fbpx
Stormen Ciaran hærgede Nordvestfrankrig natten til torsdag. Billedet her er fra en tidligere storm.(foto: Sven photograpies / iStock)
Nyt om Frankrig

Rekordhøje vindhastigheder i Ciaran-orkanen

Det nordlige Frankrig blev natten til torsdag ramt af en voldsom orkan, som medførte omfattende oversvømmelser, væltede træer og trafikale afbrydelser. I Bretagne og Normandiet var 1,2 million husstande desuden uden strøm, heraf 780.000 i Bretagne.

Ved det vestlige Pointe de Raz i departementet Finistère, der ligger yderst hvor Bretagne møder Atlanterhavet, blev der ifølge præfekten Alain Espinasse målt vindstød på 57,5 m/s. Til sammenligning indstiller Bornholmtrafikken sejladsen når det blæser 15 m/s.

Alt i alt var 23 departementer i orange alarm, hvilket gjaldt hele Atlanterhavskysten fra Gascogne op igennem den engelske kanal, foruden Côte d’Azur og hele Korsika.