fbpx
Mange må pantesætte ure og smykker op til Jul (foto: Liudmila Chernetska)
Nyt om Frankrig

Rekordmange pantelån op til Jul

Julen varer længe, koster mange penge – også i Frankrig, hvor rekordmange i år måtte ty til pantsætning af smykker, ure og andre værdigenstande for at få råd til julegaver og julefrokoster. Det rapporterer tv-kanalen France 2.

Hos en pantelåner i Nice har man aldrig før oplevet, at så mange har brug for at finansiere julen med en af de mest kortsigtede løsninger, der findes. Også beløbsstørrelsen der pantsættes for er steget med 25%, og ligger i snit på €1.000.

Selv om flere dagligvareproducenter nu begynder at tale om at sænke priserne igen, ses de sidste års inflation som den primære årsag til de mange franskmænd med stram økonomi.