fbpx
Rejser

På eventyr på de franske floder

I Frankrig er der mere end 4.800 km kanaler og floder, som er så store, at man kan sejle på dem. Det er en helt unik måde at opleve Frankrig på. Den inkarnerede sejler og flodskipper Thomas Veber deler her ud af sin omfattende viden.

Tekst og foto: Thomas Veber

“Tag fortøjningen,” råber jeg.

Da min kammerat har fået tovværket ombord på båden, sejler vi ud fra Marina Lyon Confluence, kun et par kilometer fra, hvor Saône-floden løber ud i Rhônen. Her inde i havnen ved Place Nautique er det moderne bygningers glasfacader som spejler flodvandets grønne nuancer, men ude på Saônen er det de små vinduer i Lyons gamle, stilfulde huse. På stierne helt nede ved floden går folk tur, drikker øl eller sidder og dingler med fødderne over vandet. Bag det hele ser vi, hvordan byen fortsætter op over de bløde bjerge.

Pont Bonaparte over Saône-floden i Lyon. Place Bellecour ligger lige oppe til venstre.

Ude på floden giver jeg min fem meter lange speedbåd gas, og det føles vidunderligt at glide ned ad Saônen og derefter svinge til højre ud på Rhônen. Jeg overdriver måske en lille smule, hvis jeg siger at Rhônen er lige så stor som Øresund ved Helsingør og Helsingborg. Men den er i hvert fald imponerende med sine bjerge langs siderne.

“Wauw, se,” råber jeg, da en ørn dykker lige foran os. Inden jeg når at sænke farten, ser vi, hvordan den fanger en sølvglinsende fisk i vandoverfladen med sine lange kløer. Den er så tæt på os, at vi tydeligt kan se, hvordan fisken spræller, da ørnen med et par store vingeslag letter igen.

Selvom min lille trailerbåd er hurtig, holder vi os nogenlunde til fartbegrænsningen på 35 km/t. Alligevel overhaler vi krydstogtskibet Amakristina og gæsterne som står på soldækket vinker til os. Langsomt passerer vi balkonerne og hotelvinduerne i siden af det store skib. Inde i restauranten sidder der stadigvæk gæster med croissanter og kaffe. Fra højden de sidder i, kan jeg forestille mig, at de fra panoramvinduerne har en endnu bedre udsigt, end vi har.

Den næste sluse er kun 15 km væk, og selv med et par små afstikkere ind i land for at kigge lidt, tager turen ikke lang tid for os.

“I kan komme ind sammen med Amakristina,” svarer slusevagten, da jeg kalder på bådens kommunikationsradio og spørger om, hvornår vi kan komme igennem.

Krydstogtskibet er kun en lille smule mindre end Rhônens 195 meter lange og 12 meter brede sluser. Det er imponerende at se, hvordan besætningen får det skinnende hvide fartøj ind i slusen uden at støde imod slusevæggene. Det er ikke mange centimeter, de har til gode på hver side. Da Amakristina er helt inde, kan vi selv sejle ind og fortøje til flydepullerten bag dem. Klar til at komme 15 meter nedad.

Artiklens forfatter (t.v.) med ven og båd under nedsænkning i en sluse.

Rhônen slynger sig ind mellem små byer, som ser ud, som om de har ligget her ved flodbredden i mange hundrede år. Husene er bygget i store, udhuggede sten, og ved alle vinduerne er der skodder og små balkoner. Kirkernes høje tårne stikker op bag husenes orange tegltage.

Flere af de små byer har måske nok i sig selv, for de har ikke lavet broer, så kanalfarere kan komme ind og drikke café au lait og spise en croissant. Men kommunen i Andance har lagt en flydebro ud, som det er gratis at fortøje ved.

“Er det tid til en pause?” Min kammerat Peter peger ind mod broen.

“Måske kan vi finde en café?” svarer jeg.

Der står en far og fisker med sine to børn på bådebroen, og på den brede trappe ned til vandet sidder en flok lokale og diskuterer livet og kigger ud mod os. På husene hænger der blomsterkasser med røde og hvide pelargonier. Peter peger på en mur, som omkranser en af haverne. Bag den kan vi se oliventræer, som stikker grenene ud mod den smalle gade.

Vi sejler langsomt ind og fortøjer ved broen. Jeg ryster afværgende på hovedet til faderen, som vifter med armen til børnene, for at de skal flytte sig for os. Ingen problemer. Der er plads til os alle.

Det er aldrig et problem at finde et sted at fortøje.

Længere oppe på kajen står der en gammel dame med en hvid sommerhat og en lyserød cardigan. Hun fisker også, og lige da jeg går forbi, får hun bid. Med et ryk hiver hun krogen og fisken op af vandet, og hun er tæt på også at fange mig.

“Pardon,” siger hun og lægger den lille fisk ned i en spand. Der ligger flere af samme slags dernede. De skal lige renses, så er de klar til at komme på panden.

“Pardon,” undskylder jeg også, fordi jeg var i vejen lige i det kritiske øjeblik.

Vi nikker til flere mennesker og går en tur i byen. Men det er søndag, og hver eneste café og restaurant, vi passerer, er lukket. Det betyder egentlig ikke så meget. Vi har kaffe på båden, og stemning er der masser af nede ved floden, hvor folk fisker og snakker.

Da vi har gået rundt og nydt de gamle huse med vedbend kravlende op ad nedløbsrørene og vinranker, som rækker op mod tagene, ser vi ned gennem en skrånende gade, at Amakristina nu sejler forbi byen ude på floden.

Det er altid hurtigere at komme igennem sluserne sammen med ét af de store fragt- eller krydstogtskibe, så vi skynder os tilbage til bådebroen.

“Au revoir,” siger jeg, da vi tager fortøjningerne.

De fiskende og samtalende mennesker ser op og smiler, overraskede over min afsked.

“Au revoir.” En gammel mand løfter på sin kasket, og så sætter vi fuld fart på båden og kløver det lysegrønne flodvand − forbi Amakristina for anden gang i dag.

Canal des Vosges, som forbinder La Moselle med Saône, er også et populært udlejningsområde.

Opførelsen af kanaler i Frankrig tog for alvor fart i det 17. og 18. århundrede, hvor de store floder som Rhônen, Seinen, La Meuse og La Moselle blev forbundet. Det gjorde det muligt at transportere tunge varer som kul, jern og korn med pramme over lange afstande. Der blev med dygtig ingeniørkunst anlagt tusindvis af kilometer vandveje, hvor der før kun var vanskeligt terræn. Frankrig har stadigvæk Europas største netværk af vandveje og de større floder er stadigvæk vigtige for fragt, men de små kanaler fra 1800-tallet bruges nu mest af lystsejlere. I modsætning til travle sightseeingture eller byferier, tilbyder flod- og kanalsejlads en mere afslappet ferieform. Hastigheden er ofte som en rolig cykeltur, og det langsomme tempo giver sjælen tid til at følge med. På de små kanaler fra 1800-tallet overstiger farten sjældent 8-10 km/t.

Hvem som helst kan sejle på de franske floder og kanaler. Både med egen båd, lejet båd eller på et krydstogt.

Min båd på fem meter er så lille, at jeg har kunnet køre den til Frankrig på en trailer efter bilen. Planen er, at vi skal fortsætte på Rhônen til Marseille og Middelhavet. Derefter kører jeg båden hjem med bilen igen. Det er også muligt at sejle hele vejen fra Østersøen gennem floder og kanaler i Tyskland, Holland og Belgien, men med traileren er det hurtigt at komme ned til Frankrig og hjem igen.

Også hvis du ikke selv har en båd er der flere måder, hvorpå du kan nyde sejlture på de franske vandveje. En populær mulighed er at leje en husbåd, som i Frankrig ikke kræver et særligt certifikat eller tidligere erfaring med sejlads. Disse husbåde er fuldt udstyrede med komfort i tankerne og kan lejes for alt fra en weekend til flere uger. Udlejningsbådene ligger allerede på de spændende små kanaler i for eksempel Bourgogne, Alsace eller Bretagne.

En af de mere ikoniske kanaler er Canal du Midi, som i 1681 stod klar til at forbinde Middelhavet med Biskayen. Kanalen har inspireret talrige franske forfattere og poeter gennem tiderne, og det har efterladt et litterært aftryk i de små byer, der ligger langs dens bredder. Selvom det er en populær udlejningsdestination, vil du alligevel føle dig som en opdagelsesrejsende. Når du sejler kan du kun se til kanalens næste bugtning, og det pirrer eventyrsgenet. Hvad kommer der efter næste sving?

Undervejs på dit kanaleventyr oplever du flere steder, at træernes kroner mødes over båden. Solens stråler farves grønne, når de trænger igennem de lysegrønne bladfingre og kanalens vand males med lette penselstrøg i samme farve. Det er en lille båd i en grøn verden. Når vandet skvulper let mod bådens side, bliver det en beroligende rytme, der næsten synkroniseres med dine hjerteslag.

Udlejningsbådene er store og bekvemme og indbyder til social sejlads. Både med sin egen besætning, og dem fra andre både.

Krydstogtskibene som sejler på de større franske floder som Seine og Rhône er et godt alternativ til et åbent-hav krydstogt. De tilbyder en mere rolig sejlads. Samtidig er det næsten umuligt at kede sig ombord. Udsigten over de grønne bjerge er konstant skiftende, og du kan nyde den fra en solstol på øverste dæk, eller fra din egen kahyt. Der er udelukkende udvendige kahytter, ofte med franske altaner, så udsigten har du overalt på skibet.

Selvom flodskibene langt fra er så store som sine søsterskibe på havet, så er der høj standard og forplejning ombord. Efter min mening er det kun en fordel med de mindre skibe. Der er max. tre dæk, og med kun 110 passagerer bliver det aldrig stressende i restauranten. Du når næsten at lære alle at kende, inden det er tid til at gå fra borde. Det er som et flydende hotel med en hele tiden skiftende udsigt.

Uanset hvordan du vælger at udforske de franske vandveje, vil du opdage at der er en varm og indbydende atmosfære. Den afspejler den franske livsstil og er for mange l’art de vivre. Langs kanalerne er der helt unikke oplevelser, god mad og vin og tid til at være sammen. En flodsejlads er ikke kun en ferie, men en berigende odyssé.


De franske floder på tre måder

UDLEJNINGSBÅD

Hvis du lejer en kanalbåd i Frankrig, er der i modsætning til sejlads med egen båd, ingen krav til certifikater eller tidligere erfaring. Personalet på basen giver dig en grundig gennemgang og du får også en kort sejltur med en instruktør. Der er selvfølgelig en stejl indlæringskurve, hvis du aldrig har sejlet tidligere, men vandet er roligt og tempoet langsomt, og tager du den bare med ro, skal det nok gå.

Du kan leje en båd ét sted og aflevere den et andet sted, eller du kan sejle tilbage til samme base igen. Der er baser over det meste af Frankrig, så du kan kombinere sejlturen med fly eller at køre selv.

Prisen for de mindste både i en uge starter ved 6.000,- kr i lavsæsonen.

I Danmark er Seatravel den største formidler af udlejningsbåde. Se www.seatravel.dk

EGEN BÅD

Hvis du vil sejle med din egen båd på de franske kanaler, kan du for eksempel starte kanalturen i Travemünde i Tyskland, og derfra sejle ned mod Rhinen og Mosel og krydse grænsen til Frankrig ved Luxembourg. Du kan komme et godt stykke ind i Frankrig med relativt store både, men vil du også udforske de små, pittoreske kanaler, må din båd ikke være højere end 3,5 m og bredere end 5 m. Den største dybgang er 1,80 m.

Hvis du sejler med egen båd, skal du have følgende certifikater:

  • Duelighedsbevis, eller bedre
  • Flodskippercertifikat
  • VHF-certifikat

Ud over det, skal din båd have:

  • Ejerbevis
  • VHF med ATIS
  • Kaldesignalbevis

FLODCRUISE

Et flodcruise tager typisk fire overnatninger på Seinen og på Rhônen seks overnatninger, men der findes mange varianter.

Visse afgange, primært i lavsæsonen, er dedikeret til et aktivt segment med vandring eller cykling. Her kan du cykle en del af ruten og om aftenen stå på igen. Du kan også vandre, mens skibet ligger stille i nogle timer. Om sommeren, hvor det kan være for varmt for fysiske aktiviteter, vælger de fleste det kulturelle, som chokolade og besøg hos vinbønder eller cowboys, tyrefarme og flamingoer i Rhônedeltaet.

På Seinen starter priserne ved 5.000 kr. i lavsæsonen. I Danmark formidler Ruby Rejser flodkrydstogter i hele Europa. Læs mere på www.ruby-rejser.dk


GRATIS E-BOG FOR KANALSEJLERE

Hvis du vil vide mere om at sejle på kanaler med din egen båd, kan du på denne artikels forfatter Thomas Vebers hjemmeside få e-bogen “Sejl til Middelhavet – tips til genvejen via Europas floder og kanaler” for 0,- kr. Hent den på www.thomasveber.dk

 

Artiklen er kun for betalende abonnenter. Du kan tegne et abonnement lige her, eller logge ind herunder.