fbpx
Nyt om Frankrig Politik

Regnskabet blev gjort op ved EU-valget

Den kommunistiske borgmester i La Grand-Combe, Patrick Malaveille, må også afgive vælgere til det ekstreme højre.

Den franske befolkning støtter ikke op om Macrons fascination af EU, og søndag blev regnskabet gjort op, med et stort ryk mod det yderste højre. Vi har mødt nogle frustrerede vælgere.

Af Mads Christoffersen, kultursociolog og forfatter og Eva-Marie Møller, journalist og forfatter

Sejrherren ved det franske valg til EU-parlamentet, Rassemblement Nationals spidskandidat Jordan Bardella ydmygede allerede på valgaftenen Frankrigs Præsident ved at foreslå, at han skulle opløse parlamentet – og det var ikke helt uden grund. Valget gav nemlig en knusende sejr til Marine Le Pens supernationalistiske parti, som løb med 31,4 pct. af stemmerne, mens Macrons parti Renaissance måtte nøjes med beskedne 15 pct. Det kom som en kæmpe overraskelse, at præsidenten, umiddelbart efter at resultaterne forelå, kundgjorde, at han opløste Nationalforsamlingen og udskrev nyvalg. Jordan Bardella og Marine Le Pens tropper troede ikke deres øjne og ører: Gav præsidenten op og udskrev han et nyvalg, som muligvis befinder sig et sted mellem selvmord og ufattelig dumdristighed? Det yderste højre høstede nemlig samlet omkring 40 pct. af stemmerne og står til at erobre regeringsmagten, hvis trenden forsætter. Man skal dog tage med i billedet, at kun lidt over 51 pct. af befolkningen afgav deres stemme.

Valget handlede om EU, og EU er ikke særlig populær i det landlige Frankrig. Vi har op til valget forsøgt at lodde stemningen ved at interviewe en række folk fra departementet Gard i Sydfrankrig, og det er ikke sjældent, at vi er stødt på personer, der klart giver udtryk for, at Frankrig burde følge efter Storbritannien og forlade den Europæiske Union med et ”Frexit”.

En af stemmerne er restaurantejeren Xavier i middelalderbyen Uzès:

”For mig er det en meget vigtig afstemning. Når man ser på lande som Schweiz, der ikke er med i EU, og Danmark som ikke er med i euroen, så kan man blive i tvivl om systemet, for de klarer sig glimrende. Derfor ville det være en god idé at forlade Den Europæiske Union, selv om det nærmest er umuligt. Mange mennesker tænker som jeg, selvom det ikke er i politisk medvind. Macron sagde på et tidspunkt, at hvis der havde været en folkeafstemning om EU-medlemskabet i Frankrig, så havde franskmændene stemt for at forlade det europæiske fællesskab.”

Nu foreligger resultatet af EU-valget, og det er blevet soleklart, at befolkningen ikke støtter op om Macron og hans regerings meget EU-positive holdning. Den lidet profilerede spidskandidat Valérie Hayer, opnåede 22 pct. af stemmerne ved valget i 2019, det gav dengang 23 af de 81 pladser, Frankrig råder over. Men denne gang fik Valérie Hayer og Macrons parti kun 14,6 pct. af stemmerne – altså kun halvdelen af det yderste højre.

Supertalentet Bardella

Marine Le Pens parti har taget navneforandring fra Front National til det mindre konfrontatoriske Rassemblement National (RN) – National Samling. Det er sket i en gradvis proces, hvor partiet har valgt en strategi om at blive ”stuerent” og mere acceptabelt for andre end den hårde kerne med rødder tilbage til det yderste højres historiske forbindelser til Vichy-regimets samarbejde med nazisterne og modstanden imod at give Algeriet selvstændighed i 1960’erne.  Derfor har Marine le Pen renset ud i partiet og har korrigeret EU-kursen fra parolen om at forlade Unionen til at handle om at ændre EU indefra.

Spørgsmålet om forholdet til Rusland er partiets ømme tå. Der har i mange år været en tæt forbindelse imellem Marine Le Pen og Vladimir Putin. Le Pens sympati for den russiske diktator synes at bunde i en dyb beundring for hans undertrykkelse af modstandere og hans autoritære styreform. Det er også velkendt, at Marine Le Pen har lånt millioner af euro i en Putin-styret russisk bank til sine valgkampagner. Dog har Putins overfald på Ukraine medført et taktisk tilbagetog, så partiet har taget afstand fra invasionen, og bakker kun halvhjertet op om den franske militære støtte til landet.

En ting er dog uforandret i partiets politik: den indædte modstand imod indvandringen i Frankrig fra især muslimske lande, der opfattes som undergravende for den nationale identitet.

Marine Le Pen har tidligere været medlem af Europa-Parlamentet, men hun stiller ikke op denne gang for at koncentrere sig om det næste store slag: præsidentvalget i 2027. Til gengæld har hun valgt en iøjnefaldende figur til at repræsentere partiet ved valget. Han hedder Jordan Bardella og er et 28 år gammelt politisk supertalent. Han er høj, good-looking, velbegavet, velovervejet og veltalende.    

For nylig sagde han: ”Vi har modet og forstanden til at sige, at hvis Frankrig bliver et land for alle, vil det ikke længere være et land for nogen. Hvis vi lemper på kontrollen af immigranter, vil den totalitære islamisme beordre sine fanatikere til at løsrive sig fra den franske republik og påtvinge os sine love og moral.”

Det er dette ildevarslende budskab til franskmændene om, at deres land er under belejring, som betyder, at hvis ikke man lytter til Rassemblement National, vil man snart blive en del af et islamiske kalifat. Til trods for at denne fremtidsvision i bedste fald virker noget urealistisk, så har den opnået en betydelig tilslutning fra den del af befolkningen, som ifølge geografen og sociologen Jérôme Fourquet er de dårligst uddannede og de dårligst lønnede.

Mineby i forandring

Vi har forsøgt at efterspore nogle af årsagerne til RN’s succes hos de mindst privilegerede franskmænd. Ser man på et landkort over tilslutningen til RN, så er det tydeligt, at den er koncentreret i to områder: dels de nordlige områder, som tidligere var hjemstavn for tekstil- og jernindustri, og dels det sydlige Frankrig, specielt i departementet Gard. Her har vi valgt at se på mineområdet omkring den tidligere mineby, Alès som ligger ved indgangen til Cevennerbjergene.

Siden slutningen af 1700-tallet har man brudt kul i området. Da udvindingen toppede i midten af det 20. århundrede, var der 125 mineskakter, hvor de dybeste nåede op til 850 meter ned under jorden. Der blev brudt i tusindvis af tons kul hver dag, som blev fragtet med jernbane nordpå, hvor kullene var selve forudsætningen for den industrielle revolution og udvikling. Uden kul ingen jernbaner, ingen fabrikker, ingen gas og intet lys. 

Minedriften skabte tusindvis af arbejdspladser ikke kun under jorden, mens også i de side-industrier, som stod for redskaber, arbejdstøj, kraner og tilmed boliger til minearbejderne. Således blev Alès og de omliggende kommuner store arbejderbyer, som politisk var domineret af arbejderpartierne. Et eksempel er kommunen La Grand-Combe i nærheden af Alès, som har haft en kommunistisk borgmester, Patrick Malaveille, frem til 2021. Han har desuden været en af regionen Gards fire præsentanter i den franske nationalforsamling.

Vi møder ham til et vælgermøde i Alès. På spørgsmålet om hvorfor vælgere, der tidligere trofast har stemt på venstrefløjen, nu ser ud til at skifte til det ekstreme højre, siger han:

”Det er ikke kun i Alès at folk, der tidligere har stemt kommunistisk, giver sig til at stemme på RN – det gælder i hele Frankrig. Der er også mange, der har stemt på de borgerlige partier, som nu stemmer på det ekstreme højre. Deres politik er på mange måder borgerlig. De stemte imod forhøjelsen af mindstelønnen, og de stemte i realiteten for indførelsen af en højere pensionsalder. Og de var også imod genindførelsen af formueskatten. Når man ser på deres politik, så er deres økonomiske politik liberalistisk og deres samfundssyn ekstremt reaktionært. De anfægter udlændinges placering i samfundet og har systematisk gjort dem til syndebukke. Selv om klimaet bliver varmere og varmere, bliver hjernerne og hjerterne koldere,” tilføjer Patrick Malaveille med et grin.

Valgresultatet i La Grand-Combe viser, at den gamle venstreorienterede højborg holder skansen med 29,7 pct. til kommunisterne, 18 pct. til socialisten Raphaël Glucksmann, og 15 pct. til Jean-Luc Mélenchons venstrefløjsparti, La France Insoumise (Det ukuelige Frankrig). Her må Jordan Bardella og RN nøjes med 22 pct., mens Macrons kandidat ikke kan løfte sig til mere end 8,6 pct. Men et resultat som dette er et særsyn. I næste alle andre kommuner i regionen Gard ligger Jordan Bardella klart i spidsen.

I en anden, mindre by møder vi Grégory, som er engageret i venstrefløjspartiet La France Insoumise. Han peger på, at arbejderbefolkningen siden 1980’erne, hvor Mitterand blev præsident, har været skuffede over udviklingen, og det blev ikke bedre i perioden 2012-2017, hvor socialisten Francois Hollande regerede.

”Det, der skete i 2005, hvor den franske befolkning forkastede Lissabon-traktaten, og regeringen alligevel indførte den, lyder stadig som en kasserolle, der bliver trukket efter en bil. Mange franskmænd har den opfattelse, at det der sker i Bruxelles ingen forbindelse har til virkeligheden og til deres hverdag. Folk opfatter politik som et felt, der er fuldt af svigt og forræderi, så derfor vender de sig mod Marine Le Pen, som dog aldrig har haft magten.”

Tilbage i minebyen Alès møder vi senere François, som ingen illusioner nærer om det europæiske, politiske system i dag;

”Jeg ser Jordan Bardella som et fupnummer, som iscenesættes af pressen. Rassemblement National har været repræsenteret i Parlamentet i mange år uden, at det har haft nogen som helst effekt. Bardella er for eksempel en af de parlamentarikere, der har været mindst til stede.  Alle dem, der vil forandre Europa, ved udmærket godt, at de ikke kan gøre det, fordi der er så mange medlemmer af unionen, der skal være enige. For mig er systemet forstenet, og der er ikke udsigt til, at det bliver meget bedre i fremtiden. Der er ikke et egentligt interessefællesskab, for hvis nogen for eksempel vil beskatte kapitalindkomster i Schweiz, så vil der være andre, der siger nej. Når det handler om at skabe fuld beskæftigelse, så fungerer det heller ikke. Jeg ved, at halvdelen af dem, jeg arbejder sammen med, ikke vil stemme, fordi de ikke kan se meningen med det. Jeg vil selv stemme på François Asselineau, fordi han er fortaler for Frexit og går ind for at forlade euroen og Nato. Han ved godt, at han ikke kan ændre konventionerne, men han kan gøre det samme som Nigel Farage og Ukip i England, som skabte støj i systemet.”

Middelklassen som malkeko

Vi vender tilbage til den centrale plads i provinsbyen Uzès og her møder vi Camille, som fortæller, at hun helt sikkert vil stemme til valget den 9.juni.

”For mig er europavalget en måde at gøre et regnskabet op på. I god tid før det næste præsidentvalg kan man vise, om man er tilfreds eller utilfreds. For mig er det en mulighed for at markere min utilfredshed.  Det er synd, at halvdelen af befolkningen ikke stemmer til EU-valget, for dermed går de glip af en lejlighed til at vise deres holdning. Jeg vil stemme på De Grønne, og jeg vil ikke gå til det yderste venstre eller det yderste højre, men hellere holde mig på midten og samtidig vise min holdning. Jeg føler mig ikke repræsenteret af de politikerne, som har magten. Jeg tilhører middelklassen, og vi føler, at vi bliver brugt som malkeko med høje skatter og afgifter uden, at der kommer noget ud af det”

Da Macron helt uventet udskrev nyvalget til den 30. juni og dem 7. juli for at ”rense luften” gik både det gamle borgerlige parti Les Republicans (Gaulisterne) og den samledes venstrefløj i chok. Det markante parlamentsmedlem Francois Ruffin fra La France Insoumise. udtalte med gravalvorlig mine til en af de store franske TV-kanaler, at ”landet bliver styret af en pyroman, som sætter ild til republikken” ved at bane vejen for Marine Le Pens parti. Men kan det være, at forklaringen er en anden: Måske har Macron en plan om at lægge en fælde for Rassemblement National ved at trække dem ud i valgkamp, som gør det muligt at afsløre deres løgne og forstillelse? Om bare fem uger ser det politiske landskab i Frankrig sandsynligvis helt anderledes ud.

Mads Christoffersen og Eva-Marie Møller er bogaktuelle med bogen Det Ukendte Sydfrankrig, forlaget Mondogrande.

 

Artiklen er kun for betalende abonnenter. Du kan tegne et abonnement lige her, eller logge ind herunder.