Med knap et år til præsidentvalget vil Emmanuel Macron vise resultater og få franskmændene til at påskønne ham igen.
I maj så man Emmanuel Macron stille op til en over 30 minutter lang, humoristisk video sammen med Frankrigs populære YouTube-duo Mcfly og Carlito. Præsidenten havde tidligere udfordret de to influencere. Hvis de lavede en video om corona-rådene (hold afstand, vask hænder osv.), der ville blive set over 10 millioner gange, ville han være med til at lave en af de anekdotekonkurrencer, som duoen er kendt for, i Elysée-palæet.
Oppositionens reaktion på videoen, der på under 24 timer blev set af over syv millioner, beskyldte Macron for overfladisk kommunikation og manglende indsatser for at hjælpe de unge, en gruppe der er blevet markant fattigere under corona. Usædvanligt at en fransk præsident stiller op på slap line. Intet er officielt, men videoen markerer tydeligt, at Macron har startet sin valgkampagne og vil tækkes de unge vælgere, som han har svært ved at få fat i.
SELV OM Emmanuel Macron stadig er favorit til genvalg, når der er præsidentvalg i foråret 2022, er der dog grund til bekymring i Élysée-palæet. For en stor andel af franskmændene kan ikke udstå ham. Og 63 procent ønsker slet ikke, at han stiller op til præsidentvalget igen, viser en meningsmåling fra Ifop-instituttet fra maj måned.
“Emmanuel Macrons største udfordring for at blive genvalgt er at genvinde franskmændenes hjerter og skabe entusiasme omkring hans person,” siger Christophe Barbier, politisk kommentator og tidligere chefredaktør for ugebladet L’Express, til La France.
“For at vinde valget er det dog godt nok at være den mindst ringe kandidat. Franske præsidentvalg er ikke en eksamen, men en konkurrence,” tilføjer han.
Og meget kan ske inden valget, der løber over to runder i foråret 2022. Flere end de ni kandidater, der allerede har meldt sig, kommer på banen og måske også en karismatisk personlighed, der virkelig kan fange franskmændenes tillid og kærlighed.
“Sådan en person er ikke set endnu, hvilket er til Macrons fordel,” forklarer Christophe Barbier.
Macron vil sandsynligvis først meddele, om han stiller op igen meget tæt på valgseancen. Dels fordi det er traditionen hos franske præsidenter, dels fordi han vil undgå at skulle for tidligt i gang med den officielle kampagne. Og et EU-formandskab skal præsidenten også passe i foråret 2022.
SER MAN PÅ den unge præsidents fire år ved magten, så overskygger kriserne lige nu resultaterne. Hans embedsperiode har været præget af en lang serie af kriser, fra terrorangreb og de Gule Veste til den globale Covid-19 pandemi. Over et år efter landets første nedlukning i midten af marts 2020, er næsten 110.000 franskmænd døde med coronavirus. Landet har været i “krig” mod Covid-19, men har senere anlagt en middelvej med delvise nedlukninger samtidig med, at den økonomiske aktivitet er blevet holdt kørende.
Uanset at Frankrig ikke klarer sig dårligere under coronapandemien end andre sammenlignelige lande, så har håndteringen af krisen været fyldt med problemer. Senest med en meget langsommelig start af vaccinationskampagnen på grund af tunge, administrative procedurer, og befolkningen har været særdeles frihedsberøvet med udgangsforbud og mørklægninger i lange perioder. Selv om flere og flere franskmænd ønsker at blive vaccineret mod Covid-19, er mange fortsat utilfredse med myndighedernes håndtering af den sanitære krise.
På den positive side er den franske stats corona-hjælpepakker, der har holdt hånden under landets økonomi. Det er i det hele taget inden for den økonomiske politik, at Macron har gode resultater med betragtelige skattelettelser til mange franskmænd.
“Men problemet for Macron er, at befolkningen ikke ser, hvad han gør godt. Franskmændene opfatter ham stadigvæk som de riges præsident,” siger Raphaëlle Bacqué, journalist og seniorkorrespondent på avisen Le Monde, til La France.
Hovedpinen med coronahåndteringen ses også i opinionsmålingerne. Op mod en tredjedel af franskmændene mener ikke, at Macron og hans regering har håndteret krisen godt nok, viser en måling fra Odoxa-Backbone for avisen Le Figaro fra midten af marts. Ganske vist skal Macron ikke til eksamen, men befolkningens energiniveau er i bund. Folks situation er forværret og mange har svært ved at se positivt på fremtiden, hvilket jo netop skal til for at skabe entusiasme omkring den kommende præsidents projekt for Frankrig.
INTERNATIONALT er det derimod gået godt. Macron har succes med sin europapolitik. Han slingrer ikke i sin europæiske identitet, er lykkedes med at så de første frø til et fælles EU-budget, og efter Brexit kommer der flere muligheder. Selv om hans europæiske profil mest appellerer til kernevælgerne, der er de veluddannede vindere af globaliseringen, har det alligevel rykket noget. Franskmændene er mindre tiltrukket af antieuropæiske strømme, og selv Marine Le Pen, lederen af Rassemblement National (tidligere Front National), har trukket et tidligere forslag om, at Frankrig bør forlade euroen, tilbage.
Et af Macrons centrale valgløfter i 2017 var, at han ville lave politik på en ny måde. Han ville tage det bedste fra begge fløje i fransk politik. Ganske vist er der gjort nogle forsøg på at gøre tingene på en ny måde, for eksempel med borgerinddragelse, da han efter de Gule Veste tog initiativ til en borgersamling om klimaspørgsmål. Men han har ikke fundamentalt ændret på, hvordan man laver politik i Frankrig. Det har desuden præget hans embedsperiode, at han er en dårlig HR-direktør.
“Emmanuel Macron er ikke lykkedes med sit løfte om at tage det bedste fra højrefløjen og det bedste fra venstrefløjen på samme tid”, siger Raphaëlle Bacqué fra Le Monde.
“Hans største problem er, at han regerer alene. Han er god til at tale, men har store udfordringer med at få ord til at blive til handling,” siger Bacqué. Præsidentens regering er svag og hans politiske parti La République en Marche (LReM) er nærmest uden nogen form for substantiel eksistens.
Den politiske kommentator Christophe Barbier siger samstemmende: “Det er ikke lykkedes for ham at ændre på det franske statsapparat. Han har derimod centraliseret magten og kommunikeret alt for meget. Alle franske præsidenter skal have noget Napoléon over sig. Franskmændene sætter pris på en person, der inkarnerer magten. Men Macron har ikke kunne adskille den kvalitet fra mere centralisering og overkommunikation,”.
“Det er et problem for Emmanuel Macron, at macronismen stort set udelukkende består af ham selv. Han er ikke lykkedes med at skabe politiske personligheder, der kan bakke hans sag op og endnu mindre med sit politiske parti. Det betaler han prisen for,” siger Christophe Barbier.
For eksempel var Macrons nuværende regeringsleder Jean Castex, en tidligere højtstående embedsmand og borgmester i den lille sydfranske by Prades med 6000 indbyggere, ukendt i den bredere offentlighed før han blev premierminister.
PRÆSIDENTENS nærmeste konkurrent, Marine Le Pen, haler da også ind på ham ifølge opinionsmålingerne, og stadig flere franskmænd deler hendes holdninger. Hun og hendes parti ses nu mindre end tidligere som udelukkende et indvandrerfjendtligt, protestparti. Mange mener sagtens, at Le Pen ville kunne levere på lige fod eller bedre end Macron på andre vigtige dagsordener, som for eksempel at bevare franskmændenes købekraft, mindske uligheden og forsvare republikkens værdier.
Hun vinder nye vælgergrupper, som tilfældet er med mange unge, der ikke går så meget op i ideologiske overvejelser. Målet er at overbevise franskmændene om, at hun er stueren og kan regere landet samtidig med at være anti-system. Der går tilmed forlydender om, at Marine Le Pen vil træde tilbage som forkvinde for sit politiske parti til sommer som et signal om, at hun kan være hele Frankrigs præsident.
Men Le Pen er ikke en reel trussel, mener Christophe Barbier.
“Marine Le Pen klarer sig altid godt i opinionsmålingerne i starten af kampagnen, men derefter går det nedad. Og valgets to runder gør det næsten umuligt for hende at vinde, da hun i anden runde skal have allierede, hun ikke har.”
MEN UTILFREDSHEDEN ULMER i det franske samfund. Man ser stadigvæk sporadiske Gule Veste demonstrationer rundt om i landet, og flere åbne breve fra militærfolk til præsidenten har mødt opbakning i dele af befolkningen. Brevene er blevet bragt i det ultrakonservative magasin Valeurs Actuelles og kritiserer republikkens slaphed over for volden i byerne og socialt belastede forstæder, islamisme og kriminalitet. Mange af militærfolkene hører politisk til på den yderste højrefløj, men der er også generelt stor efterspørgsel efter lov og orden blandt franskmændene.
Som mange andre moderne demokratier er Frankrig fragmenteret mellem folk, der har succes i en globaliseret verden, og dem, der lever i periferien og har tabt levestandard på grund af globaliseringen.
“Deres ulykke er ikke Macrons skyld, men det er ikke lykkedes ham at finde en løsning og hjælpe dem, der lever i periferien. Og det er nok Emmanuel Macrons største problem for at blive genvalgt”, forklarer seniorkorrespondenten Raphaëlle Bacqué fra Le Monde.
For deres stemmer er ofte proteststemmer, eller også møder de simpelthen ikke op i valglokalet.
Det kommende regionalvalg i slutningen af juni er den næste temperaturmåler på, hvad familien Frankrig vil stemme til næste års præsidentvalg.
