Drømmer du om at deltage i kapsejladserne Fyn Rundt og Sjælland Rundt? Eller hører du til dem, der synes at det lyder lidt for kedeligt? Så kan du jo melde dig til den franske udgave, der er noget mere udfordrende. Du skal blot finde en båd – fås brugt til omkring 6 millioner kroner. Og så kan du komme i gang med at øve dig – og finde en sponsor.
Af Finn Rastén, journalist og redaktør emeritus
Startskuddet for den franske kapsejlads “Vendée Arctique” går den 7. juni 2026 kl. 13.02. På få år er løbet blevet den nye udfordring for dem, der drømmer om at deltage i verdens hårdeste bådrace. Den dag samles nogle af verdens mest kompromisløse sejlere i den franske havneby Les Sables-d’Olonne i departementet Vendée på Atlanterhavskysten.
Herfra starter solo-oceanracet Vendée Arctique. Det er på få år blevet en af de vigtigste prøver for sejlere, der drømmer om at deltage i den legendariske jordomsejling “Vendée Globe”, der løber af stabelen i 2028. Knap 50.000 indbyggere har Les Sables-d’Olonne – men antallet mere end fordobles, når de to sejlbegivenheder finder sted.
Departementet Vendée i det vestlige Frankrig tiltrækker cirka 5 millioner turister om året. Mange af dem søger til egnens flotte badestrande og historiske forlystelsesparker som Puy du Fou. Kystbyer som Les Sables-d’Olonne, Saint-Jean-de-Monts og øer som Noirmoutier og Île d’Yeu mangedobler ofte deres indbyggertal i højsæsonen. Danskerne udgør dog en meget lille procentdel af de internationale turister i Vendée. Området er primært en destination, der søges af franskmænd, briter, hollændere og tyskere.
Løbet er for de få
Ved første øjekast kan Vendée Arctique ligne enhver anden moderne havkapsejlads. Men bag den relativt unge konkurrence gemmer sig noget langt større: et brutalt udskillelsesløb, hvor mennesker, maskiner og millioner af sponsorpenge testes i nogle af verdens mest utilregnelige farvande.
Kun omkring 20 både stiller til start. Det er IMOCA-både, de ekstreme 60-fods racermaskiner. Bådene er bygget til at flyve hen over oceanerne med hastigheder på over 30 knob (55-60 kmt), kun styret af en enkelt person, som sover i intervaller på få minutter ad gangen. Vendée Arctique er ikke bare et race. Det er en eksamen – og målet er at kvalificere sig til Vendée Globe.
Den første udgave af Vendée Globe blev startet den 26. november 1989 fra Les Sables-d’Olonne. Initiativtageren var den franske sejler Philippe Jeantot, som ville skabe verdens ultimative solo-jordomsejling: alene, nonstop og uden assistance. 30 år senere blev den første udgave af Vendée Arctique sejlet i 2020. Løbet blev skabt som en konsekvens af coronapandemien, hvor flere internationale offshoreløb blev aflyst. Selv om Vendée Arctique oprindeligt blev opfattet som en midlertidig løsning under pandemien, viste løbet sig hurtigt så populært og sportsligt interessant, at det blev videreført som en fast del af IMOCA-kalenderen og i dag regnes som et vigtigt skridt på vejen mod næste Vendée Globe.
Et arktisk maraton i Nordatlanten
2026-udgaven bliver den mest usædvanlige hidtil. De første løb havde faste vendepunkter omkring Island og Nordatlanten, men arrangørerne har ændret konceptet radikalt. Denne gang skal sejlerne kun krydse Polarcirklen – 66 grader nord – før de vender tilbage mod Frankrig. Hvordan de når derop, er i princippet frit. Og det gør ruten langt mere taktisk og uforudsigelig.
Nogle skippere vil forsøge at sejle hurtigt vest om lavtrykssystemerne. Andre vil tage mere østlige ruter tættere på Norge eller Island for at undgå de værste storme. Ingen ved på forhånd, hvilken løsning der er den bedste. Og netop det er en del af pointen. I moderne offshoresejlads handler succes nemlig ikke kun om fart. Det handler om at kunne læse vejret som en meteorolog, forstå bådens konstruktion som en ingeniør og samtidig bevare overblikket som en skakspiller midt i fysisk udmattelse.
Det er især i Nordatlanten, kombinationen bliver ekstrem. Havområdet nord for Skotland og Island er blandt verdens mest aggressive farvande. Her kolliderer kolde luftmasser fra Arktis med varmere systemer sydfra. Resultatet er en næsten konstant parade af lavtryk, tåge, høje bølger og pludselige storme. På en almindelig sejlbåd ville mange af forholdene være direkte uforsvarlige. Men IMOCA-bådene er bygget til den slags vejr.
Bådene, der flyver over havet
De moderne IMOCA’er, der næsten udelukkende bygges i Frankrig, er blandt de mest avancerede sejlbåde i verden. Skrogene er bygget i kulfiber, cockpittet er lukket som på et jagerfly, og de enorme foils – buede vinger på siderne af båden – løfter skroget delvist fri af vandet ved høj fart. Resultatet er en bådtype, der i perioder nærmest flyver hen over bølgerne. Men når sejlbåden rammer en bølge med 30 knob, kan belastningen på båden være voldsom. Skipperne har beskrevet livet ombord som at bo inde i en tørretumbler under et jordskælv. Alt larmer. Alt vibrerer. Intet er stabilt.
Samtidig er sejleren alene. Der er ingen besætning til at tage vagter. Ingen mekaniker. Ingen læge. Ingen kok. Hvis noget går i stykker midt i Nordatlanten, må skipperen selv reparere det. Det kan være hydrauliksystemer, elektronik, ror, sejl eller softwarefejl i autopiloten. Og det sker ofte under forhold, hvor det er svært blot at bevæge sig rundt på båden.
Mange af sejlerne lever af frysetørret mad, korte lure og konstant adrenalin. De sover som regel 15 til 30 minutter ad gangen, fordi båden hele tiden skal overvåges. Derfor er det langt fra alle, der gennemfører. De tekniske havarier er blevet en del af sporten. Mastebrud, foilskader, revnede skrog eller sammenstød med drivende objekter som hvaler kan på få sekunder ødelægge et helt projekt, der måske har kostet tocifrede millionbeløb.
For deltagerne gælder det derfor ikke kun om at være hurtigst. De skal også være forsigtige nok til at overleve racet. For kulde og hårdt vejr øger belastningen markant på mennesker og både.
Den store drøm hedder Vendée Globe
For næsten alle deltagerne er Vendée Arctique først og fremmest et skridt på vejen mod noget endnu større: Vendée Globe, der ofte kaldes verdens hårdeste sportsbegivenhed. Hvert fjerde år sejler omkring 40 skippere alene rundt om jorden uden stop og uden assistance. De starter også fra Les Sables-d’Olonne og er typisk væk i op mod tre måneder. Ruten går ned gennem Atlanterhavet, rundt om Kap Det Gode Håb, gennem Det Indiske Ocean, syd om Australien, tværs over Stillehavet, rundt om Kap Horn og tilbage til Frankrig. Undervejs passerer sejlerne nogle af verdens mest frygtede havområder i Sydhavet, hvor bølger på over 20 meter ikke er usædvanlige.
Det er her, myterne skabes. Historierne om kæntrede både, redningsaktioner i storme og sejlere, der reparerer ødelagte master alene midt i oceanet, har gjort løbet næsten legendarisk. Franskmændene kalder det ofte “Everest des Mers” – havenes Mount Everest.
En moderne Vendée Globe-kampagne er en gigantisk professionel operation med teknikere, meteorologer, kommunikationsfolk og sponsorer. Budgetterne kan løbe helt op i 20 millioner euro (150 mio. kr.) over en fireårig periode. Derfor bliver sejlerne også vurderet på stabilitet, sikkerhed og troværdighed. En skipper, der konstant ødelægger både, får svært ved at overbevise sponsorer om at investere millioner.
Selv om franskmændene stadig dominerer sporten, er IMOCA-klassen blevet langt mere international de seneste år. Britiske, italienske, schweiziske, amerikanske og tyske sejlere fylder stadig mere i feltet. Til gengæld er Danmark fortsat næsten usynlig i IMOCA-sammenhæng. Der findes danske offshoresejlere med international erfaring, men endnu ingen dansk kampagne på niveau med Vendée Globe-feltet. Det skyldes ikke mindst økonomien. Frankrig har et helt særligt sponsor- og publikumsmiljø omkring sporten, som få andre lande kan matche.
Faren er en del af tiltrækningen
At deltage i Vendée Arctique og Vendée Globe er farligt. Sejlerne er alene tusindvis af kilometer fra nærmeste hjælp. Hvis båden kæntrer eller mister masten i dårligt vejr, kan der gå mange timer – nogle gange dage – før redning når frem. Historisk har flere skippere måttet reddes under dramatiske forhold i Sydhavet eller Nordatlanten. Enkelte har mistet livet, og næsten alle professionelle IMOCA-sejlere accepterer, at risikoen aldrig kan fjernes helt.
Alligevel fortsætter sporten med at vokse. Måske fordi den repræsenterer noget sjældent i moderne eliteidræt: et sted hvor naturen stadig er stærkere end teknologien. Hvor satellitter, kunstig intelligens og millioner af euro ikke kan garantere succes.
Når Vendée Arctique starter den 7. juni, handler det derfor ikke kun om at komme først til mål. Det handler om at bevise, at man kan klare isolation, kulde, frygt, søvnmangel og et hav, der konstant forsøger at knække både og mennesker. For dem, der drømmer om Vendée Globe, er det begyndelsen på den virkelige prøve.
Vil du følge arrangementet i selve byen, besøge oplevelsesområdet, eller se afsejlingen fra tilskuerskibe, så kan du planlægge dit besøg ved at tjekke disse websites:
https://www.vendeearctique.org/en/start
https://www.vendeearctique.org
