Butte-aux-Cailles kvarteret i Paris’ 13. arrondissement har bevaret sin landsbystemning. I det hyggelige kvarter og de omkringliggende gader findes også en imponerende samling gadekunst, der er værd at gå på opdagelse i.
Der er flere veje, der tilgår det hyggelige og anderledes La Butte-aux-Cailles kvarter i Paris’ 13. arrondissement. En af dem er rue Eugène-Atget over for udgangen af métro Corvisart, som du kommer til med metrolinje 6.
Rue Eugène-Atget starter under en bygning og bliver derefter til en trappe op. Tag vejen, gå op ad trappen gennem det beplantede område med udsigt til bygningerne, gå til venstre og så rammer du rue Jonas og La Butte-aux-Cailles. Et hyggeligt, lille kvarter med feriestemning i det sydlige Paris.
“Kvarteret er en landsby, alle kender hinanden, vi kender vores kunder og så har vi også turisterne,” fortæller Alain på 55 år, der har været køkkenmedarbejder hos restaurant Chez Gladines siden 1991 og har fulgt kvarterets udvikling.
Chez Gladines, der ligger på hjørnet af rue Jonas og rue des Cinq Diamants, er en af kvarterets populære restauranter, der serverer mad fra baskerlandet.
Inde i restauranten står bordene tæt med de traditionelle rød-hvid ternede duge, der er næsten altid fyldt godt op med gæster, og på væggen vidner en opslagstavle med pengesedler fra alverdens lande om, at restauranten også er en afholdt adresse blandt turisterne.
En anden restaurant i kvarteret, hvor man kan indtage et godt måltid mad, er Le Temps des Cerises på 18-20, rue de la Butte-aux-Cailles. Navnet på beværtningen er en hyldest til Pariserkommunen og de udmærker sig ved at være et kooperativ, der satser på gode og velsmagende retter.
FOR IKKE SÅ MANGE århundreder siden var Butte-aux-Cailles et område med bondegårde og vindmøller, hvor Bièvre-floden løb igennem. Kvarteret er opkaldt efter Pierre Cailles, der købte området i 1543. Og butte betyder bakke.
I den “blodige uge” i 1871, hvor den franske hær erobrede Paris for at slå Pariserkommunen, et revolutionært styre i Paris, tilbage, fandt slaget ved Butteaux-Cailles sted. Med Walery Wroblewski i front slog Les Fédérés de la Butte-aux-Cailles regeringstropperne fra Versailles tilbage fire gange, inden de måtte give op. La Place de la Commune-de-Paris på hjørnet af rue Buot og Rue de l’Espérence i kvarteret er nutidens mindesmærke for den drabelige tid i Paris’ historie. Foreningen Venner af Pariserkommunen blev skabt i 1882 og er stadig i dag at finde på 46, rue des Cinq-Diamants, hvor de har en lille butik med bøger og information om kommunen.
I DAG ER KVARTERET en landsby i storbyen med små, brostensbelagte gader, gammeldags gadelamper og små hyggelige, charmerende huse, der ligger mellem Haussmann’s Paris på den ene side og højhuse på den anden side. Desuden er Bièvre-floden kommet under jorden.
“I Butte-aux-Cailles-kvarteret finder man sjælen fra det gamle Paris. Hver gang det er muligt, også selv om jeg skal gå en lille omvej, forsøger jeg at gå igennem området, fordi der er rart. Det er også hyggeligt at gå derhen om aftenen eller i weekenden for at tage et glas, eller spise en god middag,” siger Emmanuel, 56-årig bygningsforvalter, der bor ikke så langt derfra, om kvarteret, som han kalder for ungt, populært og gastronomisk.
Nola, en 21-årig jura- og filosofistuderende der er vokset op i La Butteaux-Cailles, fortæller, at kvarteret er hjertevarmt. Der er altid mennesker. Det er en levende landsby, der samtidig er dynamisk.
“I sommer kom folk tit op på Place de la Commune-de-Paris med stole og borde, eller de sad på jorden og drak en apéritif sammen.”
Og kan hun anbefale en god adresse i kvarteret? Ja, Chez Michel en lille, belgisk ølbar på 15, Rue de la Butte-aux-Cailles, hvor der er over 40 belgiske øl på kortet og endda til meget rimelige priser.
PLAKATER, COLLAGER, små mosaikker og graffiti er nogle af gadekunstnernes farverige udtryk i La Butte-aux-Cailles, der blander sig med kvarterets liv på forunderlig vis. For rundt omkring kan du se gadekunst på gadehjørnerne, murene eller over dørene. Tilfældigt placeret og, hvis man ikke altid er opmærksom, let at overse, som for eksempel bittesmå krukker hængt op over en indgangsdør, eller på et nedløbsrør med en plante i.
La Butte-aux-Cailles og resten af det 13. arrondissement er et af de steder i Paris, hvor du kan finde allermest gadekunst, fordi det lokale rådhus gør meget for at fremme denne kunstform. Man har endda inviteret gadekunstnere til at udsmykke flere, store, nøgne husmurflader i området. Det er som at gå rundt i et museum under åben himmel.
ET AF DE SÆRLIGE kendetegn ved gadekunsten i Butte-aux-Cailles er, at mange kvindelige kunstnere vælger at udtrykke sig der.
Området er en højborg for feministisk gadekunst, der startede med den anerkendte, franske pioner inden for genren Miss Tic, som også udstiller på gallerier, forklarer Julie Marangé fra Feminists in the city, en virksomhed der skaber guideture med kvindeligt udgangspunkt i Paris.
Miss Tic, som du kan finde flere steder i La Butte-aux-Cailles, begyndte at lave gadekunst på Montmartre i 80’erne under den første gadekunstbølge i Frankrig. I starten blev hendes kunstværker anset for ulovlige, da det er vandalisme at male på folks huse. Og i 90’erne blev hun taget på fersk gerning og fik en stor bøde, hvilket fik kunstneren til at skifte strategi. I dag anmoder hun om tilladelse fra ejerne, før hun laver et kunstværk på deres ejendom.
I Butte-aux-Cailles kan du for eksempel se et af Miss Tic’s værker, der ofte er akkompagneret af et ordsprog, på indgangspartiet til restauranten Chez Gladines. Man har også en stærk mistanke om, at Miss Tic’s atelier ligger i kvarteret, dog uden at det kan bekræftes, da hun ikke har kommunikeret en adresse.
INTRA LARUE ER en anden gadekunstner, du kan finde i rue des Cinq Diamants og andre steder i kvarteret. Hun hænger farverige bryster op på murerne. Ved at udstille, det normalt skjulte, kvindelige bryst vil Intra Larue gøre op med tabuet omkring bryster, der ikke bør seksualiseres, fordi det er bare et bryst, forklarer Julie Marangé.
Et politisk budskab kan man ligeledes finde hos Lily Luciole, der laver collager af muslimske og sorte kvinder for at gå imod dominansen over disse grupper. Men for at finde hendes kunst skal man være heldig, for gadekunstscollager forsvinder ofte hurtigt igen.
Og inden du tager turen videre for at se på mere gadekunst på husmurerne i det omkringliggende 13. arrondissement, så er det også et besøg værd at gå forbi svømmehallen på La Butte-aux-Cailles. Bygningen er nemlig et pragteksempel fra 1924 på Art nouveau. Men for at se den smukke svømmehal, skal du dog huske at tage badetøjet med.
