Naturvin er karakteriseret ved at have en anden smagsprofil, end det traditionelt kendes fra vinens verden. Og det er det, Sara og Charles arbejder med på Domaine Obrière.
Den måde, naturvin produceres på, gør, at vinen kan være markant anderledes end både konventionel, økologisk og biodynamisk vin. Men selv om vinens popularitet er stigende, findes der endnu ikke en specifik definition af begrebet, der mere er en slags tilgang til eller filosofi om, hvordan vin produceres bedst med omtanke for både natur og menneske. Naturvin er altså nærmere et begreb uden officiel certificering.
Et af grundprincipperne ved naturvin er, at druerne er økologisk dyrkede, og at vinen produceres uden pesticider, kemikalier og andre tilsætningsstoffer. Vinen skal altså have lov til at udvikle sig med mindst mulig indblanding og påvirkning. Hele produktionsprocessen skal også være så nænsom som mulig, f.eks. ved at druerne håndplukkes og kvases med fødderne i stedet for med en maskine.
Derfor er naturvin ofte spontangæret, hvor de naturligt forekommende gærsporer i luften sørger for gæringen. Mange konventionelle vinbønder tilsætter smagsprofilerede gærtyper til deres vin for på den måde at styre dens smag og aroma. Men den spontant gærede naturvin kan ikke styres på samme måde, og derfor vil den naturlige smag og aroma fra druerne træde mere frem.
ET ANDET KENDETEGN ved naturvin er, at der anvendes en minimal mængde sulfitter (svovl) ved tapningen. Sulfitter er tilsætningsstoffer, som virker både som konserveringsstof og som antioxidant, der beskytter mod iltning. De er altså med til at stabilisere vinen og forlænge holdbarheden efter tapning. I konventionel vin produceret i EU må der tilsættes op til 400 mg sulfitter per liter vin. I naturvin bør der maksimalt tilsættes 30 mg per liter vin, og allerhelst slet ikke noget. Sulfitter konserverer og er dermed med til at lukke vinen, der derfor kan være længere tid om at åbne sig, når den skal drikkes. Naturvinen åbner sig efter få minutter i både duft og smag.
At der ikke anvendes tilsætningsstoffer og kun en lille mængde sulfitter indebærer, at vinen kan blive ved med at udvikle sig efter tapning, for eksempel kan gæringen fortsætte i flasken. Den samme type vin kan derfor smage meget forskelligt, og hver flaske kan indeholde overraskende nye smage og aromaer. I konventionel optik kan dette betragtes som fejl i vinen, men i naturvin-verdenen kaldes det vinens karakter, og er med til at skabe nye smagsoplevelser og udvide smagsrepertoiret.
Når man taler om vin, taler man ofte om dens terroir, dvs. hvorvidt vinen smager af det sted den kommer fra. Naturvine udtrykker derfor deres terroir mere markant, og det er råvaren – druerne – der bærer smagen. De er ofte mere frugtige og fyldige end konventionelle vine og kan være lysere og lettere i både smag og aroma. De kan gå fra at være meget rene i aromaprofilen til at være meget komplekse, og ofte byder naturvine på helt nye duft- og smagsoplevelser sammenlignet med konventionel vin. Men ligesom der er kæmpe forskel på konventionel vin, er der lige så stor forskel på naturvine.
Det er netop vinens åbenhed og fylde, jeg selv har oplevet med Sara og Charles vine. Derfor har vi hjemtaget nogle få kasser vin – 10 i alt, det var det antal, vi kunne få lov til. Jeg har selv kun forgrebet mig på tre af flaskerne, og min skepsis overfor naturvin er forsvundet som dug for solen. Resten af denne vin vil jeg lade læserne komme til gode. Jeg har kun én gang tidligere – for mange år siden – smagt et glas naturvin, der bestemt ikke var noget at råbe hurra for. Derfor blev jeg virkelig glædeligt overrasket, da de åbne vine efter ganske få minutter begyndte at udfolde sig. Flot i farven, fede gardiner og en duft, der netop svarer til det terroir i Languedoc, som jeg holder så meget af.
DOMAINE OBRIÈRE laver både hvid-, rød, og rosévin. Vores lille portefølje består af hvidvinen samt to af rødvinene. La Frances udsendte fik under reportagen smagsprøver på to af de kommende års rødvine – direkte fra fadet og derfor januarkolde. Men efter et par minutters varmen i hånden foldede vinen sig ud i en lovende buket af røde bær og meget lidt tannin, takket være en kort og nænsom maceration. I produktionslokalet står også to ægformede ler-amforaer, hvor Carignan fra 80 år gamle stokke modner i ni måneder. Leret tillader vinen at ånde på en anden måde og bidrager i smag, og de runde former sikrer, at vinen kan bevæge sig uhindret rundt under lagringsprocessen.
