion går ud på, at Saunière var medlem af det hemmelige selskab, Sions Priorat, som vogtede over den kontroversielle ”sandhed”, at Jesus i virkeligheden var gift med Maria Magdelene, og at de fik børn sammen. Det skulle havde ført til grundlæggelsen af den franske kongeslægt Merovingerne, der regerede Frankerriget i perioden fra det 5. til det 8. århundrede. Det er denne myte, som bl.a. Dan Brown bygger på i sin bog Da Vinci Mysteriet. Den har gjort landsbyen og abbed Saumière verdensberømte.
Det forlyder, at prins Henrik indviede sine bekendte i, at han nedstammede fra den selvsamme kongeslægt. Hvis det er rigtigt, kan vi i Danmark bryste os af, at den nuværende konge er i familie med Jesus – det pynter da i ethvert anegalleri.
Rygterne om at der stadig ligger gemte skatte i Rennes-le-Château har i årevis tiltrukket lykkeriddere og skattejægere, og dét i en sådan grad, at kommunalbestyrelsen har opsat et skilt som forbyder udgravninger på kommunes område. Vi fik under vores besøg oplysninger om, at den slags stadig foregår i nattens mulm og mørke.
Også myten om Maria Magdalene, som skulle være kommet til Sydfrankrig efter korsfæstelsen, er knyttet til stedet på grund af kirkens navn. Derfor er der opstået en trosvariant, som tager dette tema op.
Under besøget i Rennes-le-Château stødte vi ind i en gruppe midaldrende amerikanske kvinder, der var taget til landsbyen for at gennemføre et esoterisk ritual, der forbandt dem med Maria Magdalene, som det store, evige symbol på det genuint kvindelige. Vi fulgte med dem, da de tog til nabobyen Rennes-les-Bains, hvor de gik op ad en snæver skovsti, der førte op til en kæmpe natursten, der havde form som en tronstol. Franskmændene kalder den for ’Djævlens lænestol’, men amerikanerne havde omdøbt den til det noget mere lyriske ’Iris trone’. Her foretog de en rituel vielse, hvor de hvidklædte kvinder på skift satte sig i stolen og fik et klæde over håret, så de grangiveligt mindede om brude foran alteret. Der var ingen tvivl om, at de tog ceremonien dybt alvorligt. Og en enkelt var så bevæget, at hun brød hulkende sammen.
Den følgende aften blev vi kontaktet af en yngre franskmand, der absolut ville fortælle om sine fantastiske oplevelser. Det handlede om, at han i Rennes-le-Château havde set UFO’er i opsigtsvækkende konfigurationer og farver: ”Jeg har aldrig nogensinde set noget så smukt,” fortalte han os entusiastisk.
Men er der en forklaring på, hvorfra præsten Saunières skat stammede? Hans historie er blevet fortalt mange gange, i mange versioner og i mange medier (bøger, film, TV-serier), og den amerikanske forfatter Dan Brown bygger i romanen Da Vinci Mysteriet videre på myterne. Her har den myrdede museumsdirektør samme efternavn som landsbypræsten, og handlingen i bogen fører os også til højborgen.
Men skal man tro de mere jordbundne historikere, der har gransket kildematerialet, så er forklaringen på Saunières rigdom desværre en hel del mere prosaisk og uden den store mystik: Den går ud på, at Saunière var en simpel svindler, der ved hjælp af en kædebrevsagtig konstruktion fik tusinder af katolikker over hele Europa til at sende sig de såkaldte ”messebreve”, der var en anmodning om at afholde en messe – imod betaling, forstås. Pengene blev betalt, men messerne blev aldrig afholdt. En forsker har beregnet, at Saunière igennem hele sin karriere modtog omkring 100.000 messebreve, som hver indbragte ham mellem 1 og 5 francs. Alene 100.000 francs var en enorm formue, der svarede til 29 kg guld. Og ganger vi med fem, så er der en rational forklaring på, hvor indbringende svindlerierne har været.
Historien om Rennes-le-Château og François-Bérenger Saunière er uafviseligt det stof, som myter er gjort af – mens sandheden er sandsynligvis betydeligt mere kedelig.
