fbpx
Nyt om Frankrig

Norwegian åbner ny rute til Toulouse

Toulouses flotte rådhus, Capitole.

For elskere af Frankfurt lufthavn, hvis et sådant individ skulle eksistere, er der nu dårligt nyt: Fra 3. juni 2024 kan man flyve direkte til Toulouse fra København to gange om ugen. For os andre må det siges at være en herlig nyhed. Måske har Norwegian læst vores nylige artikel, hvor vi lovpriste byen og fortalte om dens mange herligheder samt store tilflytningsrate. Som europæisk luftfartscentrum er det også tænkeligt, at de bare gerne vil være med, hvor det sker inden for deres branche. Men mest sandsynligt er det jo nok, at de simpelthen regner med, at Toulouse og ikke mindst dens herlige opland og beliggenhed få timer fra Pyrenæerne, Middelhavet, vestkysten og Dordogne, er kommet på mange skandinavers radar som et spændende sted at besøge. Ofte glohed om sommeren, mens forår og efterår er dejlige tidspunktet at nyde godt af byen og egnens milde klima.