Mangen en turist er vendt hjem med de velduftende og ofte farverige sæbestykker i bagagen, hvor graveringen ikke burde lade tvivl om produktets oprindelse: Savon de Marseille, sæbe fra Marseille. Men men. Omkring 80 pct. af savon de Marseille kommer slet ikke fra Marseille, ifølge konservative estimater som avisen Le Figaro viderebringer. Der er nemlig ikke tale om en beskyttet betegnelse, så hvilken som helst producent kan benytte savon de Marseille-mærkatet. Det er der bl.a. producenter i Tyrkiet og Marokko, der benytter sig af.
Den ægte savon de Marseille er produceret på basis af olivenolie, og i begyndelsen af det 20. århundrede sad Marseille på halvdelen af sæbemarkedet globalt. Den traditionelle opskrift er fastlagt i Colbert-forordningen fra 1688, og angiver både de nøjagtige ingredienser og fremstillingsmåde, men mange producenter ser i dag stort på begge dele. Blandt andet indeholder nogle produkter animalske fedtstoffer. De høje omkostninger forbundet med gode råvarer og produktion i Frankrig er en af årsagerne til, at mange køber billigere produkter.
Et IGP-projekt – Indication Géographique Protégé – har været undervejs i 15 år, men der er forhindringer, fortæller avisen. Sæbeproducenterne fra Marseille er nemlig organiseret i to forskellige foreninger, der ikke kan blive enige om, hvornår en sæbe egentlig er værdig til betegnelsen savon de Marseille. Skal produktionen f.eks. ligge i selve Marseille by, eller bare i départementet Bouches-du-Rhône? Skal man producere sæben fra bunden, eller må man importere råvarer? Må der være parfume i?
Verden er af lave – men hvad sæben er lavet af, kan være svært at afgøre. Selv fine butikker kan føre sæbe i deres sortiment, som ikke er ægte.
