Franskmændene vil gerne vide, hvordan de skandinaviske velfærdssamfund har indrettet sig. Det er blandt andet det, kulturafdelingen i den danske ambassade i Paris arbejder med. Det gælder emner som ligestilling, identitet, teknologi, demokratisk samtale og bæredygtighed. Kulturafdelingen vil gerne i dialog med franskmændene om ting, der kan være spændende for begge parter, mere end kun at vise dem noget. Og der gøres meget ud af at etablere partnerskaber i de franske regioner.
Franskmændene har Molière og Voltaire, maden og vinen, de store filosoffer og den afslappede livsstil. De har også høfligheden og bureaukratiet, strejkerne og konformiteten, det mere rigide og gammeldags uddannelsessystem og forskelligheden på regionerne. Det er ikke lige meget om man kommer fra Bretagne, Baskerlandet, Provence, Paris eller Korsika. Internt er de meget forskellige.
Danskerne er mere ensartede. Vi har samme kulturrod – selv om vi internt kan drille hinanden med den jyske sindighed, københavneriet, århushistorierne – så er vi alle danskere med stort D. Og på vagt for det udefra kommende. Men så har vi også Holberg og Andersen, vores store malere og arkitekter, musikere og billedhuggere. Men hov, de drog jo stort set alle udenlands – ikke mindst til Frankrig – for at blive inspireret.
ENGANG VAR DET MODERNE, at der blev talt fransk i de bedre kredse i Danmark.
Det var på Holbergs og Molières tid, at dansk var under stærk indflydelse af det franske. Men allerede længe inden – i vikingetiden – var det Danmark, der havde stor indflydelse på Frankrig – og ikke mindst på det franske sprog. Og i dag er Danmark blevet en forbilledlig stat for franskmændene.
Kulturerne mødes fra det kølige Danmark i Europas nordlige del til det sydligste, varme Frankrig. Kilometermæssigt og klimamæssigt er der en stor afstand, men menneskeligt set er afstanden uendelig lille. Det viser bl.a. den store udstilling af Dronning Margrethes kunstværker og ikke mindst beslutningen om at ære Danmark i hele 2022 ved at afholde et Danmarks-år, som vi fortalte om i La France nr. 2/2022.
Cahors borgmester Jean-Marc Vayssouze-Faure tror, at Danmarks-året vil sætte sig spor i fremtiden på grund af det tætte bånd til Château de Cayx og Danmarks kongelige familie. Les Cadurciens – som Cahors indbyggere hedder på fransk – sætter megen pris på, at Dronningen jævnligt besøger det lokale marked, og denne direkte kontakt, der er helt nede på jorden, går dem i hjertet. At Dronningen så ovenikøbet er så frankofil, gør det jo kun bedre, mener han.
DEN KULTURUDVEKSLING – kulturelle brobygning – har altså fundet sted i mange hundrede år. Men hvad menes der med en kulturudveksling, hvorfor har den danske ambassade en kulturafdeling, og hvad laver de dog der?
Det er det vi kigger lidt nærmere på i dette tema. Men vi må dog erkende, at kultur er så meget andet end at forstå kunst og skuespil, litteratur og gastronomi, markedsføring og politik. Det er også at forstå livsstil og levemåde – for vi kan lære så uendelig meget af hinanden, hvis vi er lydhøre.
Danmarksåret i Cahors
2. og 3. juli – Festival lot of Saveurs. Gastronomisk festival hele weekenden
5. juli til 16. august – Hver tirsdag i stor-Cahors. Gastronomiske markeder i syv kommuner
13. juli – Cahors Blues Festival, den ældste bluesfestival i Europa. Med danske Thorbjørn Risager og hans gruppe Black Tornado
13. juli til 13. oktober – Hovedbiblioteket
i Cahors: Dronning Margrethe udstiller Tolkien illustrationer
15. juli til 5. marts 2023 – Musée Henri-Martin: Dronningen udstiller sin kunst
15. juli til 18. september Danmark i 1000 år. Kulturhistorisk udstilling fra vikingetiden til i dag
22. juli – 19. etape af Tour de France
2. til 31. august – Marc Chesnau udstiller fotografier fra Færøerne September– Dansk biograf og middag. Thomas Vinterbergs film Druk og Festen Dertil en masse forelæsninger på fransk med emner som H.C.Andersens eventyr, grønlandstemaer som Mo Malø’s romaner, Jørn Riels forfatterskab og andre danske forfattere.
Se mere om tidspunkter og steder på:
