fbpx
Provencalsk ratatouille med burrata
Provencalsk ratatouille med burrata. Foto: Finn Rastén
Mad

Provencalsk ratatouille med burrata

Til 4 personer:

  • 3 courgetter
  • 1 løg
  • 2 peberfrugter
  • 5 tomater
  • 3 fed hvidløg
  • 3 auberginer
  • 1/2 dl olivenolie
  • 1 bouquet garni
  • 1 bundt frisk timian
  • Salt og peber
  • 4 burrata-oste 

Skær courgetterne i mindre stykker. Pil løget og skær det i både. Halver peberfrugterne og fjern kernerne. Skær dem i strimler. Skold og flå tomaterne og skær dem i kvarte. Pil og hak hvidløg. Skær auberginerne i mindre stykker.

Varm 6 spsk olivenolie i en stor gryde. Svits auberginerne deri. Tilsæt dernæst peberfrugt, tomat, løg og til sidst courgetter og hvidløg. Tilsæt bouquet garni og timian, salt og peber og lad det simre 1 time ved svag varme under jævnlig omrøring.

Tilsæt til sidst 2 spsk olivenolie og smag til. Lad ratatouillen simre længere tid alt efter smag.

Ratatouillen genopvarmes lige inden servering. Anret fire dybe tallerkener med ratatouille. Læg en burrata på toppen af hver tallerken og pynt med frisk timian. Server et godt stykke brød til.

Denne opskrift er del af temaet “med duften af sydfrankrig“. Find de tre opskrifter her:

 

Artiklen er kun for betalende abonnenter. Du kan tegne et abonnement lige her, eller logge ind herunder.