fbpx
Den tidligere præsident Nicolas Sarkozy ankommer til sin retssag for korruption i retsbygningen i Paris den 30. november 2020. Anklagemyndigheden hævder, at Sarkozy har lovet dommeren et lukrativt job i Monaco i bytte for fortrolige oplysninger om en separat undersøgelse vedrørende påstande om, at han accepterede ulovlige betalinger fra L'Oréal-arvingen Liliane Bettencourt under sin præsidentkampagne i 2007. Selvom han ikke er den første moderne franske statsoverhoved på anklagebænken, er Sarkozy den første, der er anklaget for korruption. (foto: Mehdi Taamallah, Nurphoto)
Politik

Præsidentens fald fra tinderne

Den tidligere præsident Sarkozy har været indblandet i en kompleks række af korruptions- og retssager, fra ulovlig finansiering af valgkampagner til bestikkelse af en dommer. Sarkozys historie er en dybdegående undersøgelse af magt, politik og ikke mindst glamour.

Tekst: Eva-Marie Møller, journalist, forfatter og Mads Christoffersen, kultursociolog, forfatter. Foto: Mehdi Taamallah, NurPhoto

Franske præsidenter har sjældent været særligt populære blandt franskmændene; de bliver omtalt og beskrevet som højtstående personager, der lever et liv i luksus fjernt fra folket – næsten som kongelige majestæter. Frankrig har ikke haft en konge siden 1848, men har haft flere glamourøse præsidenter.

En af dem er den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy, der sad i embedet i fem år fra 2007 til 2012. Nogle vil huske ham, som en lille mand, der giftede sig med sangerinden Carla Bruni, dukkede op til celebre begivenheder og var et kendt ansigt i den kulørte presse. Han gik i folkemunde under betegnelsen: ”bling-bling præsidenten”.

Samme Nicolas Sarkozy er for tiden indblandet i en række opsigtvækkende retssager, der handler om korruption, ulovlig støtte til hans valgkampagner og flere tilfælde af magtmisbrug. Avisen Le Monde resumerer det således: to domfældelser, en appelsag, en tiltalerejsning og flere sager vej.

Aldrig i Den 5. Republiks historie har man set noget lignende: En tidligere fransk præsident dømt for korruption og idømt ubetinget fængsel.

Men for at få lidt overblik over denne myriade af retssager, tiltaler og benægtelser, må vi hellere se på det fra en ende af.

Woerth-Bettencourt affæren

Den stenrige milliardøse, L’Oréal-enken Liliane Bettencourt var efter sin families mening lidt for generøs over for sin fotograf-ven, François-Marie Banier.  Bettencourts datter syntes, det var for meget, at moren havde foræret ham angiveligt 993 mio. euro og mente, at der var tale om udnyttelse af hendes mentale svækkelse. Hushovmesteren var af samme mening og havde organiseret en hemmelig aflytning af dele af palæet i Neuilly-sur-Seine for at afsløre den bjergsomme Banier.

Sagen kommer frem i en række af online-mediet Mediaparts afslørende artikler om båndoptagelserne, der også omhandler Nicolas Sarkozy, der som i denne periode er præsident og derfor beskyttet af immunitet.

Det viser sig, at der er andre artige ting med på lydoptagelserne. Mme Bettencourt har svulmende ulovlige konti i Schweiz (100 mio. euro), hvorfra hun finansierer tilskud til budgetministeren Eric Woerth – der også er kassemester for Sarkozys valgkampagne. Det er hans kone, der holder styr på madames milliarder, og også tilskud til en vis Nicolas Sarkozy. Der rejses tiltale imod dem, men sagen frafaldes på grund af manglende beviser. Anklagen, der støttes af en tidligere økonomi-medarbejder hos milliardøsen, går ud på, at Bettencourt har deltaget i en illegal finansiering af Sarkozys valgkampagne op til valget i 2007. 

Da Sarkozy er præsident, kan han ikke anklages, men inddrages i sagen som ”særligt vidne”. Men fra 2013 rejses der tiltale imod ham for at have udnyttet Liliane Bettencourts mentale svaghed. Sagen henlægges dog på grund af manglende beviser.

Kassemesteren Éric Woerth, som anklages for at have deltaget i bestikkelse og for ulovlig finansiering af valgkampagnen, slipper også af krogen i 2015 efter i første omgang at have indkasseret en dom, som han dog anker og vinder. Retten udtaler om sagen: ”Der eksisterer en stærk mistanke om, at midler fra Bettencourt-parret er stillet til disposition, uden at der dog kan føres endeligt bevis for dette.”

Sagen rummer desuden et andet opsigtsvækkende aspekt: Der sker en række indbrud hos Mediapart, og aviserne Le Point og Le Monde, hvor de involverede journalisters pc’er og diske med lydoptagelserne forsvinder. Indbruddene forbliver uopklarede, men det er klart, at den franske offentlighed tænker sit.

Bygmalion-affæren

Den næste sag er knyttet til Sarkozys valgkamp i 2012, som han i øvrigt tabte til François Hollande. Det er velkendt, at Sarkozy som præsident iværksatte byger af upublicerede meningsmålinger for at kunne manøvrere op til det kommende valg. Sagen starter i 2009, da den franske rigsrevision påpeger ”uregelmæssigheder” i de kontrakter, der er indgået imellem Elysée-palæet og en række opinionsinstitutter. Det viser sig, at falske fakturaer skal bruges til at skjule et vildt overforbrug af de berømte valgmidler på max. 20 mio. euro. En af virksomhederne hedder Bygmalion – heraf navnet på affæren – der har skrevet falske fakturaer på i alt 14 mio. euro.

Som præsident inddrages han ikke direkte i sagen, men der rejses tiltale imod hans allestedsnærværende kabinetschef og senere indenrigsminister, Claude Guéant og fem andre centrale medarbejdere. Anklagen lyder på ulovlig favorisering og misbrug af offentlige midler.

Retssagen starter i 2021, og der afsiges dom i 2022. Claude Guéant idømmes et års fængsel heraf fire måneders betinget, mens de øvrige får betydelige fængsels- og bødestraffe. Guéant anker sin dom, og sagen er endnu ikke afsluttet.

Til gengæld indledes der i 2016 en sag om illegal finansiering af valgkampagnen i 2012, som har Sarkozy direkte på sigtekornet. Efter en langvarig retsbehandling dømmes Nicolas Sarkozy til et års ubetinget fængsel, som han dog kan afsone med elektronisk fodlænke i hjemmet. En historisk dom, da en fransk præsident aldrig tidligere er idømt ubetinget fængsel. Sarkozy har anket dommen og den nye retssag indledes den 8. november 2023.

Bismuth-affæren

Men Bettencourt-affæren har en interessant udløber, som Sarkozy har meget vanskeligere ved at sno sig ud af. I 2014 afsløres det, at det franske politi i forbindelse med udforskningen af sagerne om den ulovlige støtte til Sarkozys valgkampagner i 2005 og 2012 har etableret aflytning af hans telefoner, efter at han i 2012 ikke længere var præsident.

Det var han selv og hans advokat Thierry Herzog fuldt bevidste om, og derfor havde advokaten i et forsøg på at undslippe overvågningen etableret et mobiltelefonabonnement med to sim-kort. Et til ham selv og et til Sarkozy under det fiktive navn: Paul Bismuth – deraf navnet på affæren.

Denne telefonlinje aflyttes imidlertid også af politiet, som efter nogen tid kan dokumentere, at Sarkozy og hans advokat har forsøgt at bestikke en af de dommere, Gilbert Azibert, som var involveret i Bettencourt-sagen, til at give dem informationer i det skjulte, imod at han fik et embede i Monacos højesteret.

Aflytningerne fører til, at der i 2014 rejses tiltale imod Sarkozy for korruption, bestikkelse og for at have skjult viden om retsstridige handlinger. Sarkozy forsøger forgæves at undvige anklagerne ved at hævde, at aflytningerne er ulovlige, idet de strider imod den professionelle tavshedspligt og fortroligheden mellem advokat og klient. Denne tolkning afvises dog af retten.

Retssagen starter i november 2020, og det er første gang, at en tidligere fransk præsident direkte anklages for korruption. Anklagemyndigheden kræver fire år fængsel til alle. De idømmes tre år, hvoraf de to år er betinget. Afgørelsen ankes, men appelretten stadfæster straffen og frakender Sarkozy retten til at stille op til valg i tre år. Det er første gang, at en præsident idømmes ubetinget fængsel for korruption. Sarkozy har endnu en gang anket afgørelsen.

Gadaffi-affæren

I 2012 forlød det, at Sarkozy havde modtaget ikke mindre end 50 mio. euro (375 mio. kr.) fra den libyske diktator Moammar Gaddafi, bl.a. som tilskud til sin valgkamp i 2007. Online-mediet Mediapart afdækkede, at aftalen med Gaddafi skulle være indgået i 2005-2006 under indenrigsminister Sarkozys besøg hos Gaddafi, hvor der blev lavet en række aftaler om salg af våben.

Detaljerne skulle være blevet aftalt af kampagnechef, senere generalsekretær i Élysée-palæet og indenrigsminister Claude Guéant samt en mellemmand, finansmanden Ziad Takieddine. Fire år senere, da Frankrig deltager i bombardementerne i Libyen i 2011, udtrykker Gadaffi og hans sønner stor forbløffelse over den franske krigsdeltagelse: »Hvorfor gør han det? Vi har jo lige finansieret hans valg«.

Takieddine, som nu er stukket af til Jordan fra en retssag i Frankrig, optræder i 2016 som hovedvidne i sagen mod Sarkozy om korruptionen og den ulovlige kampagnestøtte og fortæller, at han bl.a. har overbragt tre kufferter fulde af kontanter, ca. 5 mio. euro, til Guéant og Sarkozy.

I 2020 trækker han sensationelt sin tilståelse tilbage, men det forekommer ifølge flere medier sandsynligt, at det i virkeligheden handler om et forsøg på – imod passende betaling – at finde finansiering til at købe diktatorsønnen Hannibal Gaddafi ud af sit fængsel i Libanon ved at renvaske Sarkozy for anklagerne.

Paparazzo-dronningen Michèle ’Mimi’ Marchand, en nær veninde af Brigitte Macron, har spillet en central rolle i mediepositioneringen af Macron-parret op til valget i 2017. Det viser sig, at hun er også forbundet med Sarkozy, og at hun havde været en tur i Libanon for at udvirke tilbagekaldelse af Takieddines vidneudsagn. Hun bliver dog fængslet og afhørt om sin rolle i sagen. Da Mimi Marchand kommer ud af sin varetægtsfængsling i juni 2021, opdager det franske politi, der aflytter Mimis telefon, at Brigitte Macron har ringet for at opmuntre Mimi og fortalt, at hun sandsynligvis er offer for et justitsmord. En sag, der er yderst pinlig for Emmanuel Macron.

I 2018 indleder den franske antikorruptions-styrelse sagen mod Nicolas Sarkozy for korruption, ulovlig brug af betroede midler og ulovlig finansiering af valgkampagnen. Der rejses også tiltale imod de gamle kendinge fra Sarkozys inderkreds, Claude Guéant og Eric Woerth, for medskyldighed i ulovlighederne – i alt 12 personer er på stegepanden. De franske myndigheder og undersøgelsesdommere har i 10 år arbejdet på sagen, og der foreligger nu et anklageskrift på intet mindre end 557 sider, som rummer mange historier om mystiske pengeoverførsler og hvidvask via diverse skattely.

Sagen vil blive indledt i januar 2025, og der vil falde dom i løbet af foråret. Det bliver interessant at se, om Sarkozy kan føje endnu en ubetinget fængselsdom til de to, han har i forvejen. Han benægter dog ihærdigt, at der hold anklagerne: ”Der har aldrig (…) været en eneste libysk centime til at finansiere min valgkampagne”.

Viser det sig at være forkert, vil det være den uden sammenligning største politiske skandale i efterkrigstidens Frankrig

 

Artiklen er kun for betalende abonnenter. Du kan tegne et abonnement lige her, eller logge ind herunder.